Katti Anker Møller (født 23. oktober 1868 i Hamar, død 20. august 1945 i Torsnes, Fredrikstad) var en norsk kvinderetsforkæmper og politiker, der spillede en central rolle i udviklingen af den norske velfærdsstat gennem sit arbejde for mødres og børns rettigheder.
Møller er særlig kendt for sin indsats for prævention, seksualoplysning og fri abort.
Hun tog initiativ til flere socialpolitiske reformer, herunder indførelsen af de såkaldte castbergske barnelove i 1915 og oprettelsen af Mødrehygienekontoret i Oslo i 1924.
Baggrund og opvækst Katti Anker Møller voksede op på Sagatun ved Hamar, hvor hendes far, Herman Anker, havde grundlagt Norges første folkehøjskole. Familien var præget af et åbent og frisindet, venstreorienteret miljø med fokus på kvindesagen og demokrati. Hendes mor, Mix Anker, lod døtrene læse kvindesagstidsskriftet Nylænde fra dets udkomst i 1888, hvilket tidligt var med til at vække Kattis interesse for kvindepolitiske spørgsmål.
Hun var den fjerde af ti søskende. Moderen døde som 50-årig efter at have født ti børn, og hendes angst for nye graviditeter fik stor betydning for datterens senere engagement i spørgsmål om seksualoplysning og prævention.
Efter middelskolen opholdt Katti sig i Frankrig og tog derefter lærerindeeksamen i Kristiania. Hun deltog også i et kursus på Viggo Ullmanns folkehøjskole i Seljord. Som 20-årig giftede hun sig med sin fætter, godsejeren[Kai Møller, og blev husfrue på Thorsø Herregård i Østfold. Her oplevede hun på nært hold de sociale problemer blandt tjenestefolk og husmandskoner, som blev uønsket gravide og ofte stod uden støtte.
Efter at herregården brændte i 1900, flyttede familien til Oslo, hvor Møller begyndte sit politiske virke. Hun og Kai Møller fik tre børn: Tove (senere lægen og kvindesagsforkæmperen Tove Mohr), Edvard og Mix. Ægteskabet beskrives som præget af gensidig respekt.
Møller begyndte sit arbejde for kvindesagen i 1901 med artiklen Ugifte mødre i Nylænde. Hun blev samme år medlem af det første styre i Norske Kvinners Nasjonalråd men forlod organisationen, da hun ikke fik opbakning til sine socialpolitiske ideer. Hun fandt i stedet samarbejdspartnere i arbejderbevægelsens kvindeforeninger.
Politik Møller mente, at velgørenhed ikke var nok – samfundet måtte tage ansvar. Sammen med sin svoger, juristen og politikeren Johan Castberg, arbejdede hun for en lovgivning, der sikrede børn født uden for ægteskab rettigheder til navn og arv. Kampen kulminerede med vedtagelsen af de castbergske barnelove i 1915. Det drejede sig om i alt seks love, der sikrede børn født uden for ægteskab arveret til sine fædre, men samtidig pålagde fædre en pligt til at vedkende sig faderskab og betale børnebidrag.
I 1915 holdt Møller foredraget Moderskabets frigørelse, hvor hun argumenterede for det frivillige moderskab – kvinders ret til at bestemme over egen krop og adgang til prævention. Hun ønskede at ophæve §245 i den norske straffelov, som kriminaliserede abort. Hendes tanker mødte modstand i den borgerlige kvindebevægelse, men fik støtte blandt arbejderkvinder.
Møller arbejdede også praktisk for at forbedre mødres vilkår. Hun støttede etableringen af Statens lærerinneskole i husstell på Stabekk i 1907 og stod i spidsen for den store Barselhjemsutstilling i Oslo i 1916, som skulle fremme viden om fødsler, spædbørnspleje og ernæring. Udstillingen blev en publikumssucces og turnerede senere i hele Norge.
I 1919 holdt Møller foredraget Kvindernes fødselspolitik, hvor hun hævdede, at staten burde give småbørnsmødre løn for deres arbejde – en idé, der vakte voldsom debat. Forfatteren Sigrid Undset var blandt hendes kritikere, mens hun fik støtte fra kvinder i Arbeiderpartiet.
Møller og Castberg kæmpede fra 1909 for en ordning med mødreforsikring, som gav gravide ret til økonomisk støtte. I 1920 indførte Oslo kommune en morstrygd, og ideen blev senere grundlaget for den nationale barnetrygd, der blev indført i 1946.
Mødrehygienekontorerne I 1921 oversatte Møller den britiske læge Marie Stopes’ pjece Et brev til de stræbsomme mødre, som beskrev præventionsmetoder og seksualitet. Indtægterne finansierede det første Mødrehygienekontor, der åbnede i Oslo i 1924. Her blev kvinder undervist i svangerskabshygiejne og fik adgang til prævention. Møller var kontorets første formand.
I løbet af 1920’erne blev der oprettet 13 mødrehygienekontorer i Norge. I 1926 overtog Oslo Arbeiderparti driften af kontoret.
Omkring 1926 afsluttede Katti Anker Møller sit offentlige virke. På hendes 70-årsdag i 1938 blev hun hyldet af en samlet norsk kvindebevægelse. Hun døde i 1945.
I 1998 blev der rejst en skulptur af hende i Fredrikstad, udført af billedhuggeren Birthe-Marie Løveid. I 2013 fik også Hamar en statue af Møller, ligeledes af Løveid, opstillet ved Sagatun.
Referencer
Kategori:Personer fra Hamar Kategori:Kvinderetsforkæmpere Kategori:Politikere fra Norge