Kasakhstans forfatning er den øverste retsregel i Kasakhstan og fastlægger landets politiske system, statsinstitutioner, borgernes grundlæggende rettigheder og forholdet mellem statsmagterne.
Den nuværende forfatning trådte i kraft den 1. juli 2026 efter at være blevet godkendt ved en folkeafstemning den 15. marts 2026. Den afløste forfatningen af 30. august 1995, som havde udgjort den institutionelle ramme for Kasakhstans politiske system i de foregående årtier.
Historie
Sovjetperioden
Før Kasakhstans selvstændighed i 1991 var landet en del af Sovjetunionen som Kasakhiske SSR. Den kasakhiske SSR havde egne forfatninger inden for rammerne af den sovjetiske forfatningsorden, men den politiske magt var i praksis underlagt Sovjetunionens kommunistiske parti og de centrale sovjetiske institutioner i Moskva.
Den sidste forfatning for den kasakhiske SSR blev vedtaget i 1978 og byggede på principperne i Sovjetunionens forfatning fra 1977. Forfatningen fastlagde formelt statens institutioner, men inden for det sovjetiske etpartisystem, hvor kommunistpartiets ledende rolle var grundlaget for den politiske orden.
Selvstændigheden og 1993-forfatningen
Efter opløsningen af Sovjetunionen erklærede Kasakhstan sig selvstændigt den 16. december 1991. Den nye republik videreførte i begyndelsen mange af de eksisterende statsinstitutioner fra sovjettiden, men opbygningen af en selvstændig forfatningsorden blev en central politisk opgave.
Kasakhstans første forfatning som selvstændig stat blev vedtaget den 28. januar 1993. Forfatningen markerede overgangen fra en sovjetisk republik til en selvstændig stat og fastlagde en republikansk statsform med en præsident som statsoverhoved.
Den politiske udvikling efter selvstændigheden var præget af spændinger mellem præsidentembedet og parlamentet om magtfordelingen. Uenigheder om forholdet mellem den udøvende og lovgivende magt bidrog til udviklingen frem mod vedtagelsen af en ny forfatning i 1995.
1995-forfatningen
Efter en periode med politiske konflikter mellem præsidentembedet og parlamentet blev en ny forfatning vedtaget ved folkeafstemning den 30. august 1995. Forfatningen erstattede 1993-forfatningen og etablerede den institutionelle ramme for Kasakhstans politiske system i de følgende årtier.
1995-forfatningen etablerede et stærkt præsidentembede med omfattende forfatningsmæssige beføjelser. Samtidig blev der fastlagt en regering ledet af en premierminister, hvor præsidenten havde en central rolle i regeringsdannelsen, mens regeringen varetog den daglige udøvelse af den udøvende magt.
Forfatningen etablerede et tokammersystem med et parlament bestående af Majilis og Senatet. Kombinationen af en folkevalgt præsident, en regering ledet af en premierminister og et parlament med lovgivende beføjelser beskrives i statskundskabelig litteratur som et semipræsidentielt system.
Forfatningsændringer 1998–2022
Efter vedtagelsen af 1995-forfatningen blev forfatningen ændret flere gange som led i den politiske udvikling i Kasakhstan. Ændringerne påvirkede blandt andet forholdet mellem præsidenten, parlamentet og regeringen samt reglerne for valg og institutionernes funktion.
I 1998 blev der gennemført ændringer, der blandt andet forlængede præsidentens valgperiode og ændrede reglerne for parlamentets sammensætning og funktion.
Under Nursultan Nazarbajevs præsidentperiode blev der gennemført flere forfatningsreformer, som ændrede forholdet mellem statens institutioner. Reformerne ændrede blandt andet parlamentets rolle, men præsidentembedet forblev den centrale institution i det politiske system.
Forfatningsreformen 2022
thumb|Møde i parlamentet i 2022
Efter Nursultan Nazarbajevs afgang som præsident i 2019 blev Kassym-Jomart Tokajev præsident og indledte et reformprogram, der skulle ændre dele af det politiske system. Reformerne blev præsenteret som en overgang mod en mere balanceret magtfordeling mellem statens institutioner, hvor parlamentets rolle skulle styrkes, og præsidentembedets beføjelser begrænses.
