Willem-Alexander (Willem-Alexander Claus George Ferdinand; født 27. april 1967) er konge af Nederlandene siden 30. april 2013.

Willem-Alexander er den ældste søn af dronning Beatrix af Nederlandene og Claus van Amsberg. Han efterfulgte sin mor som Nederlandenes monark ved hendes abdikation i 2013. Kongen er gift med Dronning Maxima, med hvem han har døtrene Catharina-Amalia, Alexia og Ariane.

Kong Willem-Alexander tilhører fyrstehuset Oranien-Nassau.

Ægteskab og børn Willem-Alexander blev den 2. februar 2002 gift med Máxima Zorreguieta (født 17. maj 1971). Parret mødtes ved en fest i Sevilla i Spanien. Det nederlandske parlament forbød Maximas forældre at deltage i brylluppet, fordi hendes far havde været minister i Argentina under militærdiktaturet, der mistænkes for at have dræbt op til 30.000 mennesker.

Parret har tre børn: Catharina-Amalia (født 7. december 2003) Alexia (født 26. juni 2005) Ariane (født 10. april 2007).

Titler, prædikater og æresbevisninger Titler og prædikater 27. april 1967 – 30. april 1980: Hans Kongelige Højhed Prins Willem-Alexander af Nederlandene, Prins af Oranien-Nassau, Jonkheer van Amsberg 30. april 1980 – 30. april 2013: Hans Kongelige Højhed Fyrsten af Oranien, Prins af Nederlandene, Prins af Oranien-Nassau, Jonkheer van Amsberg 30. april 2013 – : Hans Majestæt Kongen af Nederlandene

Æresbevisninger Udenlandske dekorationer : Ridder af Elefantordenen (R.E.) 50px (1998) : Storkors af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.) 50px (1996) : Ridder af Hosebåndsordenen 50px (2018)

Anetavle

Referencer

Eksterne henvisninger

Het Koninklijk Huis – Det nederlandske kongehus' officielle hjemmeside

Kategori:Huset Oranien-Nassau Kategori:Konger af Nederlandene Kategori:Protestantiske monarker Kategori:Personer fra Utrecht Kategori:Storkors af Dannebrog Kategori:Riddere af Serafimerordenen Kategori:Fyrster af Oranien