Smykkeloven er den alment brugte betegnelse - også på politisk planUUI, Alm.del - 2021-22 - Spørgsmål 410: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange gange smykkeloven har været benyttet, siden den blev indført? Vil ministeren opgøre tallene på årsbasis og samtidig redegøre for de persongrupper, som har været påvirket, til udlændinge- og integrationsministeren / Folketinget - for udlændingelovens § 40, stk. 9, 2. og 3. pkt., som giver adgang til at beslaglægge visse aktiver af værdi fra udlændinge til at dække visse udgifter forbundet med deres ophold.Udlændingeloven
Loven har givet anledning til debat, hvor Danmark fra nogle sider er blevet kritiseret for ordningen, men fra andre sider har fået opbakning.
Lovgivning
Baggrund og vedtagelse Visse udlændinge har ret til at få udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42 a. Allerede inden smykkeloven forholdte det sig sådan, at dette ikke var tilfældet, hvor udlændingen selv havde tilstrækkelig midler hertil, jf. § 42 a, stk. 4, som beskrevet under pkt. 6.1 af forslaget til smykkeloven.Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.) (som fremsat) Herom udtalte daværende regering, at udlændinge, der har midler hertil, som udgangspunkt selv skal betale for opholdet i asylcentre og for nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. forslagets pkt. 6.2.1.
I praksis viste det sig imidlertid at være vanskeligt at kontrollere udlændinges medbragte midler og derfor også svært at vurdere, om en udlændinge var i besiddelse af sådanne tilstrækkelige midler. Herunder kunne man ikke udelukke, at visse udlændinge ville have en interesse til at skjule sådanne eventuelle midler. Derfor fastslog dengang Udlændinge-, Interrogations- og Boligministeriet, at myndighederne bør have bedre redskaber til at kontrollere, om udlændinge er i besiddelse af midler, der vil kunne dække udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted. Disse overvejelser, som beskrevet under pkt. 6.2.1 af lovforslaget, dannede grundlag for smykkeloven.
Smykkeloven blev vedtaget af Folketinget den 26. januar 2016.Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.) (som vedtaget)
Indhold Smykkeloven indebærer hjemmel til at beslaglægge visse aktiver af værdi fra udlændinge til at dække visse udgifter forbundet med deres ophold. Herved forstås kontanter og genstande af større økonomisk værdi. Beslaglæggelsen foretages af politiet, hvor de er de første til at træffe en asylansøger eller udlændinge. Alternativt foretages det af Udlændingestyrelsen, hvor udlændingen er indkvarteret på et indkvarteringssted jf. bemærkningerne til udlændingelovens § 40, stk. 9, 2. og 3. pkt.
Undtaget for beslaglæggelse er som udgangspunkt almindelige brugsgenstande som ure og mobiltelefoner samt genstande af særlig personlig betydning. Sådanne kan dog alligevel være omfattet, hvor de har en sådan høj værdi, at de ikke med rimelighed kan undtages. Derudover omfatter bestemmelsen ikke genstande, hvis værdi kun kan realiseres i beskedent omfang, ligesom bestemmelsen ikke omfatter kontantbeløb af under 3.000 kr., jf. bemærkningerne til udlændingelovens § 40, stk. 9, 2. og 3. pkt.
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget blev selve ordlyden præciseret således, at aktiver med en værdi på under 10.000 kr. ikke er omfattet samt genstande af særlig personlig betydning.
Debat Smykkeloven er blandt andet kritiseret af tidligere generalsekretær for FN, Ban Ki-moon, som fandt, at smykkeloven stred imod asylansøgeres menneskeværdighed og rettigheder. George Clooney udtalte sig også imod smykkeloven med kritik om, at man fratog folks ejendele for at betale for flygtningekrisen.
Omvendt skrev Berlingske om, at smykkeloven fandt støtte blandt offentligheden i blandt andet Tyskland og Storbritannien, uanset at loven ikke var populær blandt migrationsforskere og medier. Her henvises til en YouGov undersøgelse, hvor 62% i Tyskland støttede op om en ordning som smykkeloven. Det samme gjorde 54% i Storbritannien. Dermed nød typen af ordning mere støtte i disse lande end i Danmark, hvor kun 38% var for en sådan ordning.
Anvendelse Berlingske skrev i august 2025 om den praktiske anvendelse af smykkeloven, hvor der i perioden mellem 2016 og juni 2025 var sket beslaglæggelse for 383.651,43 kr. i 29 forskellige sager om beslaglæggelse.
Referencer
Kategori:Jura Kategori:Udlændingepolitik Kategori:Samfund