Morgan Plus 4 er en sportsvogn, der produceres af Morgan Motor Company. Den er en kraftigere og, hvad angår de tidligere biler, en lidt længere version af virksomhedens tidligere model 4/4. Produktionen af Plus 4 fandt sted fra 1950 til 1969. Modellen blev genintroduceret i 1985 og udfyldte hullet mellem 4/4 og Plus 8 indtil 2000. Den blev igen produceret fra 2005, indtil den i 2020 blev afløst af den "helt nye" Plus Four, der er bygget på en limet aluminiumsplatform.
Historie Første serie Efter anden verdenskrig genintroducerede Morgan deres 4/4-model, udstyret med en 1267 cm³ Standard-motor. Produktionen fortsatte, indtil den blev afløst af den større Plus 4, som blev præsenteret på Earl's Court Motor Show i 1950. Ved introduktionen var Plus 4 udstyret med en 2088 cm³ Standard Vanguard-motor, monteret på et udvidet og forstærket 4/4-chassis med en akselafstand, der var forlænget med . Hydrauliske bremser, oprindeligt alle tromlebremser, blev for første gang monteret på en Morgan.
I 1953 blev en version med højere ydeevne præsenteret med den 1991 cm³ store, 90 hk rækkemotor-4, som blev anvendt i Triumph TR2 (en videreudvikling af Vanguard-motoren). Vanguard-motoren på 68 hk fortsatte med at være tilgængelig indtil slutningen af 1956. Fra slutningen af 1953 var kølergitteret omgivet af en kåbe, der gik over i motorhjelmen; de første biler fik en midlertidig version, som kun buede bagud øverst (19 eksemplarer blev bygget med dette design), efterfulgt af en overgangsversion med det endelige kåbedesign, som også buede bagud langs siderne og var kombineret med lavere placerede forlygter. Det endelige design, med højere placerede forlygtehuse og emblemet over kølergitteret, dukkede op på et tidspunkt i 1954; biler med det flade kølergitter blev ofte returneret til fabrikken for at få fronten opdateret sammen med forskellige tekniske opgraderinger. Skivebremser foran blev en mulighed i 1959 og standard i 1960. Fra 1956 blev den 1991 cm³ store Triumph TR3-motor på 100 hk anvendt, og fra 1962 var motoren en enhed fra Triumph TR4, hvilket øgede slagvolumen til 2138 cm³. Motorhjelmen på den Triumph-motoriserede Plus 4 var monteret så tæt på motoren, at der ikke var plads til et luftfilter.
I 1955 genopstod den mindre kraftige 4/4-model i fase II-udgave. Plus 4-modellens lange akselafstand blev anvendt på 4/4, da den genopstod, hvorefter de to modeller i de fleste henseender havde samme længde og bredde.
De tilgængelige karrosseriformer var en 2-sæders sportsmodel, en 4-sæders sportsmodel samt en mere luksuriøs Drophead Coupé (DHC). En 4-sæders version af Drophead Coupé var kun tilgængelig i 1954–1956; på grund af den komplicerede produktion tabte Morgan penge på hver af disse biler (som kan genkendes på, at de havde et almindeligt bagagerum med låg), og modellen blev udgået, efter at 51 eksemplarer havde forladt fabrikken. I alt blev der bygget 556 eksemplarer af de forskellige Drophead Coupé-modeller mellem 1950 og januar 1969; 117 af dem var tidlige modeller med flad front. I 1963 blev en coupé med glasfiberkarrosseri, kaldet Morgan +4+, præsenteret, men der blev kun bygget 26 eksemplarer. Produktionen af Plus 4 sluttede i 1969, efter at lageret af Triumph-motorer var opbrugt.
En 2-sæders bil med TR3-motor blev testet af det britiske magasin The Motor i 1958. Den viste sig at have en tophastighed på 161 km/h og kunne accelerere fra 0 til 60 mph (97 km/h) på 9,7 sekunder. Brændstofforbruget blev målt til 10.4 L/100 km. Testbilen kostede £1.017 inklusive £340 i afgifter.
Efter succesen med det LawrenceTune-modificerede eksemplar på Le Mans i 1962 blev en version med højere ydeevne, Plus 4 Super Sports, gjort tilgængelig fra 1962 med en tunet motor og et let "low-line"-karrosseri af aluminium. Lidt over 100 blev bygget. Den daværende schweiziske Morgan-importør, Rolf Wehrlin i Aesch/BL, udviklede en coupéversion af Morgan +4. For at kompensere for karrosseriets ekstra vægt blev motoren udstyret med en Judson-kompressor.
Anden serie I 1985 blev navnet +4 genintroduceret på en version udstyret med 2-litersudgaven af Fiats Twin Cam-motor, koblet sammen med gearkassen og koblingen fra Plus 8. Denne model blev kun bygget frem til 1988, hvor den blev afløst af Rovers M16i-motor og en tilsvarende femtrins manuel gearkasse. Motoren havde fortsat en slagvolumen på to liter, men effekten steg fra {122-138 hk. Til eksportmarkederne blev der også tilbudt en version med katalysator og 131 hk. I 1992 skiftede +4 til det bredere chassis fra Plus 8, hvilket gav yderligere bredde i kabinen. Samtidig blev M16-motoren erstattet af den opdaterede T16-motor. Denne specifikation forblev i produktion, indtil Plus Four-produktionen igen blev indstillet i 2000. Den anden serie af +4 gennemgik 114 designændringer, herunder galvanisering af stålchassiset fra 1995, mens stålskærmene blev erstattet af superformede aluminiumskomponenter i 1998. Mens nogle ændringer var nødvendige for at opnå europæisk typegodkendelse, var andre dikteret af kunderne, såsom tilføjelsen af en variant med lange døre i 1997.
Tredje serie I slutningen af 2004 vendte +4 tilbage, nu udstyret med Ford (Mazda) Duratec-motoren – igen med en slagvolumen på to liter. Effekten var 145 hk ved introduktionen; senere blev den øget til 154 hk. Produktionen sluttede i 2020 til fordel for den nye CX-serie Morgan Plus Four.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Biler fra 1960'erne Kategori:Morgan Motor Company Kategori:Biler fra 1950'erne