Mickey Finn er en historisk og yderst effektiv bucktail-streamer, der bruges af fluefiskere til at fange ørreder samt en lang række andre ferskvands- og saltvandsfisk. Fluen er af "attractor"-typen (tiltrækningsflue) og imiterer ikke et specifikt byttedyr, men snarere en bred vifte af småfisk og agnfisk. Selvom fluen med stor sandsynlighed stammer fra det østlige Canada i slutningen af 1800-tallet – hvor den gik under navnet Red and Yellow Bucktail – blev mønsteret for alvor kendt, da det blev populariseret af den amerikanske lystfisker og forfatter John Alden Knight i 1937.

Oprindelse Mickey Finn stammer fra det østlige Canada fra tiden omkring slutningen af det 19. århundrede, hvor den blot var kendt som Red and Yellow Bucktail. I bogen Streamer Fly Tying and Fishing (1950) fortæller forfatteren Joseph D. Bates Jr. historien om fluens baggrund. Fluen var i lang tid et unavngivet og relativt ukendt fluemønster, indtil John Alden Knight fra Williamsport, Pennsylvania, gjorde den populær gennem sine bøger og artikler.

Historien om dens udbredelse kendes primært fra breve sendt til Bates fra sagens hovedpersoner. Knight beretter selv om sit første møde med fluen: "I foråret 1932, da jeg boede i Rye, New York, blev jeg inviteret til at fiske på nogle private strækninger hos en ørredklub lidt uden for Greenwich. Min vært, Junior Vanderhoff, gav mig en lille bucktail-flue, som han havde fundet yderst effektiv til at fange udsatte kildeørreder (squaretail trout) i denne lille strøm (Mianus-floden)."

Fra Vanderhoff lærte Knight, at denne flue var en del af en serie af små bucktails i forskellige farvekombinationer, som engang blev fremstillet og solgt af den amerikanske grejproducent William Mills and Son. På dette tidspunkt blev fluen blot solgt under det beskrivende navn "Red and Yellow Bucktail" (Rød og gul bucktail). Knight benyttede efterfølgende fluen med stor succes i et par år.

Navngivning John Alden Knight forklarede senere, hvordan fluen fik sit nuværende og iøjnefaldende navn: "På vej hjem [fra fisketuren, red.] døbte vi fluen 'Assassin' (Snigmorderen). Senere samme år blev den omdøbt af Gregory Clark, en anerkendt skribent og krigskorrespondent for Toronto Star. Han kaldte den for Mickey Finn."

Gregory Clark supplerede selv Knights forklaring om navneskiftet: "Et par dage efter, at jeg havde navngivet fluen The Assassin, kom jeg i tanke om en historie, der for nylig var blevet udgivet i magasinet Esquire. Den handlede om, at stumfilmsstjernen Rudolph Valentino angiveligt var blevet dræbt af såkaldte 'Mickey Finns' (amerikansk slang for en drink, der i al hemmelighed er tilsat sløvende stoffer), som en hævngerrig tjener i New York og Hollywood skulle have serveret for ham. Derfor omdøbte jeg fluen."

I 1937 skrev Knight en artikel om fluen i lystfiskermagasinet Hunting and Fishing, hvilket for alvor satte gang i dens popularitet. Udgivelsen af artiklen faldt sammen med den store messe Sportsmen's Show i New York, og det anslås, at der på under en uge blev bundet og solgt op mod en halv million Mickey Finn-fluer alene under arrangementet.

Imitation Mickey Finn er ikke skabt til at ligne en specifik fiskeart. Den er derimod en attractor-streamer (en flue, hvis primære formål er at vække opsigt). Afhængigt af den krogstørrelse, fluen bindes på, antyder dens profil dog en bred vifte af småfisk og agnfisk, som findes naturligt i både ferskvand og saltvand. Kombinationen af de hidsige røde og gule farver fungerer desuden som en kraftig visuel stimulans, der provokerer rovfisk til at hugge aggressivt.

Materialer og binding Fluen er relativt nem at binde og kræver kun få materialer. Den bindes traditionelt med naturmaterialet hjortehår (bucktail), som indfarves. Den klassiske opskrift er som følger: Krog: 4X lang streamer-krog, størrelse 2/0 til 8 (eksempelvis TMC 9395 eller Firehole 811). Bindetråd: Sort (størrelse 6/0). Krop: Flad sølvtinsel eller sølv-mylar. Rib: Oval sølvtinsel eller sølvtråd (wire), der vikles i en spiral op over kroppen for at gøre den mere holdbar og give ekstra genskin. Vinge: Bucktail (hår fra hjortehalen). Vingen opbygges af tre små bundter hår: Først et lag gult hår, derefter et lag rødt, og til sidst endnu et lag gult hår på toppen. Hoved: Bygget op af den sorte bindetråd og traditionelt forseglet med klar lak.

Varianter thumb|right|En moderne "Mickey Finn Marabou", hvor hjortehår er udskiftet med bløde maraboufjer for at give mere bevægelse i vandet. Selvom den originale version med bucktail fortsat er udbredt, findes der i dag flere variationer af mønsteret, der tilpasser fluen til forskellige typer vand og fiskeri:

Mickey Finn Marabou: Her udskiftes de stive hjortehår (bucktail) med bløde fjer fra en maraboustork i henholdsvis rød og gul. Marabou suger meget vand og bliver ekstremt levende, hvilket giver fluen en pulserende gang, selv når den indspinnes meget langsomt. Mickey Finn Synthetic: Fluen bindes med moderne syntetiske fibre (som f.eks. Craft Fur eller nylonskinn) i stedet for naturmaterialer. Dette gør ofte fluen meget mere slidstærk, lettere at kaste med og sikrer, at den ikke absorberer nær så meget vand. Mickey Finn Jungle Cock: Til denne variant tilføjes de karakteristiske dråbeformede fjer fra nakken af en junglehane (Jungle Cock) på hver side af vingen. Fjerenes naturlige prikker illustrerer øjnene på en rigtig byttefisk.

Se også Kystfluefiskeri

Referencer

Litteratur Bates, Joseph D. (1966). Streamer Fly Tying and Fishing. Harrisburg, PA: The Stackpole Company. Valla, Mike (2013). The Founding Flies-43 American Masters Their Patterns and Influences. Mechanicsburg, Pa.: Stackpole Books. . Whitelaw, Ian (2015). The History of Fly-Fishing in Fifty Flies. New York: Stewart, Tabori and Chang. .

Kategori:Fiskefluer Kategori:Fluefiskeri