Victoria er en australsk delstat, beliggende i det sydøstlige Australien. Delstaten er opkaldt efter Dronning Victoria af Storbritannien i forbindelse med, at den blev udskilt fra New South Wales i 1851. Victoria har et areal på 227.444 km2og en befolkning på over 7 millioner. Delstaten er Australiens næstmindste og tættest befolkede delstat. Victorias økonomi er højt diversificeret med fokus på servicesektoren og er Australiens næststørste.

Victoria grænser til delstaterne New South Wales i nord, South Australia i vest og mod syd (på den anden side af Bassstrædet) ligger Tasmanien. Mod øst ligger det Tasmanske Hav. Delstaten har flere forskellige klimatyper fra de temperede områder langs kysten og i det centrale, til de Victorianske Alper i nordøst og de tørre steppeområder i nordvest.

Melbourne er Australiens næststørste by med en rig kultur og en meget blandet befolkning (41,2% af indbyggerne er indvandrere). Victoria har 4 af Australiens 20 største byer: Melbourne, Geelong, Ballarat og Bendigo.

Historie Før europæerne

Det nuværende Victoria var hjemsted for mange aboriginske stammer i titusinder af år før den europæiske bosættelse. Ifølge den australske arkæolog Gary Presland, har der levet aboriginere i Victoria i omkring 40.000 år. De har levet som halvnomader af fiskeri, jagt og indsamling af spiselige planter. Nogle har også opdrættet ål. This book describes in some detail the archaeological evidence regarding aboriginal life, culture, food gathering and land management.

Ved Keilor i udkanten af Melbourne blev der i 1971 udgravet et ildsted, som er blevet kulstof-14-dateret til at være 31.000 år gammelt. Det er et af de ældste dokumenterede tegn på menneskelig beboelse i Australien. Et kranium, som blev fundet på stedet, er blevet dateret til at være mellem 12.000 og 14.700 år gamle.

Arkæologiske lokationer i Tasmanien og på øerne i Bassstrædet er blevet dateret til at være mellem 20.000 og 35.000 år gamle. På den tid var havniveauet 130 meter lavere end i dag, og aboriginerne kunne gå fra det sydlige Victoria over en landbro til Tasmanien.

Under istiden for omkring 20.000 år siden var bugten Port Phillip tørlagt. Floderne Yarra og Werribee løb sammen her og derefter over sletten, som nu er Bassstrædet, til havet nær Tasmanien. Tasmanien og øerne i Bassstrædet blev adskilt fra det australske fastland for omkring 12.000 år siden, da havets niveau var omkring 50 meter lavere end i dag. Port Phillip blev oversvømmet, da havniveauet steg efter istiden for 6 - 8.000 år siden.

Mundlige overleveringer i sprogene wada wurrung, woiwurrung og bun wurrung beskriver en oversvømmelse af bugten. Hobsons Bay, en del af Port Phillip, var en gang et jagtområde for kænguruer. Skabelsesberetninger fortæller, hvordan Bunjil skabte bugten, mens andre beretter at bugten blev fyldt med vand, da floden Yarra blev skabt.

Britisk kolonialisering thumb|upright=1.05|Aflæggelse af troskabsed til Southern Cross ved Eureka-fæstningen 1. december 1854 – akvarel af Charles Doudiet

Victoria er ligesom Queensland opkaldt efter Dronning Victoria, som havde været dronning i Storbritannien i 14 år, da kolonien blev grundlagt i 1851. Da New South Wales blev grundlagt i 1788 som den første britiske koloni i Australien, omfattede den hele den østlige halvdel af Australien og dermed også det nuværende Victoria.

