Niels Mogensen Steenberg (født 1. marts 1897 på Christianshavn, død 20. juni 1982 i Charlottenlund) var en dansk ingeniør og bryggeridirektør.

Steenberg, der var søn af professor Niels Steenberg, blev efter studentereksamen fra Borgerdydskolen i 1915 og cand.phil. allerede året efter. Derefter blev han uddannet cand.polyt. (fabriksingeniør) i 1921.

Efter ansættelser ved først Polyteknisk Læreanstalt og F. Mogens Jernstøberi og Maskinfabrik, påbegyndte han i 1926 sin tredje uddannelse som brygmester i Danmark og udlandet. I 1929 blev han ansat ved Tuborg, som var en del af De Forenede Bryggerier. Han virkede her frem til 1964 og avancerede til underdirektør i 1948 og blev teknisk direktør i 1950.

Han var aktiv i det tekniske og faglige organisationsarbejde og var formand for Fabriksingeniørgruppen i Dansk Ingeniørforening fra 1942 til 1947. Desuden ydede han en betydelig indsats inden for Dansk Brygmesterforening, ligesom han 1933-1943 virkede som lærer ved Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

I 1961 blev Steenberg medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Han blev udnævnt til ridder af 1. grad af Dannebrog i 1964.

Referencer

Kategori:Personer fra Christianshavn

Kategori:Studenter fra Københavns Åbne Gymnasium Kategori:Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet Kategori:Civilingeniører fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Riddere af 1. grad af Dannebrog Kategori:Medlemmer af Akademiet for de Tekniske Videnskaber