Kino (russisk: Кино) er et russisk rockband dannet i det tidligere Leningrad (nu Sankt Petersborg ) i 1981. Bandet blev medstiftet og ledet af Viktor Tsoj, der skrev musikken og teksterne til næsten alle bandets sange, indtil sin død i 1990. I løbet af otte år udgav Kino over 90 sange, der spændte over syv studiealbum, samt et par samlingsalbum og livealbum. I Sovjet tiden blev bandets musik også udbredt i form af bootleg-optagelser gennem den underjordiske magnitizdat- metode. Viktor Tsoj døde i en bilulykke i 1990. Kort efter hans død gik bandet i opløsning efter at have udgivet deres sidste album, bestående af sange, som Tsoj og gruppen arbejdede på i månederne før hans død.

I 2019 annoncerede bandet en genforening med koncerter i slutningen af 2020 for første gang i 30 år; de blev dog senere udskudt til 2021 på grund af corona pandemien . Bandet har været aktivt siden 2019.

Historie

Tidlige år Kino blev dannet i 1981 af medlemmerne af to tidligere grupper fra Leningrad (nu Sankt Petersborg ), Palata No. 6 og Piligrimy. De kaldte sig oprindeligt "Garin i giperboloidy" ( Russisk: Гарин и гиперболоиды ). efter Aleksej Tolstojs roman Ingeniør Garins dødsstråle. Gruppen bestod af Viktor Tsoj, guitaristen Aleksei Viktorovich Rybin og trommeslager Oleg Sergeyevich Valinsky. De begyndte at øve, men Valinsky skulle i millitæret og måtte forlade bandet. I foråret 1982 begyndte de at optræde i Leningrad Rock Club og mødtes med den indflydelsesrige undergrundsmusiker Boris Grebenshchikov . Det var omkring dette tidspunkt, at de ændrede bandets navn til Kino. Navnet blev valgt, fordi det blev betragtet som kort og "syntetisk", og bandmedlemmerne var stolte af, at det kun havde to stavelser og var let at udtale af talere over hele verden. Victor Tsoi. Illustrated History of the life and work of Viktor Tsoi and "Kino". – M .: ANTA, 2005. – Pp. 332, 334, 337, 342. – Tsoj og Rybin sagde senere, at de fik ideen til navnet efter at have set et flot biografskilt. Victor Tsoi. Illustrated History of the life and work of Viktor Tsoi and "Kino". – M .: ANTA, 2005. – S. 346. –

45 og begyndelsen på en karriere (1982) Kino udgav deres debutalbum, 45, i 1982. Da bandet kun bestod af to medlemmer, foreslog Grebenshchikov, at medlemmer af hans band Aquarium kunne hjælpe Kino med at indspille albummet. Blandt dem var cellisten Vsevolod Gakkel, fløjtenisten Andrei Romanov og bassist Mikhail Faynshteyn-Vasilyev. Da de ikke havde nogen trommeslager på det tidspunkt, brugte de en trommemaskine. Denne simple sammensætning fik albummet til at lyde livligt og klart. Tekstmæssigt lignede det tidligere sovjetisk bardmusik på grund af sin romantisering af bylivet og brugen af poetisk sprog. Albummet bestod af 13 sange og fik navnet 45 på grund af dets længde. Gruppens popularitet var ret begrænset på det tidspunkt, så albummet blev ikke betragtet som en stor succes. Tsoj udtalte senere, at pladen var produceret for groft, og at han burde have indspillet den anderledes.

Indimellem (slutningen af 1982 til 1984) I slutningen af 1982 forsøgte Kino at indspille et andet album i studiet på Maly Drama Theatre sammen med trommeslageren Valery Kirilov (som senere sluttede sig til Zoopark ) og lyddesigner Andrey Kuskov. Tsoj mistede dog interessen for projektet, og de stoppede med at indspille. I vinteren 1983 spillede de adskillige koncerter i Leningrad og Moskva og blev nogle gange ledsaget af Aquarium- trommeslageren Pyotr Troshchenkov. Rybin blev erstattet af øvebassisten Maksim Kolosov og senere guitarist Yuri Kasparyan . Ifølge Grebenshchikov var Kasparyan i starten en dårlig guitarist, men han udviklede sig hurtigt og blev til sidst det næstvigtigste medlem af Kino. Med Kolosov og Kasparyan gav Kino deres anden koncert i Leningrad Rock Club.

Bandets ansvar blev ligeligt delt mellem Tsoj og Rybin. Tsoj var ansvarlig for den kreative komponent, hvor han skrev musik og tekst, mens Rybin udførte alt det administrative arbejde, såsom at organisere koncerter, prøver og indspilninger. I marts 1983 brød en alvorlig konflikt ud mellem dem, dette var kulminationen på flere uenigheder mellem de to musikere. Tsoj var især irriteret over, at Rybin fremførte hans sange og ikke hans egne tekster, mens Rybin ikke kunne lide Tsojs ubetingede ledelse af gruppen. Til sidst holdt de to op med at være på talefod, og Rybin forlod bandet.

Det eneste lyddokument fra denne periode var en bootleg kaldet <i id="mwbQ">46</i>, som bestod af demoer af nye sange af Tsoj. Disse sange fortsatte romantikken fra 45, men havde også mørkere undertoner. Tsoj afviste indspilningen som "kun en prøveoptagelse", men mange fans betragtede den som Kinos anden plade. Ikke desto mindre er den aldrig blevet anerkendt som et officielt album af bandet. Andrew Burlaka. Volume II. Kino / / Rock Encyclopedia. Popular Music in Leningrad-St Petersburg 1965–2005 . – M.: Amphora, 2007. – 416 p. –

Nachalnik Kamchatki og voksende berømmelse (1984-1985) I 1984 udgav Kino deres andet album, Nachalnik Kamchatki (russisk: Начальник Камчатки) Titlen var inspireret af Tsojs job som kedeloperatør ("nachalnik" betyder 'chef', og "Kamchatka" er slang for 'et meget fjerntliggende sted' – men også et folkenavn for det kedelanlæg, hvor Tsoj arbejdede, der nu er omdannet til et museum og rockklub), samt en henvisning til den sovjetiske komedie fra 1967, Nachalnik Chukotki ( Russisk: Начальник Чукотки). Igen fungerede Grebenshchikov som producer og bragte mange af sine venner med for at hjælpe med pladen. Blandt dem var Alexander Titov (basguitar), Sergey Kuryokhin (keyboards), Pyotr Troshchenkov (trommer), Vsevolod Gakkel (cello), Igor Butman (saxofon) og Andrey Radchenko (trommer). Grebenshchikov spillede et lille keyboardinstrument. Albummet var minimalistisk i stilen med sparsomme arrangementer og brug af fuzz-effekter på Kasparyans guitar. "Albummet var elektrisk og noget eksperimentelt i dets lyd og form. Jeg kan ikke sige, at lyden og stilretningen blev, som vi gerne ville se det, men fra et eksperimentelt synspunkt så det interessant ud," sagde Tsoj senere. Andrew Burlaka. Volume II. Kino / / Rock Encyclopedia. Popular Music in Leningrad-St Petersburg 1965–2005 . – M.: Amphora, 2007. – 416 p. –

Referencer

Kategori:Rockgrupper fra Rusland Kategori:Musikgrupper opløst i 1990 Kategori:Musikgrupper fra 1981 Kategori:Musikgrupper fra Sovjetunionen Kategori:Punkmusikere Kategori:Rockmusikere