Maja Horst (født 25. februar 1969 i Gentofte) er en dansk kommunikations- og samfundsforsker og universitetsleder. Hun har siden 1. juni 2023 været dekan for fakultetet Arts ved Aarhus Universitet, der rummer universitetets humanistiske, teologiske og uddannelsesvidenskabelige område.„Professor Maja Horst bliver dekan på Arts“, Aarhus Universitet, 2023. Hentet 30. august 2026.„Maja Horst“, Altinget. Hentet 30. august 2026. Et gennemgående tema i Horsts virke – som forsker, formidler og forskningspolitisk aktør – er forholdet mellem videnskab og offentlighed og spørgsmålet om, hvordan dette forhold kan gøres mere åbent og dialogbaseret.„Putting science into society and society into science communication“, PCST Network. Hentet 30. august 2026.„Maja Horst“, European Association for the Study of Science and Technology (EASST). Hentet 30. august 2026.
Uddannelse og karriere Horst blev cand.comm. i samfundsfag og kommunikation fra Roskilde Universitet i 1996. Hun fortsatte som forskningsassistent og ph.d.-studerende og fik sin ph.d. fra Copenhagen Business School (CBS) i 2003 med en afhandling om offentlige kontroverser om bioteknologi.„Prof. Maja Horst“, Department of Science, Technology and Society, Technische Universität München. Hentet 30. august 2026. Hun var derefter ansat som adjunkt og siden lektor ved CBS indtil 2011.
I 2011 blev Horst institutleder ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, hvor hun i 2014 tillige blev professor i forskningskommunikation. Efter otte år skiftede hun i 2019 til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun blev universitetets første professor i ansvarlig teknologi og desuden divisionsleder for Ansvarlig Teknologi ved DTU Management.„Maja Horst er DTU's første professor i ansvarlig teknologi“, Danmarks Tekniske Universitet. Hentet 30. august 2026. I 2021 modtog hun et Hans Fischer Senior Fellowship ved Institute for Advanced Study ved Technische Universität München.
Med skiftene mellem en handelshøjskole, et humanistisk fakultet og et teknisk universitet fik Horst en usædvanligt tværfaglig profil, som Aarhus Universitets ledelse fremhævede, da hun i 2023 blev udpeget til dekan for Arts.„Arts får ny dekan: DTU-professor Maja Horst erstatter Johnny Laursen“, Omnibus, Aarhus Universitet, 2023. Hentet 30. august 2026. Hun blev ansat for en seksårig periode og afløste Johnny Laursen.
Videnskab og offentlighed Horsts virke – på tværs af forskning, formidling og forskningspolitik – kredser om ét grundspørgsmål: hvordan videnskaben forholder sig til den offentlighed, den er en del af, og hvordan dette forhold kan gøres mere åbent, dialogbaseret og demokratisk. Spørgsmålet går igen i hendes forskning inden for videnskabs- og teknologistudier, i hendes eksperimenter med forskningsformidling og i hendes arbejde med at forme dansk forskningspolitik.
Forskning Horsts forskning ligger i feltet videnskabs- og teknologistudier (STS) og undersøger forholdet mellem videnskab, teknologi og samfund – særligt den offentlige kommunikation om ny og kontroversiel teknologi. Hun regnes som en af de forskere, der har været med til at udvikle forskningskommunikation som et selvstændigt akademisk felt. Hvor forskningsformidling traditionelt blev forstået som en envejsoverførsel af viden fra eksperter til en uvidende offentlighed – den såkaldte deficit-model – knytter Horsts arbejde sig til en nyere, dialog- og deltagelsesorienteret strømning, hvor offentligt engagement i videnskab står centralt, og hvor formidling ses som en samtale, der også kan påvirke selve forskningen.
