Axel Christensen (født 3. maj 1889 i Hagested, død 2. juni 1970) var en dansk smed og politiker. Han var medlem af Landstinget for Det radikale Venstre fra 1936 til dets nedlæggelse i 1953

Biografi Axel Christensen blev født i Hagested nordvest for Holbæk i 1889. Hans far var smedemester i Hagested, og efter endt skolegang blev han selv udlært smed. Da Axel Christensens far døde i 1910, overtog han smedeforretningen.

Han var rejsende organisationsmedlem i Holbæk Amts Smedemesterforening og i 1922 blev han foreningens formand. Han blev formand for Prislisteudvalget i Østifternes samvirkende Smedemesterforeninger i 1917 og formand for hele organisationen i 1934.

Axel Christensen var medlem af Det radikale Venstre fra partiets stiftelse i 1905. Han blev valgt til Landstinget i 2. Landstingskreds ved landstingsvalget 1936Danmarks Statistik: Landstingsvalget September 1936, Statistiske Meddelelser 4. Række, 100. Bind, 5. Hæfte, Det statistiske Departement, København 1936, side 15 og genvalgt i 1939,Danmarks Statistik: Rigsdagsvalgene og Folkeafstemningen i April og Maj 1939, Statistiske Meddelelser 4. Række, 109. Bind, 1. Hæfte, Det statistiske Departement, København 1939, side 199 1943,Danmarks Statistik: Rigsdagsvalgene i Marts og April 1943, Statistiske Meddelelser 4. Række, 120. Bind, 1. Hæfte, Det statistiske Departement, København 1943, side 181 1951Danmarks Statistik: Landstingsvalget April 1951, Statistiske Meddelelser 4. Række, 144. Bind, 5. Hæfte, Det statistiske Departement, København 1951, side 21 og 1953.Danmarks Statistik: Rigsdagsvalgene og folkeafstemningerne i april og maj 1953, Statistiske Meddelelser 4. række, 154. bind, 1. hæfte, Det statistiske Departement, København 1953, side 176 Han var 3. næstformand i Landstinget fra 1940.

Han stillede også op til flere folketingsvalg, men blev ikke valgt til Folketinget.

Axel Christensen døde 2. juni 1970 og er begravet på Hagested Kirkegård.

Referencer

Kategori:Landstingsmedlemmer i 1930'erne Kategori:Landstingsmedlemmer i 1940'erne Kategori:Landstingsmedlemmer i 1950'erne Kategori:Landstingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre