Starlink er et amerikansk netværk af satellitter, der tilbyder internetdækning over hele jordkloden. Starlink er ejet af selskabet SpaceX, kontrolleret af Elon Musk. SpaceX har også udviklet Starshield, som er en militær variant af Starlink, udviklet til det amerikanske forsvar, med ekstra sikkerheds- og offensive egenskaber. Starshield spiller en meget stor rolle for det ukrainske forsvar i krigen mellem Rusland og Ukraine.
De første operationelle Starlink-satelitter blev opsendt i 2019. Systemet gør det muligt at anvende internet på steder, hvor anden teknologi som bredbånd ikke eksisterer. Systemet har imidlertid også rejst en række spørgsmål om rumforurening, pladsmangel og ejendomsret i rummet og de politiske konsekvenser af, at et enkelt selskab og dermed en enkelt mand kontrollerer et system, der giver meget stor politisk og militær magt.
Funktion
De første operationelle Starlink-satelitter blev sendt i kredsløb af den amerikanske rumfartsteknologivirksomhed SpaceX, ejet og kontrolleret af Elon Musk, i maj 2019. Indtil 2025 blev der i alt opsendt omkring 8.000 satelitter til netværket. I oktober 2026 var der 10.000 Starlink-satelitter i omløb, hvilket svarede til 53 % af alle satelitter i kredsløb omkring jorden.
Satelitterne er små og går i kredsløb i en højde af ca. 550 kilometer, hvilket er ret lavt. Der skal derfor bruges et meget stort antal satelitter for at opnå et verdensdækkende netværk. Fordi store dele af jordkloden har en ringe udviklet kommunikations-infrastruktur, og det vil være dyrt at dække disse områder med kabelnet og andre former for mobilt bredbånd, kan satellitnetværket skabe kommunikationslinjer til lavere omkostninger., besøgt 25. oktober 2026.
Problemstillinger
Starlink har givet anledning til en del diskussioner, idet projektet er kontroversielt på flere måder:
Pladsmangel: Starlinks satelitter udgør broderparten af alle satelitter i kredsløb om Jorden i den pågældende højde, og mængden kan gøre det svært for andre aktører at opsende satelitter, hvilket rejser spørgsmålet, om et enkelt selskab bør kunne optage pladsen for hele jordkloden på denne måde. Lysforurening: Satelitterne og SpaceX's raketopsendelser danner i en del tilfælde lysspor på himlen i en grad, så det kan være svært at observere andre himmellegemer. Rumskrot: Når satellitterne er udtjente, brænder de op i atmosfæren. Det tilfører denne store mængder af metal som aluminium og litium, og de potentielt forurenende konsekvenser heraf, blandt andet for ozonlaget, er endnu lidet kendte. Pålidelighed og politisk magt: At en stor og central aktør som SpaceX, der er kontrolleret af enkeltpersonen Elon Musk, stort set har monopol på en så vigtig tjeneste, giver vedkommende en meget stor politisk magt.
Et eksempel på det sidstnævnte er Ukrainekrigen, hvor Starlink-adgangen var afgørende for Ukraines forsvar. Da landets adgang var styret af Musks ønsker, kunne systemet således kun fungere, hvis Musk var enig med den ukrainske præsident Zelenskyj. Det var dermed en meget ustabil situation for Ukraine.
Starshield
Starshield er en militær udgave af Starlink. Starshield er også udviklet og ejet af SpaceX og tilbyder i forhold til Starlink ekstra funktioner, der kan bruges til at indsamle efterretninger og kryptere beskeder. Starshield kan også modsat Starlink bruges til offensive operationer som droneoperationer. Starshield blev udviklet til det amerikanske forsvar, og USA gav under Ukrainekrigen tilladelse til, at Ukraine fik adgang til systemet til brug for sit forsvar. Da Ukraine i oktober 2026 pludselig fik begrænset sin adgang til systemet, gav det derfor anledning til spekulationer om, hvorvidt det var Elon Musk eller den amerikanske regering og dermed præsident Trump, der stod bag denne begrænsning.
Kilder