Forfatningsreformen i 2022 blev gennemført efter de omfattende protester i januar samme år og indebar ændringer af flere centrale institutioner. Reformerne fjernede blandt andet særlige privilegier knyttet til det tidligere præsidentembede og ændrede forholdet mellem præsidenten, parlamentet og andre statslige institutioner.
Ved folkeafstemningen den 5. juni 2022 blev en omfattende reformpakke med mere end 50 ændringer af forfatningen vedtaget. Reformerne ændrede blandt andet forholdet mellem præsidentembedet, parlamentet og andre statslige institutioner. OSCE/ODIHR fulgte folkeafstemningen og vurderede både den institutionelle reform og gennemførelsen af processen i forhold til internationale standarder.
Reformen blev af Tokajev-regeringen præsenteret som en overgang til et nyt politisk system, hvor magten mellem statens institutioner skulle fordeles mere ligeligt. Ændringerne omfattede blandt andet begrænsninger af præsidentens tidligere særlige privilegier, styrkelse af parlamentets rolle og oprettelsen af en forfatningsdomstol.
Venedigkommissionen vurderede i forbindelse med reformprocessen de foreslåede forfatningsændringer ud fra principperne om magtens tredeling, retsstatsprincippet og institutionelle kontrolmekanismer. Kommissionen fremhævede betydningen af klare forfatningsmæssige garantier for balancen mellem statens organer.
OSCE/ODIHR vurderede, at folkeafstemningen blev gennemført effektivt, men pegede samtidig på begrænset politisk pluralisme, begrænset debat om forslagene og fortsatte udfordringer vedrørende grundlæggende frihedsrettigheder.
Reformerne blev beskrevet som en institutionel modernisering, men OSCE/ODIHR pegede samtidig på, at der fortsat var udfordringer med politisk pluralisme og gennemførelsen af demokratiske standarder.
Forfatningsreformen 2026
Efter forfatningsreformen i 2022 fortsatte arbejdet med en gennemgribende revision af Kasakhstans forfatningsorden. Den 21. januar 2026 nedsatte præsident Kassym-Jomart Tokajev en forfatningskommission med opgave at udarbejde et forslag til en ny forfatning.
Kommissionen bestod af 130 medlemmer med repræsentanter for parlamentet, regeringen, domstolene, lokale myndigheder, universiteter, civilsamfundet og andre offentlige institutioner. Det første udkast til forfatningen blev offentliggjort den 30. januar 2026 og blev efter en offentlig høring revideret på grundlag af de indkomne bemærkninger.
Den 11. februar 2026 udskrev præsidenten en republikansk folkeafstemning om den nye forfatning til den 15. marts 2026. Efter folkeafstemningens godkendelse trådte den nye forfatning i kraft den 1. juli 2026.
Ved en forfatningsreform, der trådte i kraft den 1. juli 2026, blev Kasakhstans forfatningsmæssige struktur ændret på flere centrale områder. Reformen ændrede blandt andet reglerne for regeringsdannelsen og parlamentets rolle i udnævnelsen af premierministeren.
Det tidligere tokammersystem med Majilis og Senatet blev erstattet af et etkammerparlament, Kurultai. Reformen ændrede dermed den lovgivende magts institutionelle opbygning og samlede parlamentets funktioner i ét kammer.
Reformen blev af de kasakhiske myndigheder fremstillet som en videreførelse af udviklingen mod et mere balanceret politisk system, hvor parlamentets rolle blev styrket, og hvor forholdet mellem præsidentembedet, regeringen og den lovgivende magt blev ændret.
OSCE/ODIHR udsendte forud for folkeafstemningen en Needs Assessment Mission Report, som beskrev de foreslåede institutionelle ændringer, herunder overgangen til et etkammerparlament og ændringerne i forholdet mellem statens institutioner. Rapporten pegede samtidig på betydningen af fortsatte fremskridt vedrørende demokratiske standarder og grundlæggende rettigheder.
Folkeafstemningen blev afholdt den 15. marts 2026. Ifølge Den Centrale Folkeafstemningskommission deltog 73,12 % af de stemmeberettigede, og 87,15 % af de afgivne stemmer blev afgivet for den nye forfatning.