Den første britiske bosættelse i det senere Victoria blev grundlagt i oktober 1803 af viceguvernør David Collins ved Sullivan Bay i Port Phillip. Den bestod af omkring 400 indbyggere, hvoraf de 300 var straffefanger og 50 soldater fra marinen). De havde sejlet fra England med skibet HMS Calcutta ført af kaptajn Daniel Woodriff. Det var først og fremmest fordi, Storbritannien frygtede at Frankrig, som havde udforsket området, ville anlægge en bosættelse her og dermed udfordre de britiske krav på kontinentet. Bosættelsen fik kun en kort levetid. Mangel på drikkevand, dårlig jord og stridigheder med de indfødte gjorde, at Collins ønskede af flytte bosættelsen. Da han fik tilladelsen af guvernør King, flyttede han bosættelsen til River Derwent i Tasmanien. Dette skete med to skibsladninger 30. januar og 20. maj 1804.

Først i 1826 blev der gjort et nyt forsøg på at oprette en bosættelse i det sydøstligste Australien. Skibet HMS Fly ført af kaptajn Wetherall og briggerne Dragon og Amity sejlede med oberst Stewart, kaptajn Samuel Wright og løjtnant Burchell, en lille gruppe soldater fra 3. og 93. regiment og et antal straffefanger til Settlement Point i bugten Western Port øst for Port Phillip. Den lille bosættelse blev forladt et år senere efter ordre fra guvernør Ralph Darling. Victorias næste bosættelse var ved Portland i den vestligste del af Victoria, hvor Edward Henty grundlagde en bosættelse i 1834.

Batmans Traktat Melbourne blev grundlagt i 1835 af John Batman, som slog lejr ved Indented Head, og hans rival John Pascoe Fawkner. Begge kom fra Tasmanien med hver deres gruppe af bosættere og så nye indtægtsmuligheder ved Port Phillip, til trods for at de ikke havde koloniregeringens tilladelse.

6. juni 1835, mindre end to år før Melbourne officielt blev anerkendt som en bosættelse, lavede John Batman, som leder af Port Phillip Association, en aftale med ældre fra den lokale Wurundjeri-stamme om brug af landet. Aftalen blev senere erklæret ugyldig af regeringen i New South Wales, da Batman ikke havde fået tilladelse til at oprette en bosættelse. Det udfærdigede dokument blev senere givet til den britiske regering, som brugte det til at argumentere for, at de lokale indfødte selv havde afstået landet mod betaling i form af varer.

Dokumentet, som nu kaldes Batman's Treaty (Batmans traktat), er i dag stadig omstridt. Nogle mener det bare blev brugt som en undskyldning for at overtage store landområder fra de indfødte, mens andre mener det er vigtigt, fordi det anerkendte de indfødtes rettigheder til landet.

Geelong Området, hvor Geelong nu ligger, blev opmålt af landmåleren W. H. Smythe, kun tre uger efter Melbourne. I 1838 blev Geelong officielt en by.

Kolonien Victoria thumb|Port Phillip District i 1839. Da flere og flere bosatte sig i det sydlige New South Wales, blev der september 1836 oprettet et ny administrativt distrikt i kolonien under navnet Port Phillip District. Som distriktet voksede, opstod ønsket om at blive en selvstændig koloni. Det skete 1. juli 1851, hvor Victorias lovgivende forsamling blev oprettet. Victoria blev dermed den 4. britiske koloni i Australien efter New South Wales (1788), Tasmanien (1825) og South Australia (1836).

Kort efter oprettelsen af den nye koloni, stadig i 1851, blev der fundet guld nær Ballarat og derefter ved Bendigo. Senere igen blev der gjort guldfund flere steder andre steder i Victoria. Fundene førte til et af de største tilfælde af guldfeber nogensinde. Kolonien voksede hurtigt både i befolkning og økonomisk betydning. På 10 år steg befolkningen i Victoria fra 76.000 til 540.000. Flere guldrekorder blev slået, bl.a. "rigeste tynde alluviale guldfelt i verden" og verdens største guldklump. I årtiet 1851–1860 blev der udvundet mere end 600 tons guld i Victoria, en tredjedel af verdens samlede produktion.

Indvandrere fra hele verden ankom for at søge efter guld, især fra Irland og Kina. I 1859 boede der 46.000 kinesere i Victoria, som var kommet for at søge guld. De udgjorde på dette tidspunkt en femtedel af alle de mandlige indbyggere i minebyerne. Sporene efter dem er især tydelige i Bendigo og omegn.

