Lee Montague (født 16. oktober 1927 i London, død 30. marts 2025 smst.) var en britisk skuespiller, kendt for roller i film som How I Won the War (1967) med John Lennon, Mahler (1974), Rovfuglen (1982-1984) og Bergerac med John Nettles (1981-1991).Lee Montague – overview, filmbooster.comBergerac star Lee Montague dies aged 97, metro.co.ukBBC star bafta winner – dead, thesun.co.uk
Biografi Montague debuterede som teaterskuespiller på Old Vic-teatret i London, 1950, i William Shakespeares komedie Helligtrekongersaften. I sæsonen 1951/52 optrådte han på Old Vic som "Usumcasane" i Tamburlaine the Great af Christopher Marlowe, som skurken "Edmund" i Kong Lear og som "Flaminius" i Timon fra Athen. I 1952 fik han sin Broadway-debut i stykket The Climate of Eden af Moss Hart. I 1953 spillede han "Ben" i Love for Love af William Congreve og havde rollen som Dauphin i det historiske drama Henry V af William Shakespeare. I 1957 spillede han "Demetrius" i Titus Andronicus på Stoll Theatre i London.The Climate of Eden – Martin Beck Theatre vault, playbill.com
I 1960'erne havde Montague igen teaterengagementer på Old Vic: i 1962 som "Shylock" i Shakespeares tragikomedie Købmanden i Venedig og i 1963 som "Angelo" i Lige for lige. I oktober 1965 vendte Montague tilbage til Broadway i stykket Velkommen, Mr. Sloane af Joe Orton. I begyndelsen af 1970'erne optrådte han på Oxford Playhouse som "Iago" i Shakespeares tragedie Othello og som købmanden "Lopachin" i Anton Tjekhovs komedie Kirsebærhaven, som han også turnerede med i Storbritannien. I 1972 fik han titelrollen i Volpone af Ben Jonson. På Theatre Royal Stratford East i London, 1976, medvirkede han i August Strindbergs skuespil Faderen og var med i yderligere teaterengagementer indtil slutningen af 1970'erne.
Fra 1950'erne arbejdede Lee Montague også som skuespiller i film og på tv. Han medvirkede i forskellige filmgenrer, hvor han ofte blev brugt i rollen som "hård fyr" eller "rå type". Han debuterede på film i 1952 i John Hustons biografi Moulin Rouge, hvor han spillede "Maurice Joyant", kunsthandleren og barndomsven til Henri de Toulouse-Lautrec. I 1960 spillede han rollen som inuitten "Ittimargnek" sammen med Anthony Quinn i eventyrfilmen Djævelens tænder. I 1962 overtog han rollen som "Squeak", assistenten til den brutale bådsmand "Claggert", i filmatiseringen af Mytteri, baseret på Herman Melvilles novelle af samme navn. I 1972 spillede han rollen som købmanden "Pietro Di Bernardone", far til Frans af Assisi i den britisk-italienske spillefilm Broder sol, søster måne af Franco Zeffirelli, inspireret af hippiebevægelsen fra 1970'erne.Lee Montague, letterboxd.com
I Ken Russells komponistbiografi Mahler fra 1974 spillede Montague rollen som den ofte berusede "Bernhard Mahler", der var far til Gustav Mahler. I 1977 fulgte endnu et samarbejde med Zeffirelli: Montague optrådte i tv-serien Jesus af Nazaret, hvor han påtog sig rollen som "Habakkuk", et fremtrædende medlem af Sanhedrin-rådet. I miniserien Holocaust spillede han "Onkel Sascha" i 1978, og samme år medvirkede han i gyserfilmen De fordømte. I 1986 spillede han den lille, men dramatisk vigtige rolle som "Renard", spansk ambassadør, i kostumedramaet Lady Jane.Lee Montague, mubi.com
Lee Montague har desuden medvirket i adskillige tv-serier, herunder Månebase Alpha og Dempsey & Makepeace. Efter årtusindeskiftet har han haft enkelte roller, bl.a. som mordofferet "Thomas Lovell" i et afsnit af krimiserien Sagen genåbnet fra 2003 og som "Gary Pointer" i komediedramaserien Hotel Babylon i 2009.Celebrities, Lee Montague – credits, tvguide.com
Et udvalg af roller 1952 - Moulin Rouge 1958 - Den tavse fjende 1960 - Djævelens tænder 1962 - Mytteri 1965 - Blodøens hemmelighed 1967 - How I Won the War 1967 - Bulldog Drummond slår til 1968 - Døden kommer kl. 3 1972 - Broder sol, søster måne 1973 - The Best Pair of Legs in the Business 1974 - Mahler 1977 - Månebase Alpha 1977 - Jesus af Nazaret 1978 - Jagten på naziguldet 1978 - Holocaust 1978 - De fordømte 1981 - If You Go Down in the Woods Today 1982-1984 - Rovfuglen 1983 - Bergerac 1986 - Dempsey & Makepeace 1986 - Lady Jane 1988 - Madame Sousatzka 1990 - Jekyll & Hyde 1997 - Casualty 2003 - Sagen genåbnet 2009 - Hotel Babylon
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Filmskuespillere fra England Kategori:Teaterskuespillere fra England Kategori:Tv-skuespillere fra England