River Derwent er en flod i Tasmanien i Australien. Den kaldes timtumili minanya på palawa kani. Floden udspringer i Central Highlands ved søen Lake Saint Clair og falder mere end 700 m over mere end 200 km før den flyder gennem hovedstaden Hobart og ud i Storm Bay og det Tasmanske Hav. Flodens bredder var en gang dækket af skov og beboet af aboriginske folk. Europæiske bosættere opdyrkede området, og i det 20. århundrede blev der bygget mange dæmninger for at udnytte vandkraften.

Landbrug, skovbrug, vandkraft og opdræt af fiskeyngel dominerer afvandingsområdet. Vandet fra Derwent bruges også til kunstvanding og drikkevand. Størstedelen af Hobarts vandforsyning kommer fra de nedre dele af floden. Næsten 40% af Tasmaniens befolkning lever omkring flodens udmunding, og Derwent bruges til fritidsaktiviteter som sejlads og fiskeri men også til transport og industri.

Etymologi Den øvre del af floden blev navngivet efter River Derwent i Cumbria i England af flådeofficeren John Hayes, som udforskede området i 1793. Navnet kommer fra britannisk keltisk og betyder "dalen med mange ege". Matthew Flinders gav navnet "Derwent River" til hele floden. Floden fik officielt navnet "River Derwent" 20. maj 1959.

Historie River Derwent-dalen blev beboet af muwinina-folket i mindst 8.000 år før de britiske bosættere ankom. Køkkenmøddinger fra muwininaernes tid kan stadig ses langs floden. Den første europæer, som kortlagde floden var Bruni d'Entrecasteaux, som gav den navnet Rivière du Nord i 1793. Senere samme år udforskede John Hayes floden og opkaldte den efter River Derwent, som løber forbi hans fødested Bridekirk i Cumbria.

Da de første europæere udforskede området var de nedre dele af dalen dækket af tæt skov med træer af jerntræ-familien. Der findes i dag stadig rester af den oprindelige skov.

Der var en stor hvalindustri indtil 1840'erne, da industrien hurtigt gik ned af bakke, efter man havde udryddet næsten alle hvaler i området.

Geografi Floden dannes hvor de to mindre floder Narcissus og Cuvier løber sammen i søen Lake Saint Clair. River Derwent løber overvejende sydøst over 187 kilometer til New Norfolk, hvor den store udmunding begynder. Den når nogle steder en bredde på 3 kilometer og strækker sig yderligere 52 kilometer ud til det Tasmanske Hav. Gennemstrømningen ligger normalt mellem 50 og 140 m3/s med et gennemsnit på 90 m3/s. Afvandingsområdet dækker næsten 10.000 km2, mere end en syvendedel af Tasmanien.

Den store udmunding danner naturhavnen i Hobart, som er den dybeste på den sydlige halvkugle. Blandt de kendte skibe, der har besøgt havnen er i februar 1836 med Charles Darwin og de amerikanske flådeskibe i 1976, i 1991 og i 2002.

Flodudmundingen har dusinvis af hvide sandstrande, hvoraf mange ligger i Hobarts forstæder. De mest kendte strande er Bellerive Beach, Blackmans Bay Beach, Howrah Beach, Nutgrove Beach, Lords Beach, Long Beach, Taroona Beach, Hinsby Beach, Kingston Beach og Windermere Beach.

Vandkraft

Mellem 1934 og 1968 blev der bygget en række dæmninger med tilhørende kraftværker på Derwent River. I den øvre del af Derwent og i bifloden Nive ligger fire dæmninger med store og dybe søer. De tilhørende kraftværker, Butlers Gorge Power Station (1951), Lake Echo Power Station (1954), Tarraleah Power Station (1938-51) og Tungatinah Power Station (1953-56) var de første, der blev bygget. Ved Butlers Gorge Power Station er der senere bygget et lille hydroanlæg Nieterana (2004) for at øge gennemstrømningen af vand.

I den nedre del af floden af floden ligger en række elvkraftværker, som kun i mindre grad opdæmmer vandet. Det er Liapootah Power Station (1960), Wayatinah Power Station (1957), Catagunya Power Station (1962), Repulse Power Station (1968), Cluny Power Station (1967) og Meadowbank Power Station (1967).

Flodens tilstand Den øvre del af Derwent er udsat for afstrømning fra skovrydninger og skovbrug. Den nedre del af Derwent er forurenet med giftige tungmetaller i de aflejrede sedimenter. Derwent Estuary Program, som er støttet af den tasmanske regering, har opgjort, at niveauet af kviksølv, bly, zink og cadmium i floden overstiger de nationale retningslinjer. I 2015 frarådede programmet, at man spiste skaldyr fra floden, og advarede generelt mod fisk fra floden. Næringsindholdet i Derwent mellem 2010 og 2015 steg i den øvre del af udløbet (mellem Bridgewater og New Norfolk), hvor der var algeopblomstringer.

Industriforurening En stor del af forureningen med tungmetaller kommer fra gamle industrivirksomheder, der udleder spildevand til floden. Det gælder Risdon Zinc Works, et historisk zinksmelteværk, der blev bygget ved Lutana i 1916 og papirfabrikken Boyer Mill ved Boyer fra 1941.

River Derwent støder op til eller flyder gennem Pittwater–Orielton Lagoon, Interlaken Lakeside Reserve og Goulds Lagoon, som alle er vigtige vådområder beskyttet af Ramsarkonventionen.

Flora og fauna

I de senere år er sydlige rethvaler igen begyndt at dukke op i floden om vinteren og foråret, når de er på vandring. Nogle hunner har endda født deres kalve i flodens stille vand for første gang i næsten 200 år siden de blev udryddet i området af intensiv hvalfangst. I vintermånederne 2014 blev der observeret pukkelhvaler og for første gang en sydlig vågehval.

Den sjældne fisk Brachionichthys hirsutus, som kun lever i og omkring River Derwents udmunding, var den første fisk, der fik status kritisk truet på IUCN's rødliste i 1996.Edgar, G., Stuart-Smith, R. & Last, P.R. (2020). Brachionichthys hirsutus. The IUCN Red List of Threatened Species. Fisken er truet af søstjernen (Asterias amurensis), som er en invasiv art i australske farvande. Søstjernen er etableret i River Derwent, og spiser ikke kun fiskeæg, men også søpunge, som hjælper med at danne det substrat, som fiskene gyder på.

Broer Flere broer forbinder vestbredden (den tættest befolkede side af floden) med den østlige del af Hobart. De vigtigste er Tasman Bridge fra 1965 med 5 vejbaner, som ligger tæt på Hobart centrum, Bowen Bridge med fire vejbaner og Bridgewater Bridge også med fire vejbaner. Indtil 1964 kunne man krydse floden på den unikke Hobart Bridge, der var en flydebro i beton lidt længere oppe af floden end, hvor Tasman Bridge nu er.

Nord for Bridgewater Bridge er den næste bro Blair Street Bridge ved New Norfolk, lidt nord for stedet hvor Derwent skifter fra havvand til saltvand. Derefter kan man krydse floden ved Bushy Park, Upper Meadowbank Lake, Lake Repulse Road, Wayatinah og længst mod nord Derwent Bridge.

Panoramaer

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Floder i Australien Kategori:Tasmanien