Blackbird (engelsk for solsort; tidligere også slang for sort pigePaul McCartney: Lyrics. 1956 til i dag. 2021, s. 47.) er en sang af den engelske rockgruppe The Beatles. Den blev skrevet af Paul McCartney, men som sædvanlig krediteret Lennon–McCartney, og udgivet 22. november 1968 på gruppens dobbelalbum The Beatles, bedre kendt som The White Album.
Sangen blev indspillet den 11. juni 1968 i Abbey Road Studios med George Martin som producer og Geoff Emerick som lydtekniker. McCartney synger og spiller solo på en akustisk Martin D-28-guitar, akkompagneret af lyden af en solsort i baggrunden. Guitardelen blev inspireret af Bourrée i e-mol af Johann Sebastian Bach.
Teksten blev ifølge McCartney dels inspireret af en solsorts sang, han hørte under et ophold i Rishikesh, Indien, og dels af borgerrettighedsbevægelsen i det amerikanske syd. Ifølge Mark Lewisohn skyldes den rytme, der ofte er blevet opfattet som et metronom, i virkeligheden McCartneys fod, der banker mod gulvet, hvilket får tempoet til at variere mellem 89 og 94 slag i minuttet.
Blackbird er bredt anerkendt som en af gruppens mest kendte sange og er blevet fortolket af en række kunstnere, heriblandt Judy Collins, Neil Diamond, Billy Preston, Sarah McLachlan, Sia, Agua de Annique og i den amerikanske tv-serie Glee. I 2006 blev sangen anvendt som introduktion til Yesterday på albummet Love, og i 2024 indspillede Beyoncé en version til sit ottende studiealbum Cowboy Carter, som blev den højest placerede udgave på Billboard Hot 100.
Historie alt=Solsort, engelsk: Blackbird|thumb|380x380px|En solsort Blackbird blev komponeret af Paul McCartney i 1968, delvist på hans farm i Skotland og under gruppens ophold i Indien. McCartney har forklaret, at guitarakkompagnementet var inspireret af Johann Sebastian Bachs Bourrée i e-mol, et stykke, ofte spillet på klassisk guitar. Som teenager forsøgte han og George Harrison at lære stykket. Bourrée er kendetegnet ved, at melodi og bas spilles samtidig på de øverste og nederste strenge, og McCartney tilpassede et afsnit (omlagt til den parallelle dur G-dur) som åbningen på Blackbird og førte ideen igennem hele sangen.
McCartney nævnte også Chet Atkins’s fingerpicking-stil som en indflydelse, ligesom han blev inspireret af Colin Manley fra The Remo Four. Han beskrev selv strukturen af Bach-stykket: ”Den særlige harmoniske sammenkædning mellem melodi og basledsagelse fascinerede mig fra begyndelsen.”Barry Miles: Paul McCartney. Many Years From Now. s. 602.
Teksten opstod i foråret 1968 med baggrund i borgerrettighedsbevægelsen og de racemæssige uroligheder i USA, kort efter mordet på Martin Luther King. Ifølge McCartney var solsorten med brækkede vinger og længsel efter frihed et symbol på en afroamerikansk kvinde, der var udsat for diskrimination i hverdagen: ”I stedet for at blive konkret og synge om en ’sort kvinde i Little Rock’, blev denne kvinde til en fugl – et symbol, som lytterne så kunne relatere til deres eget problem.”Barry Miles: Paul McCartney. Many Years From Now. s. 603.
En anden version af historien siger, at McCartney ganske enkelt vågnede en morgen, hørte en solsort synge og forsøgte at omsætte fuglesangen til musik. McCartney har dog selv understreget, at det borgerrettighedspolitiske aspekt var centralt: ”Jeg tænkte på en sort kvinde snarere end en sort fugl. Det var borgerrettighedsbevægelsens tid, som vi var meget optaget af. Så det er virkelig en sang til en sort kvinde, der lever med de problemer i Amerika: ’bliv ved med at prøve, bevar troen, der er håb’.”Barry Miles: Many Years From Now. 1997.
Blackbird blev også en del af de såkaldte Esher-demoerne, som The Beatles indspillede hjemme hos George Harrison i slutningen af maj 1968.
Ifølge Mark Lewisohn blev den rytme, der ofte er blevet forvekslet med et metronom, i virkeligheden skabt af McCartneys fod, der bankede mod gulvet i studiet. Tempoet varierer derfor mellem 89 og 94 slag i minuttet.