En gennemgående linje i hendes tidlige forskning er studiet af offentlige kontroverser om ny teknologi og den rolle, offentlig debat spiller for at skabe accept af eller modstand mod kontroversiel forskning. Hun har blandt andet undersøgt de offentlige forventninger til genterapi,Maja Horst (2007): „Public Expectations of Gene Therapy: Scientific Futures and their Performative Effects on Scientific Citizenship“. Science, Technology, & Human Values 32(2), s. 150–171. DOI: 10.1177/0162243906296852. den offentlige debat om stamcelleforskning,Maja Horst (2008): „The laboratory of public debate: Understanding the acceptability of stem cell research“. Science and Public Policy 35(3), s. 197–205. DOI: 10.3152/030234208X302652. og hvordan offentlig debat kan fungere som en form for kollektiv „lukning“ af videnskabelige kontroverser.Maja Horst (2010): „Collective closure? Public debate as the solution to controversies about science and technology“. Acta Sociologica 53(3), s. 195–211. DOI: 10.1177/0001699310374904.
Horst har bidraget til udviklingen af den teoretiske forståelse af videnskabskommunikation. I et håndbogskapitel definerer hun sammen med Sarah R. Davies og Alan Irwin forskningskommunikation som organiserede, eksplicitte og målrettede handlinger, som sigter mod at kommunikere videnskabelig viden, metode, praksisser og processer i situationer, hvor ikke-forskere er en del af publikum.Maja Horst, Sarah R. Davies & Alan Irwin (2017): „Reframing Science Communication“. I: Felt et al. (red.): Handbook of Science and Technology Studies. Boston: MIT Press. Kapitel 30 hos MIT Press. Hendes bog Science Communication: Culture, Identity and Citizenship (2016), skrevet med Sarah R. Davies, analyserer forskningskommunikation som et kulturelt fænomen, der handler om identitet og medborgerskab snarere end om ren informationsoverførsel. Horst har også reflekteret teoretisk over sine egne eksperimenter med formidling, blandt andet i artiklerne „Taking our own medicine“ (2011) og „Science Communication as a Boundary Space“ (2021/2022), hvor hun analyserer interaktive installationer som en grænseflade, der forbinder forskning og offentlighed.Maja Horst (2011): „Taking Our Own Medicine: On an Experiment in Science Communication“. Science and Engineering Ethics 17(4), s. 801–815. DOI: 10.1007/s11948-011-9306-y.Maja Horst (2022): „Science Communication as a Boundary Space: An interactive installation about the social responsibility of science“. Science, Technology, & Human Values 47(3), s. 459–482. DOI: 10.1177/01622439211003662.
Blandt de øvrige tilbagevendende temaer i hendes arbejde er videnskabelig governance, forskningens samfundsansvar, ansvarlig forskning og innovation og universiteternes rolle i samfundet. Det sidste tema behandlede hun i debatbogen Hvad vil vi med universiteterne? sammen med CBS-professoren Alan Irwin.Maja Horst og Alan Irwin (2018): Hvad vil vi med universiteterne?, Informations Forlag. Hentet 30. august 2026.
Forskningsformidling Horsts opgør med envejskommunikation har også en praktisk side. Hun er især kendt for at eksperimentere med interaktive installationer, der flytter samfundsforskning ud i det offentlige rum og sætter forskningens samfundsansvar til debat i dialog med publikum – en konkret udmøntning af den dialogorienterede tilgang, hendes forskning selv argumenterer for. Blandt installationerne er The Stem Cell Network II (2007), der blev vist på CBS, Københavns Universitet og Fields, og Breaking & Entering (2014), der satte spørgsmålet om videnskabens forhold til samfundet til debat på forskningsfestivalen ESOF Science in the City. I 2018 deltog hun i Steno Museets udstilling Videnskab er lidenskab om seks danske forskere.„Videnskab er lidenskab“, Steno Museet, Aarhus Universitet, 2018. Hentet 30. august 2026.
