thumb|Dansk politi ved Frederiksberg Rådhus i 2018, hvor der bl.a. ses politistav og tjenestepistol.
I Danmark er politiets magtanvendelse (politiets voldsmonopol) defineret i Politilovens §14-21, der legitimerer visse magtanvendelser. Her defineres brugen af peberspray, tåregas, politihunde, politistave, samt skydevåben, som alle kræver indberetning af politiet, når brugen er fundet sted. Herudover omfatter politiets magtmidler talens brug, handlekraft, og håndjern – disse former for magtanvendelse skal dog ikke indberettes.
Ved magtanvendelser, der fører til alvorlig skade, iværksættes der en undersøgelse af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Hvis der er tale om eksempelvis overdreven magtanvendelse, kan der være tale om politivold.
Magtanvendelse Flere af magtmidlerne har nogenlunde ens regler i Politiloven: Politiet må kun bruge peberspray, tåregas, hunde og politistav til at afværge angreb, beskytte ejendom eller gennemtvinge tjenestehandlinger (og for hundes vedkommende også til at pågribe personer). Før magtmidlerne tages i brug, skal personen så vidt muligt advares og have chancen for at rette sig efter ordren. Hvis det medfører skade eller gener, der kræver lægehjælp, skal personen straks undersøges af en læge. Der er skærpede regler for, hvornår og hvordan skydevåben må bruges.
Anvendelse af vandkanon thumb|En tysk vandkanon i Berlin I 2009 fik politiet i forbindelse med klimatopmødet i København en mandskabsvogn udstyret med vandkanon, hvis primære formål er at slukke påsatte brande under uroligheder, men som også ville kunne bruges direkte mod aktivister "under helt ekstraordinære situationer". Udover vand kan vandkanonen skyde en blanding af vand og tåregas ud. Mandskabsvognen er på 20 ton og er bygget på en Mercedes-Benz Actros-platform.
Anvendelse af strømpistoler thumb|En Taser x26 fra politiet i San Marino Tre politikredse – Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi – testede fra december 2024 til juli 2026 brugen af strømpistoler af mærket Axon Taser 10. Stødet kan give op til 1.000 volt i spænding og varer maksimalt fem sekunder.
Ved afslutningen på forsøget i 2026 ville regeringen udrulle magtmidlet til alle politikredse som et såkaldt patruljevåben, hvilket bl.a. mødte kritik af Institut for Menneskerettigheder. I forsøgsperioden blev strømpistolerne anvendt 325 gange og affyret mod personer 115 gange. Én person kom i forsøgsperioden alvorligt til skade med sit øje.
Anvendelse af peberspray thumb|Brug af peberspray i USA Fra juni 2006 testede østjyske betjente brugen af peberspray som magtmiddel, og brugen blev godkendt til det danske politi i 2008.Institut for menneskerettigheder: Brug af peberspray i dansk politi (2015) I 2017 viste forskningsresultater fra Aalborg Universitet, at politiets brug af stav og skydevåben sidenhen blev mindsket, mens den samlede brug af magtmidler blev tredoblet. Forskningen pegede også på, at anvendelsen af peberspray primært blev benyttet i nattelivet – i 2012 var 53% af brugen i tidsrummet 23-07. I 2025 lød vurderingen fra Rigspolitiet: "Rigspolitiet vurderer, at peberspray er et effektivt og relativt mildt magtmiddel, som normalt kun kortvarigt medfører gener hos de personer, som eksponeres for dette."Rigspolitiet: Årsrapport 2025, Politiets magtanvendelse
Peberspray består af capsaicin blandet i et opløsningsmiddel, og styrken af peberspray benyttet af det danske politi kan omregnes til 500.000 scoville-skalaen. Brugen af peberspray er reguleret i Politilovens §20 a. +ÅrstalIndberetninger i alt 20081.4572009Rigspolitiet: Politiets brug af magtmidler i 20151.42720101.29020111.65420121.42820131.149201481020153982016Rigspolitiet: Årsrapport, Politiets magtanvendelse 2020625201755720185672019604202059420215792022703202370820246132025603
Anvendelse af tåregas thumb|Brug af tåregas på Kreta, Grækenland Tåregas, også kaldet CS-gas, er en aerosol (og dermed ikke reelt gas), der skaber kraftige irritationer i øjne og slimhinder og benyttes til at opløse menneskemængder. I visse tilfælde kan tåregas være dødbringende.Heinrich, Uwe: Possible lethal effects of CS tear gas on Branch Davidians during the FBI raid on the Mount Carmel compound near Waco, Texas, April 19, 1993 Tåregas blev første gang brugt af dansk politi i 1981, under rydningen af besatte bygninger. Politiets brug af gas er reguleret i Politilovens §20. +ÅrstalIndberetninger i altAntal anvendte gaspatroner og gasgranater i alt2009820107201111201282013420140201522016363201729201861620191222220204370202110912022313202312120249742025295