Den første aften McCartneys senere hustru Linda Eastman overnattede i hans hus, spillede han Blackbird for de fans, der campede udenfor.
I dag er Blackbird blandt de ti mest afspillede Beatles-sange på Spotify (marts 2025).
Fortolkning Siden Blackbird blev skrevet i 1968, har Paul McCartney givet flere forklaringer på sangens baggrund og betydning. Han har fortalt, at han blev inspireret af lyden af en syngende solsort, som han hørte en morgen, mens gruppen opholdt sig i Rishikesh, Indien for at studere transcendental meditation. McCartney har også forklaret, at sangen blev skrevet i Skotland som en reaktion på den racemæssige uro i USA i 1960’erne – blandt andet hændelserne omkring Little Rock Nine og borgerrettighedsbevægelsen. Ifølge ham var Blackbird tænkt som en hyldest til mennesker, der oplevede diskrimination.
I et interview i 2002 fortalte McCartney, at han under arbejdet med sin digtsamling Blackbird Singing blev mindet om sangens oprindelige budskab. Han forklarede, at linjen ”You were only waiting for this moment to arise” handlede om de sortes kamp for frihed i de amerikanske sydstater, og at fuglen i teksten var et symbol – ikke en bogstavelig fugl med brækkede vinger, men et billede på mod og håb.
I 2018 uddybdede McCartney, at ordet ”blackbird” skulle forstås som ”sort pige” – en symbolsk hentydning til afroamerikanske kvinders situation under borgerrettighedskampen i 1960’erne.
McCartneys stedmor, Angie McCartney, har fortalt, at han skrev sangen til hendes mor, Edith Stopforth, som var ved at komme sig efter en lang sygdom. Ifølge hende sad McCartney ved Ediths seng, hvor hun fortalte, at hun hørte en fugl synge om natten.
Selv om McCartney konsekvent har beskrevet sangen som et symbol på kampen for frihed, er den siden blevet fortolket på mange måder – som en naturlyrisk sang, et kærlighedsbudskab eller en kommentar til Black Power-bevægelsen. Flere musikskribenter har set Blackbird som en metafor for de sortes frigørelseskamp, mens andre har peget på dens poetiske og romantiske træk, hvor fuglesangen symboliserer åndelig opvågnen.
Under en uformel session i Abbey Road Studios i november 1968 fortalte McCartney musikeren Donovan, at han havde skrevet sangen, efter at have læst om raceurolighederne i avisen, og at fuglen symboliserede en sort kvinde.
Sammen med McCartneys Helter Skelter var Blackbird en af flere sange fra The White Album, som Charles Manson senere tolkede som et varsel om en kommende racestrid. Manson mente, at sangen opfordrede sorte amerikanere til at gøre oprør mod de hvide og brugte denne idé som en del af sit verdenssyn, der førte til Manson-familiens mord i Los Angeles i august 1969.MacDonald, Ian (2005). Revolution in the Head: The Beatles' Records and the Sixties, 2. udgave, London: Pimlico (Rand), s. 291–292. .
Indspilninger thumb|alt=Facaden af Abbey Road Studios, London|Indgangen til EMI Abbey Road Studios, hvor sangen blev indspillet, d. 11. juni 1968. Blackbird er siden blevet fortolket og indspillet af en lang række kunstnere, heriblandt Jaco Pastorius, Crosby, Stills, Nash & Young, José Feliciano, Dave Grohl, Marillion, Jesse McCartney, Denny Laine, Bobby McFerrin, Billy Preston, Carly Simon, Evan Rachel Wood, Brad Mehldau, Petula Clark, Elliott Smith, The King’s Singers og The Swingle Singers.
Sarah McLachlan indspillede sin version til soundtracket til filmen I Am Sam (2001). Sangen blev også brugt i 2011 i tv-serien Glee, hvor versionen nåede en 37.-plads på Billboard Hot 100.
I 2019 indspillede skoleeleven Emma Stevens en version af Blackbird på YouTube sammen med sin musiklærer Carter Chiasson på Allison Bernard High School i Eskasoni, Nova Scotia. Versionen blev lavet for at markere FN’s internationale år for oprindelige sprog, og teksten blev oversat til Mi'kmaq af Katani Julian, et medlem af lokalsamfundet.https://www.lapresse.ca/arts/musique/201907/08/01-5233121-paul-mccartney-emu-par-sa-rencontre-avec-emma-stevens.php McCartney roste personligt fortolkningen.
