Jørn Trap-Nielsen (født 1913 i Frederiksberg, død 1990 i Hørsholm) var en dansk fabrikant og elektroingeniør. Han var eneste barn af Hans Marius Nielsen og Elna Augusta Louise Trap og ejede og ledede Københavns Elektromotor Fabrik (KEF) fra 1955 til 1970.
Tidlige år Jørn Trap-Nielsen voksede op på Frederiksberg, hvor familien boede tæt ved fabrikken. Han blev udlært som elektromekaniker og modtog sølvmedalje i 1933. Derefter studerede han til elektroingeniør, først i Odense og senere på Ingenieursschule Mittweida i Tyskland, hvor han tog eksamen i 1937.
Karriere Efter endt uddannelse blev han samme år ansat som ingeniør på KEF. Han avancerede til driftsingeniør og blev medindehaver af virksomheden. I 1955 overtog han virksomheden som eneejer efter faderens død.
Han var aktiv i erhvervslivet og sad i bestyrelserne for Fabrikanterne i Jernindustrien i Danmark og Fabrikanterne af Elektriske Maskiner i Danmark (Dynamotor) fra ca. 1955 til 1970.
I 1970 solgte han virksomheden til Thrige-Titan A/S og blev i en årrække siddende i bestyrelsen for KEF-Motor A/S, hvorefter han trak sig tilbage.
Privatliv Jørn Trap-Nielsen boede på Frederiksberg indtil 1961 og derefter i Rungsted Kyst. Han døde af hjertestop i 1990 i Hørsholm og er begravet på Hørsholm Kirkegård.
Referencer
Litteratur
Hans Trap: Fabrikken. Forlaget Antilope, 2023. . Hans Trap: Elna Augusta Louise Trap. Forlaget Antilope, 2020. 2-39.
Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark Kategori:Elektroingeniører Kategori:Personer fra Frederiksberg