Washington Matthews (født 17. juli 1843, død 29. april 1905)J. M.: "In Memoriam: Washington Matthews". American Antropologist. New Series, vol. 7. 1905. Pp. 514-523. var en irsk-amerikansk miltær-kirurg og selvlært etnograf. Nutidens interesse for ham skyldes hans sidstnævnte bi-beskæftigelse. Han indsamlede bl.a. et omfattende materiale om hidatsaerne og navajoerne i ledige stunder, mens han var udstationeret i ellers ødebeliggende militær-stationer.
Født i Killiney, Irland. Efter moderens tidlige død fulgte han og en bror med deres lægeuddannede far til Dubuque, Iowa, omkring 1850. Færdiguddannet læge i maj, 1864. Meldte sig som frivillig i borgerkrigen og tilså sydstatsfanger i statshospitalet i Rock Island, Illinois. Efter krigen gjorde han tjeneste som militærkirurg en række steder i USA fra North Dakota over New York til Californien. Deltog i felten mod nez percés og bannocks i 1877-1878. Måtte trække sig tilbage fra tjeneste p.g.a. sygdom i 1895 og døde i Washington D.C..Matthews, Washington: "Ethnography and philology of the Hidatsa Indians". Plains Anthropologist. Vol. 14. No. 45 (1969). Pp. 175-252. Begravet på Arlington kirkegård.
I forbindelse med sit job i Fort Berthold (1865-1866), Fort Stevenson (1867-1868) og Fort Buford (1870-1872) i North Dakota fattede han (skønt præget af sin tid) en dyb interesse for områdets venligsindede hidatsaer i Like-a-Fishhook-Village. I 1873 blev hans ”Grammar and dictionary of the language of the Hidatsa (Minnetarees, Grosventres of the Missouri). With an introductory sketch of the tribe” trykt. Nærmest alle efterfølgende forskere af stammens folk har på en eller anden måde brugt hans pioner-studie af deres sprog.Gilman, Carolyn and Mary Jane Schneider: The Way to Independence. Memories of a Hidatsa Indian Family, 1840-1920. St. Paul, 1987. Senere, i 1877, fulgte den bredt beskrivende artikel om stammen ”Ethnography and philology of the Hidatsa Indians”. Værket ses som en vigtig, samtidig beskrivelse af forandringerne i stammen under indflydelse og pres fra det stadigt mere dominerende hvide samfund. Angiveligt giftede Matthews sig med en hidatsa, der fødte parrets søn, inden hun døde af tuberkulose.
Stadig i North Dakota overværede militærlægen lidt af mandanernes okipa-ceremoni og sørgede for at få høvding Four Bears søn, Bad Gun, foreviget på et ferrotypi i 1872.Matthews, Washington: ”Two Mandan Chiefs.” Reprinted from The American Antiquarian (September, 1888). Ingen dato.
Giftede sig med Caroline Wotherspoon, datter af militærlæge A. S. Wotherspoon, i 1877. Parret fik tilsyneladende ingen børn.
Under sine to tjenesteperioder i Fort Wingate, New Mexico (1880-1884 og 1890-1894) beskæftigede Matthews sig med navajoerne. Fra 1883 til 1904 skrev han over 20 artikler og bøger om både deres ceremonier, sandmalerier, myter og håndarbejder som vævning og sølvsmede-kunst. Med en fonograf optog han 28 navajo sange, hvis tekster og melodier indgår i hans bog ”Navaho Legends” fra 1897.Matthews, Washington: Navaho Legends. With Introduction, Notes, Illustrations, Text interlinear translations, and Melodies. Boston and New York. 1897. I Fort Wingate mødte han en anden amerikansk militærperson med irske forældre og en interesse for indfødte amerikanere, John Gregory Bourke.Porter, Joseph C.: Paper Medicine Man. John Gregory Bourke and his American West. Norman and London. 1986. Denne skrev bl.a. om zunier og malede akvareller af dem i ceremoniudstyr og fattede især interesse for nogle bestemte apacher efter først at have kæmpet imod dem under general George Crook. Matthews og Bourke udvekslede erfaringer og ideer for fremtidige feltarbejder blandt Amerikas indfødte folk.
Matthews interesse for oprindelige amerikanere bragte ham i kontakt med ligesindede intellektuelle som bl.a. Franz Boas, Alice C. Fletcher og Carl LumholtzJacknis, Ira: ”Franz Boas and the Music of the Northwest Coast Indians.” Kendall, Laurel and Igor Krupnik (Eds.): Constructing Cultures Then and Now. Celebrating Franz Boas and the Jesup North Pacific Expedition. Arctic Studies Center, National Museum of Natural History, Smithsonian Institution. Washington, D.C., 2003. Pp. 105-122. samt James A. Mooney og John W. Powell.
Referencer
Kategori:Oprindelige amerikanere i USA Kategori:Etnografer Kategori:North Dakota Kategori:New Mexico