Anvendelse af politihund thumb|Politihund af racen schæfer fra New Zealands politi Det danske politi fik sin første officielle politihund i 1907. I dag bruges racen schæfer til magtanvendelser (andre hunderacer som labrador retriever og springer spaniels benyttes til andre opgaver) og der benyttes udelukkende hanhunde. Politiets brug af politihunde er reguleret i Politilovens §19. +ÅrstalIndberetninger i altIndberetninger uden personskadeMed personskade (bid)Indberetninger med mindre, ikke behandlingskrævende personskadeIndberetninger med behandlingskrævende personskade201042923519420114792931862012418247171201333023199201426916310620152601571032016230140902017267165102201829218810420193942831112020387277110202134924710220223192338620233042218320243352249120252921866937
Anvendelse af politistav Sammen med Københavns politilov i 1863 blev politistokken som angrebsvåben afløst af en kort stav som forsvarsvåben.Jurabiblioteket: Politiet som forvaltningsmyndighed Politistave er et slagvåben af våbentypen knippel, som er fremstillet af hårdt gummi, plast eller metal med indvendig forstærkning. Politiet har to knippeltyper, der begge er 35 cm lange og 31 mm i diameter. Den ene type har et stålkabel indlagt, en støbt blycylinder i enden, og vejer 600 gram. Politiets brug af politistave er reguleret i Politilovens §18. Politistave må kun bruges mod arme, ben, ryg og sæde (bagdelen). Den må derimod ikke rettes mod hoved, hals, nakke, kraveben, bryst, mave, nyrer, skridt eller rygsøjle, og man skal så vidt muligt undgå at slå mod led som knæ og albuer samt bruge staven til stød.Retsinformation: Kundgørelse om politiets brug af stav (30. september 1998, hentet 2. august 2026) +ÅrstalIndberetninger i alt20092872010288201130720123152013316201427620151432016227201725220182302019335202022420212942022334202323220242212025117
Anvendelse af skydevåben thumb|En SIG Sauer P320 i dansk konfiguration Politiets brug af skydevåben er reguleret i Politilovens §17. Politiet må kun bruge skydevåben mod farlige angreb, for at beskytte mod alvorlig skade eller til at anholde personer, der har begået alvorlig kriminalitet. Før der skydes, skal der så vidt muligt gives råb og varselsskud, og der må kun skydes ved fare for tilskuere i yderste nødsfald. Ved personskade skal der straks tilkaldes læge.
Indtil 1965 patruljerede dansk politi som hovedregel ubevæbnet, men politiet har fra 1965 været bevæbnet under patrulje.
Det danske politis tjenestepistol har fra 1998 været H&K USP Compact. Frem mod udgangen af 2027 udfases denne til fordel for SIG Sauer P320. Samtidig udskiftes maskinpistolen H&K MP5 og karabinriflen Colt Canada M/10 med en ny karabinriffel.
Ifølge TV Midtvest er danske politibetjente fundet skyldige i at have brugt tjenestevåben i strid med reglerne to gange siden 1930, heraf var den ene af gangene i Hanstholm i 2007. I 2007 udgav Politiforbundet en undersøgelse der viste, at danske politifolk skød og dræbte mere end dobbelt så mange personer sammenlignet med Norge, Sverige og England, når befolkningstallet medregnes. I perioden 2001-2007 havde det danske politi skudt og dræbt 11 personer, mens tallet i England var 16, selvom der boede ti gange så mange personer i England. +ÅrstalAntal varselsskud afgivetAntal sigtede skud afgivetAntal personer såret af politiets skudAntal personer dræbt af politiets skud1985Holmberg, Lars: Politiets brug af skydevåben i Danmark 1985-2002 (April 2004, hentet 02-08-2026)1716301986162863198714134119884132601989141030199017940199110134119921012301993123391511994161320199581320199682161199722153019984240199973830200061530200113214320021712322003120042005200642007200820091132320106391201149862012649201312580Rigspolitiet: Årsrapport, Politiets Magtanvendelse 2018201417532Rigspolitiet: Årsrapport, Politiets magtanvendelse 201920158111201642220172102018540201955020204222021440202212202023532202433020255412026
Andre magtmidler Politiets Aktionsstyrke (AKS) bruger chokgranater, også kaldet flashbangs, og røggranater.
