thumb|Molekylmodel af HRAS, der viser overfladestrukturen thumb|Molekylmodel af HRAS, der viser den sekundære struktur
Ras, RAS, Ras-proteiner eller Ras-GTPaser, en forkortelse af “rat sarkoma virus", er en familie af beslægtede proteiner, der udtrykkes i alle animalske celler. Alle medlemmer af Ras-proteinfamilien tilhører en klasse af proteiner kaldet “små GTPaser” og har en central placering i den cellulære signaltransduktion. Når Ras aktiveres af indgående signaler, aktiveres efterfølgende andre proteiner i kaskader, i sidste ende ofte med aktivering af transkriptionsfaktorer, som aktiverer gener involveret i cellevækst, differentiering, celleadhesion, apoptose, and cellemigration. Ras-proteinerne er de prototypiske medlemmer af Ras-superfamilien af proteiner, som alle er beslægtede gennem den tredimensionale struktur, og som overordnet regulerer celleadfærd.
Mutationer i Ras-gener kan føre til produktion af permanent aktiverede Ras-proteiner, hvilket kan forårsage utilsigtet og overaktiv signalering inde i cellen, selv i fravær af indgående signaler. Fordi disse signaler resulterer i cellevækst og celledeling, kan overaktiv Ras-signalering i sidste ende føre til kræft. De tre Ras-gener hos mennesker (HRAS, KRAS og NRAS) er de mest almindelige onkogener i kræft i mennesker. Mutationer, der permanent aktiverer Ras, findes således i 20 til 25% af alle humane tumorer og i op til 90% i visse typer kræft (f.eks. kræft i bugspytkirtlen). Af denne grund undersøges “molecular glue” og andre Ras-hæmmere som en behandling for kræft og andre sygdomme med Ras-overekspression. How an ‘Impossible’ Idea Led to a Pancreatic Cancer Breakthrough. New York Times 2026
Henvisninger
Kategori:Biokemi