Adrien Victor Joseph de Gerlache de Gomery (født 2. august 1866 i Hasselt, død 4. december 1934 i Bruxelles) var en belgisk søofficer og polarforsker. Han er især kendt som leder af den første belgiske antarktisekspedition, Expédition Antarctique Belge (1897–1899).
Biografi Adrien de Gerlache blev uddannet ved Oger-Laurent Institut i Bruxelles fra 1872 til 1881. Efter familiens flytning til Bruxelles i 1882 begyndte han at studere ingeniørvidenskab ved École polytechnique de Bruxelles, men hans interesse for søfart førte til, at han skiftede studieretning til navigation ved navigationsskolen i Oostende.
Fra 1885 gjorde han tjeneste som officersaspirant på belgiske fiskeriinspektionsskibe i Nordsøen. Senere sejlede han blandt andet til Uruguay, Argentina, New York City, Middelhavet og Sortehavet. I perioden 1890–1894 var han officer i den belgiske flåde og opnåede kaptajnsgraden 22. august 1894.
Interessen for polarområderne voksede i løbet af 1890'erne. Da han ikke fandt en eksisterende ekspedition at deltage i, besluttede han at organisere sin egen. I 1895 deltog han i et norsk sæl- og hvalfangsttogt i Ishavet om bord på skibet Castor, hvor han studerede sejlads i isfyldte farvande og lærte norsk.
Den belgiske antarktisekspedition I 1896 købte de Gerlache den norske skonnert Patria, som blev omdøbt til Belgica og ombygget ved Framnæs Mekaniske Værksted i Sandefjord.
Ekspeditionen afgik i 1897 med en international besætning bestående hovedsageligt af nordmænd og belgiere, mens den videnskabelige stab omfattede forskere fra Belgien, Polen og Rumænien. Ekspeditionens læge var amerikaneren Frederick Albert Cook, og den senere norske polarforsker Roald Amundsen fungerede som førstestyrmand.
Under ekspeditionen frøs Belgica fast i isen i Bellingshausenhavet ved omkring 71½° sydlig bredde og 85° vestlig længde. Skibet var fanget i isen i omkring et år, og besætningen blev tvunget til at overvintre. Overvintringen var den første, der blev gennemført af en videnskabelig ekspedition i Antarktis.
Opholdet var præget af store fysiske og psykiske belastninger. For at forebygge skørbug insisterede Cook og Amundsen på, at besætningen spiste frisk sæl- og pingvinkød, hvilket bidrog til at forbedre deres helbred. Efter betydelige anstrengelser lykkedes det besætningen at frigøre Belgica fra isen og sejle mod nord.
Ekspeditionen resulterede i væsentlige videnskabelige observationer og demonstrerede, at en overvintring i Antarktis kunne gennemføres.
Senere liv Efter ekspeditionen deltog de Gerlache i flere kortere ekspeditioner til Arktis. En række geografiske lokaliteter er opkaldt efter ham, herunder Gerlachestrædet, Gerlacheøen, Kap Gerlache, Mount Gerlache og Gerlache Inlet i Antarktis, Pic de Gerlache i Grønland samt De Gerlache-krateret på Månen. I Antwerpen er De Gerlachekaai ligeledes opkaldt efter ham.
De Gerlache blev gift to gange og fik tre børn. Hans søn, Gaston de Gerlache (1919–2006), ledede den anden belgiske antarktisekspedition i 1957–1958 under Det Internationale Geofysiske År.
Forfatterskab Adrien de Gerlache udgav flere værker om sine rejser og oplevelser. Blandt disse er Landet som ikke ville dø, der omhandler Belgien og belgierne under 1. verdenskrig.
Referencer
Kategori:Personer fra Belgien Kategori:Søofficerer Kategori:Polarforskere Kategori:Faglitterære forfattere fra Belgien