Hof- og Slotskirken (tidligere blot Slotskirken eller Slotskapellet) var betegnelsen for hofkirken ved Københavns Slot, senere Christiansborg Slot, og dens særlige, personelt afgrænsede sogn, Hof- og Slotsmenigheden. Kirken lå geografisk i Sokkelund Herred i Københavns Amt og inden for Sjællands Stifts område, men stod administrativt uden for det almindelige gejstlige system. Menigheden, der blev oprettet i 1671, betjente kongehuset, hoffet og personer med tilknytning dertil. Efter indvielsen af Christiansborg Slotskirke i 1740 blev dens sammensætning fastlagt ved kongelig befaling i 1741.

Menigheden omfattede blandt andre kongehusets hofstater, hoffets administration og tjenestepersonale, den kongelige staldetat, ansatte ved de kongelige samlinger og biblioteker, Det Kongelige Teater og Det Kongelige Kapel samt pensionister og andre med tilknytning til hoffet. Funktionærer med en løsere tilknytning kunne i visse tilfælde vælge kirken i deres bopælssogn, mens militære også kunne benytte Garnisonskirken eller Holmens Kirke. Menigheden var således institutionelt snarere end geografisk afgrænset.

Kirkens historie kan muligvis føres tilbage til bispetiden. En slotsklerk omtales i 1294, og i 1361 fik Valdemar Atterdag pavens stadfæstelse på et kapel ved slottet. Efter Reformationen lod Christian 3. den første egentlige Hof- og Slotskirke opføre. En ny slotskirke blev indviet ved det første Christiansborg den 27. november 1740, men nedbrændte sammen med slottet i 1794. Den nuværende kirkebygning, tegnet af C.F. Hansen, blev indviet den 14. maj 1826 og skånet ved Christiansborgs anden brand i 1884.

Den kongelige konfessionarius fungerede som kirkens biskop og var ofte, men ikke altid, tillige slotspræst. Kirkens embedsmænd sorterede under Overhofmarskallen og konfessionarius, mens driften og lønningerne blev finansieret af Kongens Civilliste. Menighedens kirkebøger omfattede også kongehusets medlemmer; frem til Christian 10.s fødsel blev kongelige børn indført i et særligt afsnit med optegnelser fra Frederik 4. og frem.

Hof- og Slotsmenigheden blev ophævet ved kongelig resolution af 1. juni 1926, efter at den sidste almindelige højmesse var blevet afholdt den 30. maj. Månedlige gudstjenester blev genoptaget i 1927, og kirken blev senere midlertidigt benyttet af Holmens Sogn. Ved kongelig resolution af 16. juni 1930 blev det geografisk afgrænsede Christiansborg Slotssogn oprettet med virkning fra 1. august; det havde ingen administrativ forbindelse til den tidligere hofmenighed eller konfessionarius. Sognet omfattede Slotsholmen og dele af den indre by omkring Tivoli, Københavns Rådhus og Københavns Politigård, og dets første gudstjeneste blev afholdt den 10. august 1930. Det blev nedlagt i 1964 eller 1965. Slotskirken blev desuden anvendt som koncertlokale, og fra 1965 havde Musikkonservatoriet bygningen til daglig rådighed.

Historie

Tidlig historie og kirkebygninger Der havde fra gammel tid været indrettet en kirke i forbindelse med Københavns Slot, som dels blev anvendt af kongehusets medlemmer, dels blev søgt af funktionærer med tilknytning til hoffet. Et slotskapel ved Københavns Slot kan muligvis føres tilbage til bispetiden. En slotsklerk omtales i 1294, og i 1361 fik Valdemar Atterdag pave Innocens 6.s stadfæstelse på et kapel ved slottet. Kapellet blev plyndret, da hanseaterne indtog og ødelagde borgen i 1368. Efter Reformationen lod Christian 3. den første egentlige Hof- og Slotskirke opføre i slottets søndre fløj.

Frederik 4. lod 1725–1727 opføre et nyt slot med en rigt udsmykket slotskirke, men anlægget blev nedrevet fra 1731 for at give plads til det første Christiansborg. Grundstenen til slottet blev lagt i 1733, mens tegningerne til en fritliggende kirke ved slottets nordside forelå i 1738. Den nye slotskirke blev indviet af biskop Peder Hersleb den 27. november 1740, selv om det indvendige arbejde fortsatte ind i 1743.

Slotskirken nedbrændte sammen med Christiansborg den 26.–27. februar 1794. Den nuværende kirke blev opført efter tegninger af C.F. Hansen og indviet den 14. maj 1826 i forbindelse med tusindårsfesten for kristendommens indførelse i Danmark. Kirken blev skånet ved Christiansborgs anden brand i 1884.

Hof- og Slotsmenigheden thumb|Hof- og slotspræst Søren Schiødte. Maleri af Emil Ditlev Bærentzen, 1838, Statens Museum for Kunst. Hof- og Slotskirken blev oprettet i 1671. Efter indvielsen af Christiansborg Slotskirke i 1740 blev det ved kongelig befaling i 1741 fastlagt, hvilke personer og familier der skulle danne Hof- og Slotsmenigheden.

