thumb|right|Sting (wrestler) i ringen. thumb|right|Sting (wrestler)
Steve Borden (født 20. marts 1959 i Omaha, Nebraska), bedre kendt under ringnavnet Sting, er en tidligere amerikansk wrestler, der er mest kendt for sin tid i World Championship Wrestling (WCW) fra 1987 til 2001, hvor han var organisationens største stjerne. Han har også wrestlet i Total Nonstop Action Wrestling (TNA) mellem 2003 og 2014, samt i verdens førende wrestlingorganisation, WWE, hvor han indstillede sin karriere i 2016 ved WWE Hall of Fame.
Sting er ifølge Pro Wrestling Illustrated en 12-dobbelt verdensmester og har vundet VM-titlen syv gange i World Championship Wrestling i 1990'erne og VM-titlen fem gange i Total Nonstop Action Wrestling i 2000'erne og 2010'erne. WWE anerkender kun Stings VM-titelsejre i WCW og NWA.
Sting bliver ofte kaldt for WCW's "franchise", bl.a. fordi han i 1990'erne og 2000'erne var loyal over for WCW og i modsætning til de fleste andre superstjerner inden for wrestling undlod at skrive kontakt med verdens førende wrestlingorganisation, WWE. Som 55-årig fik Sting sin debut i WWE i 2014, hvor han wrestlede ved sit første WrestleMania-show nogensinde. En skade under en VM-titelkamp fik dog Sting til at indstille sin aktive karriere i 2016. Han blev optaget i WWE Hall of Fame aftenen før WrestleMania 32.
Sting er sammen med John Cena den eneste wrestler, der fire gange har vundet Pro Wrestling Illustrateds pris for mest populære wrestler.
Wrestling
Universal Wrestling Federation (1985-1987)
Steve Borden, der er vokset op i Venice Beach, Californien, blev trænet af bl.a. Red Bastien og fik wrestlingdebut i november 1985 under ringnavnet Flash Borden. Han wrestlede i Universal Wrestling Federation (UWF) og dannede tagteamet Bladerunners med Jim "Justice" Hellwig (senere kendt under ringnavnet Ultimate Warrior i World Wrestling Federation). Kort efter ændrede han navn fra Flash til Sting, mens Hellwig blev til Rock. De wrestlede sammen i UWF, indtil Rock forlod organisationen i midten af 1986. Sting fik dog nogle andre tagteam-partnere og vandt UWF's VM-bælterne for tagteams tre gange i løbet af 1986 og 1987, bl.a. én gang sammen med Rick Steiner. Sting, der havde wrestlet som heel-wrestler, begyndte som face-wrestler efter en kamp mod Terry Taylor i 1987. Det var i denne periode, at Eddie Gilbert offentligt proklamerede, at Sting ville blive en superstjerne inden for wrestling, og det blev diskuteret, hvornår han burde få en titelkamp.
National Wrestling Alliance (1987-1991)
1987-1989
Universal Wrestling Federation blev opkøbt af Jim Crockett Promotions (JCP), der var en del af National Wrestling Alliance (NWA), og Sting fik sin debut i NWA ved organisationens første pay-per-view-show Starrcade 1987. Sting var én af de få wrestlere fra UWF, der fik succes i NWA. Ved den første udgave af NWA's Clash of Champions i 1988 udfordrede han den regerende verdensmester Ric Flair til en VM-titelkamp. Kampen endte uafgjort, men den gjorde Sting til en ægte superstjerne. Derefter fejdede han desuden med andre medlemmer af Flairs gruppe The Four Horsemen, og sammen med Nikita Koloff udfordrede han Tully Blanchard og Arn Anderson, der var regerende verdensmestre for tagteams i NWA, til en kamp om VM-bælterne. Også denne kamp endte uafgjort. Sting fik i løbet af 1988 flere titelkampe og udfordrede bl.a. Barry Windham til en kamp om NWA United States Heavyweight Championship og Mike Rutundo til en kamp om NWA Television Championship. Ved Starrcade i december 1988 udfordrede Sting sammen med Dusty Rhodes det legendariske tagteam The Road Warriors, der nu var indehaver af VM-bælterne. Sting og Rhodes vandt kampen, men via diskvalifikation og derfor forblev VM-bælterne hos The Road Warriors.