Den nye forfatning trådte i kraft den 1. juli 2026 og afløste dermed forfatningen af 1995 som Kasakhstans øverste retskilde. Den indførte en ny statsstruktur med et etkammerparlament (Kurultai), ændrede reglerne for regeringsdannelsen og omfordelte en række forfatningsmæssige beføjelser mellem præsidenten, parlamentet, regeringen og domstolene.
Statsordningen ifølge forfatningen
Kasakhstans forfatning fastlægger en republikansk statsform og regulerer forholdet mellem præsidenten, Kurultai, regeringen og domstolene. Forfatningen fastlægger de enkelte statsorganers beføjelser og deres indbyrdes forhold inden for rammerne af et semipræsidentielt regeringssystem.
Den udøvende magt udøves af regeringen under ledelse af premierministeren, mens præsidenten som statsoverhoved har selvstændige forfatningsmæssige beføjelser. Den lovgivende magt udøves af Kurultai, og domstolene udgør den dømmende magt.
Præsidenten
thumb|Ak Orda-præsidentpaladset i Astana, der fungerer som officiel residens og arbejdsplads for Kasakhstans præsident.
Kasakhstans præsident er statsoverhoved og har en central rolle i Kasakhstans politiske system. Ifølge forfatningen repræsenterer præsidenten staten både nationalt og internationalt og fungerer som garant for forfatningen, borgernes rettigheder og statens uafhængighed.
Præsidenten udnævner premierministeren med Kurultais samtykke, udnævner regeringens medlemmer efter de regler, der følger af forfatningen, og fastlægger de overordnede retningslinjer for statens indenrigs- og udenrigspolitik.
Selv om regeringen ledes af premierministeren, har præsidenten fortsat en central rolle i den politiske beslutningsproces gennem sine forfatningsmæssige beføjelser. De nærmere bestemmelser om præsidentens valg, beføjelser og ansvar er fastlagt i forfatningen.
Parlamentet
Kasakhstans lovgivende magt udøves af Kurultai, som er landets etkammerparlament. Kurultais sammensætning, beføjelser og arbejdsform er fastlagt i forfatningen.
Fra 1995 til 2026 bestod parlamentet af to kamre: Majilis og Senatet. Tokammersystemet var en del af den institutionelle balance, hvor Senatet repræsenterede regionerne, mens Majilis var det direkte valgte kammer.
Ved forfatningsreformen i 2026 blev tokammersystemet afskaffet og erstattet af Kurultai som et etkammerparlament. Reformen ændrede dermed den institutionelle opbygning af den lovgivende magt og parlamentets rolle i regeringsdannelsen.
Kurultai vedtager love og udøver de kontrolbeføjelser, som følger af forfatningen. De nærmere bestemmelser om parlamentets sammensætning, valg og beføjelser er fastlagt i forfatningen.
Regeringen
Kasakhstans regering udøver den udøvende magt inden for rammerne af forfatningen. Regeringen ledes af premierministeren, som organiserer og koordinerer regeringens arbejde og har ansvaret for gennemførelsen af regeringens beslutninger.
Premierministeren udnævnes af præsidenten med Kurultais samtykke. Efter udnævnelsen fremsætter premierministeren forslag til regeringens struktur og sammensætning, hvorefter regeringens medlemmer udnævnes efter de regler, der følger af forfatningen.
Regeringen består af ministerier og andre centrale forvaltningsorganer. Ministrene er ansvarlige for deres respektive områder og gennemfører regeringens politik inden for rammerne af forfatningen og lovgivningen.
Forfatningen fastlægger regeringens beføjelser og dens ansvar over for præsidenten og Kurultai. De nærmere bestemmelser om regeringens organisation og virksomhed er fastlagt i forfatningen og den øvrige lovgivning.
Domstolene
Domstolene udgør den dømmende magt i Kasakhstan og skal sikre anvendelsen af forfatningen og lovgivningen. Forfatningen fastlægger princippet om domstolenes uafhængighed og bestemmer, at dommere kun er underlagt forfatningen og lovene.
Det almindelige domstolssystem består af Højesteret og lokale domstole. Højesteret er den øverste domstol i civile, strafferetlige og andre retlige sager og fører tilsyn med retsanvendelsen i landet.