Dansk politi benytter ikke kinetiske slagprojektiler som gummikugler eller såkaldte bean bags, hvor bønneposer skydes ud.Fagbladet Dansk Politi: Der er behov for et nyt magtmiddel mellem peberspray og pistol (3. november 2021, hentet 2. august 2026)
Personer dræbt af dansk politi Siden 2001 er 24 personer blevet dræbt af dansk politi med skydevåben:
2. oktober 2001: 36-årig mand fra Storkøbenhavn, der var i behandling på et midtjysk behandlingssted for stofmisbrugere og alkoholikere, tager et gidsel i Midtbank i Brande for at få lov til at se sine børn. Gidseltageren blev skudt af politiet
29. december 2001: Politiet skyder efter en gruppe biltyve, der forsøger at stikke af i et industrikvarter i Tilst ved Aarhus. To mænd mister livet i hvad der sidenhen er blevet kendt som Tilst-sagen.
16. april 2002: 55-årige Ivan Bjerre Sand skal anholdes Bylderup-Bov ved Tønder. Efter at have fået håndjern på, lykkes det ham at få fat i et jagtgevær, som han truer de to betjente med. Betjentene skyder ham.
20. november 2002: 17-årige Carl Rune Henriksen begår sammen med kammerater røveri mod DSB Kiosken i Ølby ved Køge. Han bliver skudt af politiet. En dreng, der ikke var involveret i røveriet, blev også ramt af skud. Betjenten tiltales for at bringe andres liv i fare, men frikendes.
1. april 2003: To biltyve i en BMW påkører en 67-årig kvinde på Amagerbrogade på Amager. Politiet eftersætter, og den ene biltyv forsøger tilsyneladende at påkøre politibetjenten, der reagerer ved at affyre flere skud imod bilen. 28-årige Kenneth Buch Jensen dræbes. Betjenten frikendes.
8. januar 2006: En sindsforvirret mand i Albertslund begyndte at skære sig selv flere gange med en kniv. En betjent affyrer to skud mod mandens ben for at forhindre yderligere selvskade. Pulsåren i begge ben bliver revet over og manden forblødte. Betjenten frikendes.
19. juni 2006: 43-årige Hans Jakob Tønnesen bliver skudt i en 7-Eleven-butik på Falkoner Allé på Frederiksberg. Manden, der er psykisk syg, slår løs på inventaret i butikken. En politihund slippes løs, og bider sig fast i benet. Personen havde en foldekniv i hånden, der var halvt foldet ud. Betjentene skyder mod ham. Begge betjente frikendes på trods af kritik om, hvorvidt skuddene var nødvendige, når offeret lå ned.
19. august 2006: 40-årige Flemming "Flev" Kofoed Jacobsen bliver skudt i København, da han rammes af 11 skud af politiet, mens han forsøger at køre fra politiet i en bil, hvor en af passagererne var eftersøgt for et drab. Den ene af de to betjente, der havde affyret de i alt 20 skud, blev dømt skyldig i vold med døden til følge, da retten vurderede, at han med sine syv skud handlede udover lovligt nødværge. Betjenten blev dog gjort straffri og kunne fortsætte sit arbejde som politibetjent.
4. november 2006: 38-årige Jan Rasmussen truede i Ørslev ved Vordingborg to politibetjente med en stor kniv og dræbes af tre skud. Betjenten frifindes.
10. marts 2009: 32-årige Torben Martin Bødker angriber på Nørrebro i København to betjente med en sabel og rammer dem begge i hovedet, da han skulle tvangsindlægges. Den traumatiserede, tidligere soldat lykkedes med at fravriste tjenestepistolen fra den ene betjent, hvorefter den anden betjent affyrer tre skud mod betjenten.