Hluhluwe–Imfolozi Park, tidligere Hluhluwe–Umfolozi Vildtreservat, er et naturreservat i det centrale KwaZulu-Natal i Sydafrika. Den har et areal på 960 km², med bakket topografi og er det ældste reservat i Afrika. Parken, der drives af Ezemvelo KZN Wildlife, er den eneste statsdrevne park i KwaZulu-Natal, hvor vildtbestanden omfatter alle de (Big Five).

Historie thumb| En sten, der oprindeligt blev brugt af zulujægere til at slibe spyd Der findes overalt i parken mange tegn på bosættelser fra stenalderen og jernsmeltesteder. Området hævdes at være blevet erklæret som kongeligt jagtområde for zulu-riget på Shakas tid.

Det sydlige hvide næsehorn, der først blev identificeret af den vestlige naturforsker William John Burchell i 1812, blev i det 19. århundrede stort set udryddet, af europæiske jægere, og i 1895 mentes det at være uddødt. En population på mellem 20 og 100 blev identificeret i Sydafrika og bevaret ved at etablere Umfolozi Junction- og Hluhluwe-reservatet, som nu er dele af Hluhluwe-Imfolozi Park.

Historisk set beskyttede tsetsefluer, der bar sygdommen sovesyge, området mod koloniale jægere. Senere, da Zululand-området blev beboet af hvide landmænd, blev dyrelivet i reservaterne beskyldt for tsetsefluens udbredelse, og reservaterne blev forsøgsområder i bestræbelserne på at udrydde fluen. Landmænd opfordrede til slagtning af vildt, og over 100.000 dyr blev dræbt i reservaterne mellem 1919 og 1950, selvom næsehornbestandenb da blev skånet. Indførelsen af DDT-sprøjtning i 1945 fjernede stort set tsetsefluen fra reservaterne, selvom der har forekommet efterfølgende udbrud.

I 1950'erne var bestanden af hvide næsehorn i reservatet steget til omkring 400, og parkens opsynsmand etablerede Operation Rhino i 1950'erne og 60'erne, hvor parkens Rhino Capture Unit flyttede hundredvis af næsehorn for at etablere bestande i andre reservater i hele deres historiske udbredelsesområde.

I 1989 blev der tilføjet en korridor mellem Hluhluwe- og Imfolozi-reservaterne for at forbinde de separate reservater til den nuværende enkeltstående park.

Geografi og klima right|thumb| En parkguide graver efter vand i Black Umfolozi-floden Parken ligger i provinsen KwaZulu-Natal på Sydafrikas østkyst, og ligger tættest på byen Mtubatuba og landsbyerne Hluhluwe og Hlabisa. Områdets geografi adskiller sig fra den nordlige del, eller Hluhluwe-området, til den sydlige del, eller Umfolozi-området. Hluhluwe-Imfolozi En del af parken ligger i et område med lav risiko for malaria.

Umfolozi Området ligger mellem de to Umfolozi-floder, hvor de deler sig i Mfolozi emnyama ('Sorte Umfolozi') mod nord og Mfolozi emhlophe ('Hvide Umfolozi''') mod syd. Det ligger syd for parken hvor der er åben savanne. og er generelt varmt om sommeren og mildt til køligt om vinteren, selvom der forekommer kuldeperioder.

Hluhluwe Den nordlige del af parken er mere barsk og bjergrig med skove og græsarealer og er kendt som Hluhluwe-området.

Biodiversitet thumb| En sydafrikansk gepard under solnedgangen ved Hluhluwe-Imfolozi Park.

Dyreliv Parken er hjemsted for Afrikas fem store vildtarter: afrikansk buskelefant, syd-centralt sort næsehorn og sydligt hvidt næsehorn, afrikansk bøffel, løve og afrikansk leopard. Den er hjemsted for 86 arter herunder: Nilkrokodille, flodhest, sydafrikansk gepard, plettet hyæne, blå gnu, sjakal, sydafrikansk giraf, Burchells zebra, vandbuk, nyala, eland, større kudu, impala, duiker, suni, rørbuk, vortesvin, busksvin, mongoose, bavian, aber, en række forskellige landskildpadder, sumpskildpadder, slanger og firben.

Det er et af verdens bedste steder at se nyala. Parken er en førsteklasses destination for fuglekiggere og er hjemsted for 340 fuglearter. Hluhluwe-flodens flodslette er et af de få områder i Sydafrika, hvor gulbrystet sporepiber, rosabrystet sporepiber og kap sporepiber forekommer samtidig. Fuglelivet omfatter nathejre, savanneørn, Shelleys frankolin, sortbuget trappe, sortøret ørkenløber, smaragdgøg, dværgbiæder og toppet barbet.

Bevaringsindsats right|thumb| Typisk landskab i parken

Næsehorn right|thumb| Næsehorn græsser i parken Parken er udgangspunktet for bevarelsen af næsehorn, da den var ansvarlig for ved avl at redde det sydlige hvide næsehorn tilbage, fra nær udryddelse i første halvdel af det 20. århundrede. Der er angiveligt 1.600 hvide næsehorn i reservatet.

Næsehornbestanden er fortsat alvorligt truet af krybskytteri, med 222 næsehorn nedlagt i provinsen i 2017, de fleste af dem i parken. Hluhluwe-Imfolozi har implementeret Smart Park, som letter integrationen af ​​systemer, herunder droneteknologi, til tidlig detektion og hurtig reaktion fra indsatsenheder. Den 6. marts 2020 blev to af tre formodede næsehornskrybskytter dræbt i en skudveksling, efter at de var blevet opdaget af infrarøde kameraer. I 2022 var 244 næsehorn blevet jagtet i provinsen, heraf 228 i parken. I 2023 var reservatet var det hårdest ramte i Sydafrika; ministeren for miljø, skovbrug og fiskeri, Barbara Creecy, sagde: "Vi må være bekymrede over, at næsten hver eneste dag i år er et næsehorn blevet dræbt i Hluhluwe Imfolozi."''

Afrikansk vildhund I 1981 forsøgte Natal Parks Board (nu Ezemvelo KZN Wildlife) at genintroducere hyænehunde i parken. Treogtyve hunde blev sat ud i reservatet, hvoraf de fleste var blevet opdrættet i zoologiske haver. Dette havde dog begrænset succes, og i 2015 havde bestanden svinget mellem 3 og 30 individer. Yderligere hunde blev udsat i parken i 2022.

Faciliteter Den første besøgslejr blev bygget på Hilltop i 1934 og er nu hovedlejren i den nordlige (Hluhluwe) del af parken. Hovedlejren i den sydlige (Umfolozi) sektion er Mpila. Reservatet har et vejnet på 300 km.

Indvirkningen af kulminedrift Parkens økosystemer er truet af nærheden af kulminer, og der er løbende ansøgninger om efterforskning og mineudvidelser i parkens vestlige og sydlige udkant.

Referencer

Ezemvelo KZN Wildlife

Kategori:Koordinater på Wikidata Kategori:KwaZulu-Natal Kategori:Sydafrikas geografi