Menigheden omfattede kongehusets hofstater, hoffets administration og tjenestepersonale, den kongelige staldetat, personalet ved de kongelige samlinger og biblioteker, Det Kongelige Teater og Det Kongelige Kapel, pensionister fra hoffet samt andre personer med tilknytning dertil. Blandt de omfattede regnedes også skuespillere ved Det Kongelige Teater og ansatte ved Kunstmuseet, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Rosenborg og Det Kongelige Bibliotek.

Funktionærer med en løsere tilknytning til hoffet havde i hvert fald i visse tilfælde valgfrihed mellem Slotskirken og kirken i deres bopælssogn. Militære kunne desuden benytte Garnisonskirken eller Holmens Kirke. Begrebet hoffet kunne indtil menighedens ophør forstås bredt og dermed omfatte alle kongeligt udnævnte personer, eksempelvis titulære professorer, samt personer ansat ved institutioner med udspring i hoffet.

Hoffet var ikke geografisk begrænset til København. Hoffolk, både høje og lave samt militære og civile, kan således også forekomme i kirkebøgerne for slotskirkerne ved Frederiksberg, Frederiksborg, Fredensborg, Kronborg og Hørsholm, som blev betjent af de lokale sognepræster. Kongehusets medlemmer kunne tilsvarende benytte den kongelige konfessionarius uden for København. Der blev ført kirkebog fra 1723–1735 for slotskapellerne på Charlottenborg, Frederiksberg, Jægerspris og Vemmetofte. Det Kongelige Vajsenhus’ kirke, der blev oprettet i 1727. hvis kirkebogsføring ophørte i 1795, blev betragtet som anneks til Hof- og Slotskirkens pastorat.

Organisation Hof- og Slotskirken var ikke en almindelig geografisk afgrænset sognekirke, men derimod en institutionel menighed, der fungerede som hoffets kirke og omfattede selve hoffet samt dets funktionærer. Administrativt stod kirken uden for det almindelige gejstlige administrationssystem og hørte således ikke under Sjællands biskop, men omfattede i stedet dels embedet som kongelig konfessionarius, dels kirke- og menighedstjenesten i Christiansborg Slotskirke.

Den kongelige konfessionarius fungerede i praksis som kirkens biskop og var ofte, men ikke altid, tillige slotspræs. Denne særlige uafhængige status medførte, at institutionen blev karakteriseret som et "lille fornemt bispedømme", hvilket svarede til de daværende ordninger ved slotskirkerne på Fredensborg og Frederiksborg. Kirkens embedsmænd sorterede direkte under Overhofmarskallen og konfessionarius, mens selve driften og embedsmændenes lønninger blev finansieret af Kongens Civilliste.

Kirkebøger Kongelige børn blev indskrevet i Hof- og Slotsmenighedens kirkebog i København. Frem til Christian 10.s fødsel blev indførslerne placeret i et særligt afsnit af kirkebogen, der rummer oplysninger fra Frederik 4. og frem. Indførslen om Frederik 4.s fødsel vurderes at være skrevet længe efter hans dåb, idet håndskriften ligner den, der har skrevet om Christian 6.

Nedlæggelse og senere anvendelse Hof- og Slotsmenigheden blev ophævet ved kongelig resolution af 1. juni 1926, og kirken ophørte ved slotspræst C.I. Linnemanns fratræden den 30. maj 1926. Kirken blev dog ikke fuldstændig lukket. Pastor emeritus Jørgen Falk Rønne genoptog månedlige gudstjenester i 1927, og frem til 1930 står han anført ved fire konfirmationer. Den afgåede slotspræst foretog én vielse, mens den kongelige konfessionarius konfirmerede tre medlemmer af kongehuset. Kirken blev desuden i omkring et år benyttet som erstatning for Holmens Kirke, mens denne var under restaurering. Efter menighedens nedlæggelse blev Slotskirken endvidere lejlighedsvis anvendt til gudstjenester i forbindelse med Rigsdagens og kongehusets mærkedage.

Ved kongelig resolution af 16. juni 1930 blev kirken almindelig sognekirke for det nyoprettede miniaturesogn Christiansborg Slotssogn, sogn nummer 14 (med virkning fra 1. august samme år). Sognets første gudstjeneste blev afholdt den 10. august 1930. Dette pastorat havde ingen forbindelse til den tidligere Hof- og Slotskirke eller til den kongelige konfessionarius. I 1935 blev der oprettet et egentligt sogn for Slotskirken, som omfattede Slotsholmen, Tivoli, Københavns Rådhus og Københavns Politigård. Sognet blev nedlagt igen i 1964/1965.

Slotskirken blev både før og efter 1965 benyttet som koncertlokale. Fra 1965 havde Musikkonservatoriet hele bygningen til rådighed til daglig.

Liste over hof- og slotspræster

1805–1828: Michael Frederik Liebenberg. 1828–1834: Jacob Peter Mynster. 1834–1836: Søren Schjødte. 1936–1837: Ernst Sophus Vilhelm Zahle. 1837–1857: Just Henrik Voltelen Paulli.

1858–1882: Stephan Ditlev Edvard Schrader. 1882–1896: Alfred Sveistrup Poulsen. 1896–1926: Carl Ingvard Linnemann.

Referencer

Litteratur

Kategori:Sogne i Sokkelund Herred Kategori:Sogne i Københavns Amt Kategori:Tidligere sogne i Danmark Kategori:Ophørt i 1926