Den amerikanske bassist Jaco Pastorius spillede ofte en soloversion af Blackbird på elbas, som senere blev udgivet på albummet Word of Mouth (1981), hvor han akkompagneres af Toots Thielemans på mundharmonika.
Sangen har også været brugt i filmen Across the Universe (2007), hvor Evan Rachel Wood fremfører den, samt i animationsfilmen The Boss Baby (2017), hvor den optræder som en gennemgående vuggevise.
Det argentinske band Tan Biónica henviste til Blackbird i nummeret Loca fra albummet Obsesionario (2010).
Blackbird er også med på albummet Love, lydsiden til Cirque du Soleil-showet af samme navn. I de første 26 sekunder blandes sangen med McCartneys Yesterday, hvor musikken blev sænket en tone for at passe sammen, og resultatet blev udgivet som Blackbird/Yesterday. « Love », Graham Calkin, 2006. Besøgt 26. marts 2011. Ved genopsætningen af showet i 2016 blev der tilføjet et længere afsnit, som kombinerede dele af teksten fra Blackbird med introen til It’s All Too Much.
thumb|right|Blackbird indeholder lyden af en syngende solsort (han). thumb|right|Lyden af en syngende Solsor.
Blackbird blev indspillet af Paul McCartney om aftenen den 11. juni 1968 i studie 2 i Abbey Road Studios i London. Samtidig arbejdede John Lennon i studie 3 på den eksperimentelle lydcollage Revolution 9. Producenten George Martin og lydteknikerne Geoff Emerick og Phil McDonald bevægede sig hele aftenen frem og tilbage mellem de to studier for at overvåge begge optagelser.
Optagelsen er en solopræstation, hvor McCartney synger og spiller på en Martin D-28 akustisk guitar. Der blev lavet i alt 32 takes, hvoraf det bedste blev brugt som grundspor. Udover fuglesangen hører man kun tre elementer: McCartneys vokal, hans guitar og en rytmisk banken i venstre kanal. Denne lyd er tidligere blevet forvekslet med et metronom, men ifølge Geoff Emerick stammer den i virkeligheden fra McCartneys fod, som han brugte til at holde takten. McCartney bekræftede det samme i dokumentarserien The Beatles Anthology (1995). Optagelser fra bonusmaterialet på 2009-remasteren af The Beatles viser, at han vekslede mellem at tappe med begge fødder under fremførelsen.
Der blev kun tilføjet to overdubs til den færdige version. Den ene var et ekstra vokalspor, hvor McCartney dobbeltindspillede sin egen stemme – en teknik, der på dette tidspunkt var blevet sjælden, da The Beatles siden Revolver primært havde brugt automatisk dobbeltindspilning (ADT). Den anden overdub var optagelsen af en solsort (han), indspillet af lydteknikeren Stuart Eltham i 1965 i en have. Optagelsen lå i EMI’s bibliotek af lydeffekter, som Lennon samme aften benyttede til sine eksperimenter i studie 3. Fuglesangen blev mixet forskelligt i mono- og stereoversionerne af Blackbird – i monoversionen høres fuglen nogle sekunder tidligere.
Blackbird optræder også på remixalbummet Love (2006), hvor den er kombineret med Yesterday under titlen Blackbird/Yesterday, hvor førstnævnte fungerer som en introduktion til den anden.
Coverversioner
Der findes over 600 kendte coverversioner af Blackbird, og i december 2008 blev sangen opgjort som den ottendemest indspillede i verden.
Blackbird var et af de første Beatles-numre, som Paul McCartney begyndte at spille ved sine solokoncerter efter gruppens opløsning. Han opførte den første gang under sin USA-turné med Wings i 1975–1976. En liveversion herfra udkom på albummet Wings over America, hvor McCartney vendte krediteringen til ”McCartney/Lennon”. I 1991 udsendte han endnu en liveudgave på albummet Unplugged (The Official Bootleg), indspillet til serien MTV Unplugged.
En tredje liveversion blev udgivet i 2002 fra McCartneys USA-turné samme år og findes på albummene Back in the U.S. og Back in the World. Sangen indgik også i hans koncertturné i 2009, og en version herfra blev udgivet på Good Evening New York City. En tidligere studieoptagelse fra 1974 udkom i 2024 på albummet One Hand Clapping.