Robert Hallett (født 1966) er en canadisk musiker, forfatter, producer og iværksætter, bedst kendt som et af de stiftende medlemmer af det canadiske folkrock-band Great Big Sea (1993–2013).

Hallett er født og opvokset i St. John's, Newfoundland and Labrador, og var i 1993 med til at grundlægge Great Big Sea sammen med Alan Doyle, Sean McCann og Darrell Power. I løbet af en tyveårig periode solgte bandet over halvanden million plader på verdensplan. Gennem sit firma Kilbride Music har Hallett arbejdet som manager for bands og som pladeproducer på plader, radiospecialprogrammer og livekoncerter.

Hallett arbejder med udvikling af musikalske talenter inden for musikbranchen i Newfoundland og på Canadas østkyst og har skrevet en karrierehåndbog for håbefulde musikere. Han arbejder som musikkonsulent for producenterne af Broadway-musicalen Come From Away og har desuden arbejdet på Stratford Festival som komponist og musikalsk leder.

Som forfatter har han skrevet magasinartikler, essays og bøger, herunder erindringsbogen Writing Out The Notes. Han ejer Erin's Pub og restauranten Tavola i det centrale St. John's. Hallett spiller i øjeblikket harmonika og andre instrumenter i bandet Kelly Russell and the Planks. Han har også været tilknyttet The Once, The Dardanelles, Fabian James og The Irish Descendants i forskellige roller.

Diskografi Med Great Big Sea

Great Big Sea (1993) Up (1995) Play (1997) Turn (1999) Sea of No Cares (2002) Something Beautiful* (2004) The Hard and The Easy (2005) Fortune's Favour (2008) Safe Upon the Shore (2010) XX (2012)

Bibliografi Writing Out the Notes - Hallets reflectioner om livet i Great Big Sea og den canadiske musikindustri The Ten - Most Decisive Battles on American Soil The Ten - Greatest Pop Stars The Art of Managing Your Career in Music and Sound Recording - guide til musikere

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Great Big Sea Kategori:Musikere fra Canada Kategori:Folkrockmusikere Kategori:Forfattere fra Canada