Olaf Olafsen Glosimodt (født 13. juli 1821 i Seljord, Norge, død 12. december 1901 i København) var en dansk-norsk billedhugger.
Han tilhørte den gruppe af såkaldte bygdekunstnere i midten af 1800-tallet, der søgte en kunstnerisk karriere i større byer som Christiania, København og Rom.
Biografi Glosimodt voksede op i Telemark som søn af et lærer- og håndværkerpar med kunstneriske og kulturelle interesser. Familien købte i 1830 gården Glosimot nord for Seljord. Hjemmet fungerede som et kulturelt samlingspunkt, hvor blandt andre Magnus Brostrup Landstad og Ivar Aasen kom.
Allerede som ung viste Glosimodt talent for både treskæring og sølvarbejde. Som 23-årig udførte han døbefonten til Seljord Kirke. I 1849 rejste han til Christiania, hvor han blev optaget på Den Kongelige Tegneskole. Samtidig arbejdede han som treskærer ved udsmykningen af lystslottet Oscarshall på Bygdøy.
I 1851 rejste Glosimodt til København, hvor han blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Her arbejdede han som assistent i billedhuggeren H.V. Bissens atelier. Bissens klassicistiske stil, som var inspireret af Bertel Thorvaldsen, fik stor betydning for Glosimodts tidlige værker.
Blandt hans tidlige skulpturer er Amor skjuler en pil mellem blomster (marmor, udstillet 1856) og Den sørgende Merkur (terrakotta, 1858). Fra denne periode stammer også figurerne af apostlene Peter og Paulus, først udført i buksbom til Trefoldighetskirken i Christiania (1858) og senere udført i marmor til Slotskapellet (1878).
I 1861 modtog Glosimodt et norsk kunstnerstipendium, som gjorde det muligt for ham at rejse til Tyskland og Italien. Under sit ophold i Rom inspirerede han forfatteren Vilhelm Bergsøe, der brugte ham som model for figuren Olaf Malm i novellesamlingen Fra Piazza del Popolo (1866). Her skildres den norske bygdekunstners vanskelige livsvilkår i udlandet. Efter opholdet vendte Glosimodt tilbage til København, hvor han fortsatte sit arbejde.
I København udførte Glosimodt skulpturerne Gjeterjente og Gjetergutt, bestilt af kong Karl 15. Værkerne vakte opmærksomhed ved udstilling og blev ledsaget af digte af blandt andre Andreas Munch og Jørund Telnes. Indtægterne fra dette arbejde gjorde det muligt for Glosimodt at gifte sig med Agnete Tandberg, en norsk enke efter en skibsfører. Parret bosatte sig i København.
Senere foretog han studierejser til Paris (1877) og Rusland (1878), finansieret af Thomas Heftye. Hans tilknytning til hjemegnen i Telemark blev efterhånden svagere, men ved et besøg i 1896 skænkede han gipskopier af apostlene Peter og Paulus til Seljord Kirke.
Glosimodts produktion bestod i høj grad af portrætter af samtidens fremtrædende personer. En række af disse findes i dag i Nasjonalgalleriet i Oslo, mens andre befinder sig i især danske samlinger. Mange af portrætterne blev udført som medaljoner eller små statuetter, ofte i elfenben. Samtiden sammenlignede ham med billedskæreren Magnus Berg, men eftertidens vurdering er mere afdæmpet. Glosimodt anses som en dygtig håndværker med sikker sans for portrætlighed, men kun sjældent som en kunstner, der formåede at forny det klassicistiske formsprog.
Glosimodt var en del af en større gruppe norske bygdekunstnere, herunder Ole Lauglo, Hans Hansen, Hans Budal og Ole Fladager. I modsætning til mere kendte billedhuggere som Christopher Borch og Julius Middelthun forblev han relativt ubemærket i kunsthistorien, men opnåede et stabilt udkomme gennem sin omfattende produktion.
Referencer
Kategori:Personer fra Telemark Kategori:Billedhuggere fra Danmark Kategori:Billedhuggere fra Norge