Hans Christian Raffnsøe (født 21. maj 1939 i Horsens, død 16. juli 2026) var en dansk landsdommer.

Hans Christian Raffnsøe var søn af Christian Michael Raffnsøe (død 1954) og Anna Marie Kristoffersen (død 2003). Han blev student i 1957 og begyndte derefter at læse jura ved Aarhus Universitet. 25. april 1963 blev han gift med Helle Ahnfeldt-Mollerup (født 1943), datter af farmaceut Preben Ahnfeldt-Mollerup (1911-1965) og provisor Harda Schack-Andersen (død 2002) samt kusine til officeren Claus Christian Ahnfeldt-Mollerup (1938–2009).

I 1967 blev han uddannet cand.jur. og blev derefter advokatfuldmægtig. Året efter blev han dommerfuldmægtig i Hjørring. I 1970 flyttede han til Nuuk, hvor han blev ansat ved Grønlands Landsret. I 1975 vendte han tilbage fra Grønland til Danmark og blev retsassessor i Esbjerg. Fra 1978 til 1979 var han konstitueret landsdommer ved Østre Landsret. I 1982 videreuddannede han sig ved Université Grenoble-Alpes. Herefter virkede han som dommer i Ribe fra 1982 til 1987. Fra 1987 til 1997 var han landsdommer ved Retten i Grønland. I denne egenskab var han fra 1994 til 1997 medlem af Den Grønlandske Retsvæsenskommission.Hans Christian Raffnsøe. Kraks Blå Bog 2025/26 (digital udgave).

Referencer

Kategori:Personer fra Horsens Kategori:Alumni fra Aarhus Universitet Kategori:Jurister fra Danmark Kategori:Landsdommere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)