Fødestedskriteriet var en bestemmelse, gældende for tjenestemænd i Grønland ansat i henhold til den grønlandske tjenestemandslov, som blev indført den 1. juni 1964. Bestemmelsen, der diskriminerede personer født i Grønland, ophævedes først i 1991.https://lex.dk/f%C3%B8destedskriteriet_-_Gr%C3%B8nland Fødestedskriteriet er et sæt af bestemmelser
Kriteriet blev introduceret af Grønlandsudvalget af 1960, også kendt som G-60. Begrundelsen for indførelsen var, at det var nødvendigt at lokke arbejdskraft fra typisk Danmark til Grønland med gunstigere løn- og andre ansættelsesvilkår end vilkår gældende for den grønlandske befolkning, da Grønland led under et uddannelsesmæssigt efterslæb.Janussen, J. (1995). Fødestedskriteriet - Og hjemmestyrets ansættelsespolitik. Grønland, 43(2), 73–80. Hentet 16. februar 2026
Fødestedskriteriet var som udgangspunkt kun gældende for tjenestemænd i Grønland ansat i henhold til den grønlandske tjenestemandslov, men den fik virkning for næsten hele det grønlandske arbejdsmarked.
Bestemmelsen sikrede tilkaldt arbejdskraft i Grønland højere løn end folk født i Grønland. Reglerne skabte splid imellem danskere og grønlænderne på arbejdspladserne i Grønland, fordi de ofte ikke fik samme løn for samme arbejde.Fødestedskriteriet. Det Grønlandske Hus i København Den udsendte arbejdskraft fik desuden tilskud til husleje og tøj. https://knr.gl/da/nyheder/til-mandag-f%C3%B8destedskriteriet-har-sat-dybe-spor
Fødestedskriteriet blev afviklet med overenskomstforhandlingerne i 1991, så der nu i Grønland er fuld ligestilling mellem hjemmehørende og tilkaldt arbejdskraft med samme uddannelsesbaggrund og arbejdsopgaver.https://stat.gl/publ/da/sa/201006/oversigt/Generelle%20arbejdsvilk%C3%A5r%20og%20overenskomster.htm
Referencer
Eksterne henvisninger Uddrag af referat fra Grønlandsudvalget af 1960, 11. april 1961. Debat om blandt andet lønninger. Hentet 16. februar 2026 Betænkning fra Grønlandsudvalget af 1960. (1964). Ministeriet for Grønland. Hentet 16. februar 2026
Kategori:Grønlands politik Kategori:Etableret i 1960 Kategori:Ophørt i 1991