Mænd af Skagen en sommeraften i godt vejr er et dansk maleri fra 1848, som er udført af Skagensmaleren Martinus Rørbye, der var en af de centrale figurer i den danske guldalder.
Billedet viser to lige store grupper liggende og siddende fiskere i hvide skjorter. Stående ses to personer. Til venstre ses forbjerger Bertel Andersen med langpibe og formodentlig Johan Christoffer Rudolph Berg, der var præst i Skagen.
Baggrund Rørbye var en af de første kunstnere, der besøgte Skagen. Hans første besøg fandt sted i 1833 og hans andet besøg i 1847. Han rejste desuden i Norge, Grækenland og Tyrkiet og var elev af C.W. Eckersberg.
Maleriet blev efter at have været udstillet på Charlottenborg købt af Frederik den 7. til den kongelige samling. Det ejes nu af Statens Museum for Kunst, men har siden 1983 været udstillet på Skagens Museum.
Med maleriet, der måler 87 x 124 cm, demonstrerede Rørbye, hvor god han er til at male landskaber. Maleriet er typisk for guldaldermalernes måde at afbillede livet på landet i Danmark.
Referencer
Kategori:Malerier fra 1848 Kategori:Malerier af Martinus Rørbye Kategori:Malerier fra Statens Museum for Kunst