En decimalseparator er et tegn, som bruges til at adskille heltalsdelen fra decimalerne i et decimaltal. I Danmark bruges oftest komma, men en del lande bruger punktum i stedet.

Decimalseparatorens historie I de ældste positionssystemer brugtes ikke decimalseparator. Dette gælder både i det sumeriske 60-talsystem, det mellemamerikanske 20-talsystem og tidlige versioner af 10-talsystemet, som det blev udviklet i Indien. I disse tidlige versioner af positionssystemet var placeringen af decimalseparatoren implicit og måtte fremgå af konteksten. I specifikke anvendelser kan brøkdele af enheden have særlige navne, så man f.eks. kan skrive for en vinkel på 244 grader, 16 minutter og 28 sekunder. Dette ligner en opdeling i heltal og decimaler (efter 60-talssystemet) men det er reelt en sekvens af heltal med enheder og underenheder. Denne form for angivelse i enheder og underenheder har også været vidt udbredt i tilfælde, hvor underenhederne ikke følger samme brøkdele som positionssystemet.

Brugen af decimalseparator som en integreret del af 10-talssystemet optræder første gang hos den arabiske matematiker Abu'l-Hasan al-Uqlidisi i det 10. århundrede. Han anvendte en kort lodret streg over tallet. I Europa skriver de fleste decimaltal som blandede tal såsom indtil omkring år 1600, hvorefter der de næste 100 år kommer en række forskellige forslag til, hvordan man systematisk markerer decimaler.Tobias Danzig, Tallet, Videnskabens sprog, s. 257-258. Gyldendals Uglebøger, 1965 +ForfatterÅrNotationSimon Stevin1585François Viète1600Johannes Kepler1616John Napier1617Henry Briggs1624William Oughtred1631Balam1653Ozanam1691 Den tidligst kendte brug af decimalpunktum stammer fra astronomiske tabeller lavet i 1440 af italieneren . I de første logaritmetabeller fra 1614 og 1619 anvendte Napier decimalpunktum, og det samme gjorde i sine logaritmetabeller. Dette gav punktum udbredelse i de engelsksprogede lande og i Fjernøsten. I Frankrig anvendte de i stedet decimalkomma, idet franskmændene anvendte punktum i forbindelse med romertal.

Internationalt I 1948 besluttede Det Internationale Bureau for Mål og Vægt, at i tal bruges kun komma (fransk brug) eller punktum (britisk brug) til at adskille hele taldelen fra decimaldelen. For at gøre tallene lettere at læse kan de opdeles i grupper af tre cifre: disse grupper adskilles aldrig af punktum eller komma. The International System of Units, 8 udgave, 2026. side 56.

I 2003 vedtog Det Internationale Bureau for Mål og Vægt at “The symbol for the decimal marker shall be either the point on the line or the comma on the line”.

Decimalseparator i Danmark Den almindeligt brugte decimalseparator i Danmark er komma. I specifikke sektorer kan der gælde regler, der gør brugen af decimalkomma obligatorisk, men der findes ingen dansk lov som foreskriver at decimalkomma skal anvendes i enhver sammenhæng. Ved matematikeksamener på gymnasieniveau accepteres decimalpunktum på lige fod med decimalkomma.

Tidligere har det været standard at bruge punktum som tusind-separator. Nu nævner Dansk Sprognævn blot at man kan bruge punktum som tusind-separator i store tal . I de senere år er brugen af punktum som tusind-separator imidlertid aftaget kraftigt for at undgå forveksling med punktum anvendt som decimalseparator.

Andre lande

Engelsksprogede lande samt Kina, Japan og Indien bruger hovedsageligt decimalpunktum. I Europa bortset fra de Britiske Øer samt i Rusland bruges decimalkomma. En komplet liste over hvilke lande der bruger hvad, kan ses nedenfor. Lande, hvor der bruges komma

Lande, hvor der bruges decimalpunktum

Computerprogrammer Decimalpunktum er default for de fleste computer-programmer, men i nogen programmer kan decimalseparatoren indstilles eller følger sproginstillingerne. På lommeregnere og i de CAS-programmer, som anvendes i det danske undervisningssystem, er decimalpunktum stort set enerådende.

I GeoGebra bruges decimalpunktum og ingen tusind-separator uanset sprogindstillingerne. I Microsoft Excel bruges komma som decimalseparator ved danske sprogindstillinger. Med danske sprogindstillinger bruges punktum som tusindseparator men kun for talformatet "Valuta". De generelle sprogindstillinger kan overskrives med specifikt valg af decimalseparator og tusindseparator. I LibreOffice Calc bruges komma som decimalseparator ved danske sprogindstillinger. Med danske sprogindstillinger bruges punktum som tusindseparator. Uanset talformat kan tusindseparator slås til og fra. Tusind-separator er kun default for talformatet "Valuta". De generelle sprogindstillinger kan overskrives med specifikke indstillinger for talformater og valuta. I WordMat med danske sprogindstillinger vil man som udgangspunkt bruge decimalkomma, men man kan indstille prograrmmet til at bruge decimalpunktum.

Typografi

Når tal skrives i et tekstbehandlingsprogram er det vigtigt, at decimalseparator og tusindseparator giver passende mellemrum uden at tallene bliver ombrudt. Dette kan opnås ved at skrive et blanktegn med Uni-code U+202F, hvilket giver et lille mellemrum, som ikke bliver brugt til ombrydning ved linjeskift (non-breaking space).

I LaTeX kan mellemrum for tusind-separator skrives med \, som f.eks. $1\,000\,000$. Hvis man bruger pakken numprint vil man få optimale mellemrum for tal skrevet som \numprint{1000000} . Noget tilsvarende kan opnås med pakkerne siunitx og ziffer

Udeladelse af foranstillet nul Ved decimaltal mellem 0 og 1 vil der normalt stå 0 foran decimalseparatoren. Et sådant nul vil imidlertid ofte være overflødigt, så nogen undlader sådanne foranstillede nuller. De fleste CAS-programmer accepterer udeladelse af sådanne nuller.

American Psychological Association (APA) anbefaler at et sådant nul kun udelades for sandsynligheder, frekvenser, korrelationskøfficienter og tilsvarende størrelser, som af natur altid ligger i [0;1]. Publication Manual of the American Psychological Association (6th ed.), s. 113. American Psychological Association, 2010 Der er dog internationale regler, som helt fraråder at udelade nul foran decimalseparatoren. EN ISO 80000-1:2013, Größen und Einheiten – Teil 1: Allgemeines, Kap. 7.3.

Se også Betydende cifre Decimaler Tal

Noter

Referencer

Kategori:Matematiske symboler