Indenrigsministeriet var et ministerium i den danske regering. Det blev etableret med Ministeriet Moltke II i 1848 og var således et af de ældste ministerier.
Ministeriets hovedopgave var at varetage statens tilsyn med danske kommuner og regioner. Desuden administrerede ministeriet afviklingen af valg og folkeafstemninger i Danmark. Efter november 2001 I perioden 2001-2007 var Indenrigsministeriet sammenlagt med Sundhedsministeriet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet med Lars Løkke Rasmussen som minister.
I november 2007 overgik Indenrigsministeriets tidligere sagsområder til Velfærdsministeriet, der i april 2009 skiftede navn til Indenrigs- og Socialministeriet med Karen Ellemann som ny minister.
Indenrigsministeriets sagsområder blev i februar 2010 igen lagt sammen med Sundhedsministeriet og blev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med Bertel Haarder som ny minister.
Ved Regeringen Helle Thorning-Schmidts tiltræden 3. oktober 2011 blev Indenrigsministeriets sagsområder og ressortansvaret for økonomi fra Økonomi- og Erhvervsministeriet lagt sammen til Økonomi- og Indenrigsministeriet med Margrethe Vestager som minister, der i september 2014 blev afløst af Morten Østergaard.
Ved regeringsskiftet i juni 2015 blev indenrigsområdet igen lagt sammen med socialområdet i Social- og Indenrigsministeriet med Karen Ellemann som minister. Ved regeringsomdannelsen i november 2016 gendannedes Økonomi- og Indenrigsministeriet med Simon Emil Ammitzbøll-Bille som minister.
Efter folketingsvalget i juni 2019 gendannedes Social- og Indenrigsministeriet med Astrid Krag som minister.
I januar 2021 blev indenrigsministeriet en del af et nyoprettet Indenrigs- og Boligministerium med Kaare Dybvad som første minister.
Som følge af regeringsdannelsen i december 2022 blev Indenrigsministeriet igen lagt sammen med Sundhedsministeriet med Sophie Løhde som Indenrigs- og Sundhedsminister.
Ministeriets navne 1848-1950: Indenrigsministeriet 1950-1955: Indenrigs- og boligministeriet 1955-1973: Indenrigsministeriet 1973-1975: Indenrigs- og Socialministeriet 1975-2001: Indenrigsministeriet 2001-2007: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007-2009: Velfærdsministeriet 2009-2010: Indenrigs- og Socialministeriet 2010-2011: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2011-2015: Økonomi- og Indenrigsministeriet 2015-2016: Social- og Indenrigsministeriet 2016-2019: Økonomi- og Indenrigsministeriet 2019-2021: Social- og Indenrigsministeriet 2021-2022: Indenrigs- og Boligministeriet December 2022-nu: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Se også Danske indenrigsministre Danske sundhedsministre Danmarks regeringer Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside
Referencer
Eksterne henvisninger "Indenrigsministeriet 1848-1998", Udgivet af Indenrigsministeriet i anledning af ministeriets 150-års jubilæum den 24. november 1998, Schultz Grafisk A/S
Kategori:Danske ministerier Kategori:Indenrigsministerier