I 1989 fik Sting dog mere held i titelkampene. Han besejrede Mike Rotundo og vandt dermed NWA Television Championship, der var Stings første titel i NWA. I midten af 1989 tabte han dog titlen til The Great Muta. The Great Muta angreb ved NWA's The Great American Bash den regerende verdensmester Ric Flair, der netop havde forsvaret VM-titlen mod Terry Funk. Sting kom til ringen for at hjælpe Flair, og sammen fejdede de efterfølgende mod Muta og Funk. Ved NWA's Halloween Havoc i oktober 1988 vandt Sting og Flair over de to. Alliancen mellem de to tidligere rivaler, Flair og Sting, resulterede i, at Sting blev medlem af The Four Horsemen, der på dette tidspunkt bestod af Arn Anderson og Ole Anderson også. Sting sluttede 1989 af med at vinde en Ironman-turnering ved NWA's Starrcade 1989. I finalen besejrede han Ric Flair, hvilket gjorde Sting til topudfordreren til Flairs VM-titel.
1990-1991
Sting blev smidt ud af The Four Horsemen d. 6. februar 1990 ved Clash of the Champions X: Texas Shootout, efter han nægtede at opgive den VM-titelkamp, som han havde gjort sig fortjent til ved Starrcade. Det genstartede dermed fejden mellem Ric Flair og Sting. Senere samme aften blev Sting dog alvorligt skadet i en kamp mod The Four Horsemen, og Lex Luger erstattede Sting i fejden med Ric Flair de næste par måneder. Efter seks måneders pause hvor Lex Luger ikke havde været i stand til at vinde VM-titlen fra Ric Flair, vendte Sting tilbage til ringen og besejrede den regerende verdensmester i en VM-titelkamp ved The Great American Bash d. 7. juli 1990. Det var Stings første VM-titelsejr. Sting forsvarede VM-titlen efterfølgende mod Ric Flair og Sid Vicious. Ved Starrcade 1990 forsvarede han VM-titlen mod en maskeret mand med navnet The Black Scorpion. Efter Sting havde vundet kampen, viste det sig, at det var Ric Flair med en maske.
World Championship Wrestling (1991-2001)
1991-1995
Stings periode som verdensmester sluttede d. 11. januar 1991, hvor han blev besejret af Ric Flair i en rematch fra Starrcade. I samme måned løsrev World Championship Wrestling (WCW) sig fra National Wrestling Alliance, og WCW lavede derfor sine helt egen VM-titler: WCW World Heavyweight Championship (WCW's egen VM-titel) og WCW World Tag Team Championship (WCW's egen VM-titel for tagteams). Sting og Lex Luger forsøgte at vinde WCW World Tag Team Championship i maj 1991, hvor de udfordrede de regerende verdensmestre Steiner Brothers (Rick Steiner og Scott Steiner) i en kamp, som mange anerkender som en af de bedste kamp i 1991. I august 1991 vandt Sting i stedet for WCW United States Heavyweight Championship ved at besejre Steve Austin i finalen af en titelturnering. Ved Starrcade 1991 vandt Sting den første udgave af WCW's BattleBowl og vandt derfor en mesterskabsring.
I 1992 havde Stings gode ven Lex Luger vundet WCW's VM-titel, men Luger så nu Sting som en kæmpe trussel til VM-titlen, og de begyndte at kæmpe mod hinanden. Sting besejrede Lex Luger i februar 1992 ved WCW's SuperBrawl II og vandt dermed WCW's VM-titel for første gang i karrieren. Sting og hans allierede (Ricky Steamboat, Dustin Rhodes, Barry Windham og Nikita Koloff) wrestlede i en WarGames Match ved WCW's WrestleWar i maj 1992 under navnet Sting's Squadron, og de besejrede The Alliance (Rick Rude, Steve Austin, Arn Anderson, Larry Zbyszko og Bobby Eaton). Måneden inden havde Sting forsvaret VM-titlen mod den 200 kg tunge Vader, men han var blevet skadet under kampen. Da de to mødtes i en rematch ved WCW's The Great American Bash i juli 1992, vandt Vader VM-titlen fra Sting. Sting besejrede herefter Cactus Jack (Mick Foley) ved WCW's Beach Blast og Jake Roberts ved WCW's Halloween Havoc i oktober 1992, før han fik en rematch mod Vader ved WCW's Starrcade. Hér vandt Sting finalen i King of Cable-turneringen over Vader. Vader vandt efterfølgende en blodig Strap Match ved WCW's SuperBrawl III, men Sting fik hævn ved at vinde WCW's VM-titel for anden gang d. 11. marts 1993 i London, Storbritannien fra Vader. Sting tabte dog VM-titlen blot seks dage senere i Dublin, Irland. Sting og Davey Boy Smith besejrede så Vader og Sid Vicious i en tagteam-match.
