Men så kom i morgen er det ottende studiealbum af den danske rapper KESI. Albummet blev udgivet den 8. maj 2026 af MXII og Universal Denmark. Albummet er produceret af Anton Westerlin og Hennedub, samt Rob & Jenne og Nicki Pooyandeh. Albummets 11 sange strækker sig over 33 minutter og indeholder features fra Annika, Gilli, Burhan G og Hans Philip. Udover disse er Marie Key, Lamin, Noah Carter og Carlina de Place også vokalister på albummet. Hennedub fungerer som executive producer, og har dermed arbejdet på alle albummets 11 sange.

Promovering og udgivelse Men Så Kom I Morgen blev første gang teaset i et Instagram post fra KESI den 16. januar.Blot to dage efter dukkede profilen "But then tomorrow came" op på KESI's instagram. Her blev der efterfølgende lagt flere kryptiske billeder ud. Blandt andet billeder af Keanu Reeves, Zlatan Ibrahimovic og KESI selv. Herefter kom næsten 300 opslag på instagram-kontoen, samt en del på KESI's egen, med "Men Så Kom I Morgen" som titel på alle opslagene.

Kesi bekræftede først albummets eksistens i april 2026, hvor han delte "Men Så Kom I Morgen" t-shirts ud på Israels Plads i København. Den 4. maj 2026 dukkede en telefonboks op på Ofelia Plads i København, hvor man kunne høre nogle af sangene fra albummet. I et Instagram-post kunne man se datoen 8. maj, hvorefter der hurtigt spredtes rygter om, at dette var udgivelsesdatoen.Det blev bekræftet af Kesi den 7. maj på en Twitch-stream med den danske streamer Søndergaard og på hans egen Instagram-profil.Samme dag udgav han en musikvideo til sangen "Stil Permanent", der bliver udgivet på albummet.

Modtagelse GAFFA's Maria Juel gav albummet 4 ud af 6 stjerner i en postitiv anmeldelse, hvori hun erklærede, at Kesi havde "reddet sommeren igen".

Trackliste

Referencer

Kategori:Musik i 2026 Kategori:Album fra Danmark Kategori:Hiphopalbum Kategori:Album fra 2026