Paolo Sperati (født 26. marts 1821, Venaria Reale ved Torino, Kongeriget Sardinien, død 20. maj 1884 i Kristiania, Norge) var en italiensk dirigent, organist og komponist, som fik stor betydning for musiklivet i Kristiania i anden halvdel af 1800-tallet.
Efter en international karriere som dirigent og kapelmester slog han sig i 1850 permanent ned i den norske hovedstad, hvor han virkede i 34 år frem til sin død. Sperati stod centralt i overgangen fra et overvejende amatørpræget musikliv til et mere professionelt koncert- og teaterliv i Kristiania.
Biografi Paolo Sperati tilhørte en musikerslægt. Hans far var militærmusiker, og hans farfar var domorganist. Der findes dog ingen sikre oplysninger om, at Sperati modtog en formel musikutdannelse. Trods dette lærte han tidligt at læse noder og blev kendt for sine gode færdigheder i prima vista-spil. Han beherskede især klaver og orgel. Allerede som niårig fungerede han som organist, og som 13-årig blev han i 1834 ansat som militærmusiker i Genova.
Fra Genova flyttede Sperati til Nice, hvor han arbejdede som akkompagnatør for Niccolò Paganini. I 1838, blot 17 år gammel, var han i en periode sanginstruktør og assisterende dirigent for et omrejsende italiensk operaselskab, som optrådte i flere italienske byer. Senere virkede han i Marseille, hvor han mødte dirigenten Pietro Negri, der engagerede ham som dirigent for den italienske opera i Berlin.
Via København til Kristiania Sperati blev i perioder ansat som instruktør og kapelmester ved et operaselskab, der etablerede sig i København i 1841. Under en turné til Kristiania i 1849 fungerede han som kapelmester, og selskabets opførelser af operaer af Giuseppe Verdi og Gaetano Donizetti vakte stor begejstring i byen. Denne succes førte til, at Sperati blev udnævnt til kapelmester ved Christiania Theater, hvor han afløste F.A. Reissiger.
Speratis 16 år som kapelmester ved Christiania Theater resulterede i relativt få nye operaopførelser – kun fem – sammenlignet med perioden under Reissiger. Dette skyldtes blandt andet teatrets vanskelige økonomiske situation. Parallelt hermed var Sperati fra 1852 til 1862 leder og dirigent ved Christiania Norske Theater, hvor repertoiret i store træk svarede til det ved Christiania Theater, dog med større vægt på syngespil.
Passionskoncerter I 1840'erne voksede interessen i Kristiania for det klassiske og romantiske oratorierepertoire. Sperati overtog ansvaret for de årlige pasjonskoncerter, som tidligere var blevet genoptaget af Reissiger. Den første passionskoncert under Speratis ledelse fandt sted i Vor Frelsers Kirke i 1851 med Gioacchino Rossinis Stabat Mater som hovedværk. Repertoiret bar præg af Speratis stærke tilknytning til den italienske tradition og omfattede værker af blandt andre Donizetti og Luigi Cherubini.
Korpsdirigent Sperati blev især kendt som dirigent for 2. brigades musikkorps, en stilling han tiltrådte i 1854 og bestred i 28 år frem til 1882. Med dette korps gav han talrige koncerter både i Kristiania og på turneer i resten af landet. Friluftskoncerterne i Slottsparken blev særligt populære og bidrog til hans store folkelige gennemslagskraft.
Fra 1854 til 1857 var Sperati dirigent for Oslo Håndverkersangforening, og fra 1883 til 1884 for Frimurernes Sangforening. Han virkede desuden som organist i St. Olavs kirke fra kirkens indvielse i 1856 og frem til sin død i 1884 – ligeledes i 28 år.
I 1882 fik Kristiania en ny, om end kortlivet, selvstændig opera med tilholdssted i Kristiania Tivolis Theater. Sperati fungerede som kapelmester i hele operaens levetid. Blandt de værker, han dirigerede, var Adolphe Adams Konge for en dag, Friedrich von Flotows Martha, Ambroise Thomas’ Mignon, samt Otto Nicolais De muntre koner i Windsor. Operaen måtte lukke i efteråret 1884 af økonomiske årsager.
Modstand Paolo Sperati var en både afholdt og populær skikkelse i Kristianias musikliv. Han lagde vægt på at nå et bredt publikum og formåede at skabe kontakt både til professionelle musikere og til den brede befolkning. Som indvandrer mødte han dog også modstand, ikke mindst fra Bjørnstjerne Bjørnson, der arbejdede for at fremme norske musikeres adgang til ledende poster. I 1866 blev Sperati afskediget fra Christiania Theater til fordel for Johan Hennum.
De bevarede kompositioner af Sperati vidner ikke om nogen større original komponist. Som autodidakt manglede han teoretisk ballast.
Referencer
Kategori:Personer fra Torino Kategori:Komponister fra Italien Kategori:Dirigenter fra Italien Kategori:Organister fra Italien