Mod slutningen af 1993 var Sting én af de første wrestlere, der ønskede Ric Flair, der var vendt tilbage efter halvandet år i World Wrestling Federation (WWF), tillykke med VM-titelsejren over Vader ved WCW's Starrcade 1993. Sting fortsatte sin fejde med Vader og Rick Rude i 1994, hvor han bl.a. vandt WCW International World Heavyweight Championship fra Vader. Titlen var WCW's fortsættelse af NWA World Heavyweight Championship, men Pro Wrestling Illustrated, World Wrestling Entertainment og mange andre anerkender ikke titlen som en ægte VM-titel. Titlen blev også kort efter forenet med WCW World Heavyweight Championship, da den regerende verdensmester Ric Flair besejrede Sting ved WCW's Clash of the Champions XXVII.
Hulk Hogan skrev kontrakt med WCW i sommeren 1994, og Sting brugte resten af 1994 og det meste af 1995 med at hjælpe ham i fejden mod 3 Faces of Fear og senere Dungeon of Doom. Sting besejrede bl.a. Avalanche ved WCW's Starrcade 1994 og Big Bubba Rogers ved WCW's Slamboree 1995. I juni 1995 vandt Sting den ledige WCW United States Heavyweight Championship med finalesejr i en titelturnering over Meng. Ved Fall Brawl 1995 vandt Hulkamaniacs (Hulk Hogan, Randy Savage, Sting og Lex Luger) en WarGames Match over Dungeon of Doom (Avalanche, Kamala, Meng og Zodiac). I oktober 1995 blev Sting overtalt af Ric Flair til at hjælpe ham i fejden mod Arn Anderson og Brian Pillman ved WCW's Halloween Havoc. Anderson og Pillman angreb kort inden kampen Flair, og han var derfor ikke i stand til at deltage, hvilket betød, at Sting måtte kæmpe alene mod de to. Under kampen kom Flair dog til ringen, og da Flair langt om længe blev tagget ind i kampen, angreb han Sting og gendannede The Four Horsemen sammen med Anderson, Pillman og senere Chris Benoit. Sting fejdede resten af 1995 mod The Four Horsemen, og han fik bl.a. hjælp af Lex Luger, Randy Savage og Hulk Hogan. Hogan og Savage frygtede dog, at Sting ville slutte sig til Dungeon of Doom og for at teste Stings loyalitet blev Sting udfordret til en kamp under en episode af WCW's nye ugentlige tv-program Nitro. Den første kamp nogensinde mellem Hogan og Sting endte uafgjort, da medlemmer fra Dungeon of Doom angreb både Hogan og Sting under kampen. Sting sluttede 1995 af med at tabe en Triple Threat Match om en VM-titelkamp til Ric Flair, hvori Lex Luger, der efter at have været i World Wrestling Federation i nogle år var vendt tilbage, også deltog.
1996-1998
Sting og Lex Luger begyndte regelmæssigt at wrestle sammen som et tagteam og vandt i januar 1996 WCW World Tag Team Championship fra Harlem Heat. Deres tid som verdensmester for tagteams var kendetegnet ved, at Sting som face-wrestler tilsyneladende ikke ænsede Lex Lugers snydetaktik, som ofte hjalp dem til sejr. Harlem Heat vandt VM-bælterne tilbage under en episode af WCW Monday Nitro d. 24. juni 1996. Måneden inden havde Sting fået en VM-titelkamp mod den regerende verdensmester The Giant ved WCW's Slamboree, men tabte efter, at Lex Luger på uheldigvis havde slået Sting i hovedet med Jimmy Harts megafon.