Grethe Holmer Poulsen (født 12. januar 1924 i København, død 13. oktober 2004) var en dansk skuespillerinde.

Hun debuterede som 15-årig i 1939 på Aarhus Teater og kom året efter til København, hvor hun blev optaget på Det kongelige Teaters elevskole.

Hun blev færdiguddannet i 1943 og optrådte siden både i Oslo og på Folketeatret. Grethe Holmer indspillede en del film og fik i 1979 en 'Bodil' for bedste birolle - i Honning Måne (1978)

Hun var fra 1960 på Odense Teater og var her med til at starte skuespillerskolen, som hun blev daglig leder af fra 1964.

Grethe Holmer blev i 1942 gift med skuespiller Kai Wilton (1916-80) og i 1996 med skuespiller Benny Poulsen (1942-2004).

Filmografi Skilsmissens børn – 1939 Gå med mig hjem – 1941 Forellen – 1942 Når man kun er ung – 1943 Det brændende spørgsmål – 1943 Elly Petersen – 1944 Det bødes der for – 1944 En ny dag gryer – 1945 Diskret ophold – 1946 Så mødes vi hos Tove – 1946 Hr. Petit – 1948 De røde heste – 1950 Mosekongen – 1950 Bag de røde porte – 1951 Det gamle guld – 1951 Det store løb – 1952 Fløjtespilleren – 1953 Himlen er blå – 1954 Mod og mandshjerte – 1955 Gymnasiepigen – 1960 Med kærlig hilsen – 1971 Honning Måne – 1978 Sort høst – 1993 Farligt venskab – 1995 Kun en pige – 1995 Kat – 2001

Eksterne henvisninger

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Bodilprisen for bedste kvindelige birolle Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer fra København