Dansborgskolen er en folkeskole, der ligger i Svendebjergkvarteret i den sydlige del af Hvidovre. Den er Hvidovre Kommunes sjette folkeskole.

Skolen stod færdig i 1960-1962 og er opført efter tegninger af Helge Schønnemann.

Navnet stammer fra Dansborggård, der tidligere lå på arealet. Gården udstykkede i 1920'erne en række villagrunde, der blev til Dansborg Villaby. Etableringen af en skole i området blev gennem flere år drøftet i sognerådet og nævnes eksempelvis i skolevæsenets årsberetning 1953/1954, men først i 1959 vedtog Hvidovre Kommunalbestyrelse at sætte gang i byggeriet. Samtidig påbegyndtes byggeriet af Gungehusskolen. Dansborgskolen skulle i særlig grad aflaste Risbjergskolen og Strandmarkskolen.

Dansborgskolen er pr. 2025 tresporet skole og er opdelt i tre afdelinger: indskoling/SFO, mellemtrin og udskoling. Skolen har omkring 750 elever pr. 2025.

Referencer

Kategori:Folkeskoler i Hvidovre Kommune