For sit arbejde med dialogisk forskningskommunikation modtog hun i 2009 Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris.„Maja Horst bliver ny bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond“, Uddannelses- og Forskningsministeriet, 29. marts 2021. Hentet 30. august 2026. Hun har desuden gennem flere år været dommer i forskningsformidlingskonkurrencen Ph.d. Cup, hvor ph.d.-studerende formidler deres forskning til et bredt publikum,DR: „Sejr til forsker i børns regnemetoder ved Ph.d. Cup 2020“, Nyt fra DR.DR: „Vinder af Ph.d. Cup 2018: Kemi sender sædceller på afveje“, Nyt fra DR. og hun skriver også selv populærvidenskabelige artikler, fx til Videnskab.dk's ForskerzonenAstrid Galsgaard, Thomas Bolander og Maja Horst: „Fremtidens robot-kollega skal kunne forstå, hvad vi mennesker vil“, Videnskab.dk, Forskerzonen, 2023. Hentet 30. august 2026. og har bidraget til antologien Videnskab fra vilde hjerner (2023).„Videnskab fra vilde hjerner“, Strandberg Publishing. Hentet 30. august 2026.
Tillidsposter Horst har også brugt sin forskningsbaserede viden på det forskningspolitiske niveau, hvor hun har haft en række tillidshverv.
Forskningspolitiske hverv Fra 2014 til 2020 var hun medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR), der rådgiver regering og Folketing om forsknings- og innovationspolitik.„Hun viser vejen til fremtidens forskning“, Kristeligt Dagblad, 2014. Hentet 30. august 2026. Som medlem af DFIR har hun markeret sig i debatten om ligestilling og karrierevilkår i forskningsverdenen, blandt andet i et debatindlæg fra 2019 om vilkårene for forskere, der bliver forældre midt i karrieren.„DFiR-medlem: Mor og forsker rimer på elendige karriereudsigter“, Altinget, 2019. Hentet 30. august 2026.
Horst blev i 2011 indvalgt som medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og var i 2018–2020 formand for ATV's tænketank.ATV Nyhed: „Humanist skal give teknologiens stemme ekstra styrke“. I 2018–2019 var hun også medlem af det udvalg for bedre meritering i dansk forskning, som daværende uddannelses- og forskningsminister nedsatte, og som i 2019 afrapporterede sine anbefalinger til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.Folketinget, UFU Alm.del 2018-19, Bilag 99: Link.
Horst blev 1. januar 2020 medlem af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, der støtter nysgerrighedsdrevet forskning, og i 2021 blev hun formand for fonden. Som formand fremhævede hun opgaven med at synliggøre og sikre stabile midler til den frie forskning, hvis værdi for samfundet ofte først viser sig på lang sigt.„Ny bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond: Min ambition er at skaffe flere midler“, Uniavisen, 2021. Hentet 30. august 2026. Posten forlod hun i 2023, da hun blev dekan på Aarhus Universitet.
Internationalt engagement Horst har også haft en række internationale forsknings- og rådgivningshverv. Hun var formand for organisationskomiteen for den globale 4S/EASST Science and Technology Studies konference på CBS i 2012.„Design and Displacement – conference program“, 4S/EASST conference. Final_program2.pdf. Derefter var hun medlem af bestyrelsen for EASST (European Association for the Study of Science and Technology) i 2013–2016 og blev i 2020 valgt som præsident for selskabet, en post hun bestred til og med 2025.EASST, referat af generalforsamling 17. juli 2024: Minutes-GM-2024-Amsterdam_.pdf.
Horst har også haft en række forskningsevalueringsopgaver, herunder har hun fungeret som paneldeltager for Det Europæiske Forskningsråd (ERC) i vurderingen af ansøgninger til Consolidator Grants inden for panelet „The Social World and its Diversity“ (SH3) i 2019 og 2021.ERC, „ERC-2021-CoG Panel Members List“: PDF; „ERC-2019-CoG Panel Members List“: erc-2019-CoG-panel-members.pdf. Hun har også siddet i internationale ekspertpaneler nedsat af Norges forskningsråd til evaluering af forskningsprogrammerne BIOTEK2021 og NANO2021.Norges forskningsråd, „Evaluation of BIOTEK2021“: PDF.Norges forskningsråd, „Evaluation of the RCN's NANO2021 programme“: PDF.
Bestyrelsesarbejde