I 1854 var der i Ballarat et væbnet oprør mod regeringen i Victoria. Minearbejdere protesterede mod mineskatter i det, der blev kaldt "Eureka Stockade". Selv om britiske militærstyrker fik nedkæmpet oprøret, tvang det kolonistyret til at reformere administrationen af minekoncessioner, så minelicenserne blev nedsat betydeligt.

Året efter blev den midlertidige lovgivende forsamling erstattet af et parlament, da det britiske parlament vedtog Colony of Victoria Act 1855. Nogle af lederne fra Eureka-oprøret blev senere medlemmer af det Victorianske Parlament.

Det stigende antal irske katolske indvandrere afspejledes i valgresultaterne. I 1857 blev irske John O'Shanassy koloniens anden premierminister og den tidligere Young Irelander, Charles Gavan Duffy vicepremierminister. Det chokerede Melbournes protestantiske etablissement. I 1858–59 forbandt satiriske tegninger i Melbourne Punch Duffy og O'Shanassy med terror under den Franske Revolution.

I 1862 prøvede Duffy med nye jordreformer forgæves at bryde det monopollignende greb om al jord som den gamle klasse af jordejere havde. I 1871 anførte han, på vegne af mindre bønder, modstanden mod premierminister Sir James McCullochs jordskatter, og Duffy blev selv kortvarigt premierminister.

I 1893 var en række bankkrak afslutningen på en lang periode med vedvarende vækst og med vild spekulation i jord og byggeri. Melbourne bevarede dog sin status som Australiens finanscentrum og største by, som den havde haft siden guldfeberen.

Delstat I 1901 blev Victoria en delstat i den nydannede Commonwealth of Australia. Melbourne blev Australiens første hovedstad indtil Canberra var klar til at tage over i 1927. De økonomiske problemer forsatte, og Melbourne blev i 1905 overhalet af Sydney som Australiens største by. Bedre blev det ikke under 1. verdenskrig. Mange victorianere meldte sig frivilligt og mere end 110.000 var i militærtjeneste under 1. verdenskrig ud af en befolkning på lidt over 1,3 millioner.

Victoria havde givet kvinder (indfødte undtaget) stemmeret i november 1908 som den sidste af de australske delstater, og i 1924 fik de også lov at stille op til parlamentet. Stemmepligt blev indført i 1926.

Efter 1. verdenskrig fik økonomien en opblomstring, men det gik igen ned af bakke efter Wall Street-krakket i 1929. Under 2. verdenskrig blev den australske krigsindsats styret fra Victoria Barracks i Melbourne til trods for at Canberra var blevet Australiens hovedstad.

Efter 2. verdenskrig kom der igen økonomisk fremgang. Samtidig kom der mange indvandrere fra især Syd- og Østeuropa. Melbourne og Victoria kom for alvor på verdenskortet, da Melbourne afholdt Sommer-OL 1956. Geografi thumb|300px|Victorias vejnetværk og de vigtigste byer. Victorias nordlige grænse følger en lige linje (Black–Allan–linjen) fra Cape Howe i øst til Murray Rivers udspring og derfra følger den Murray River. Ved Murray River følger grænsen flodens sydlige bred. Denne præcise definition blev først fastslået i 1980, da en højesteretsdom afgjorde, i hvilken delstats jurisdiktion, en mands død på en lille ø midt i floden, skulle behandles. Dommen gjorde det klart, at ingen del af floden hører til Victoria. Mod vest grænser delstaten op til South Australia og mod syd deler den Australiens korteste landegrænse med Tasmanien. Den officielle grænse mellem Victoria og Tasmanien er breddegradden 39°12' S, som passerer 85 meter gennem den lille ø Boundary Islet i Bassstrædet.

Victorias kyststrækning ligger ud mod den Australske Bugt i vest og det Tasmanske Hav i øst. Størstedelen ligger dog ud mod Bassstrædet, som skiller det australske fastland fra Tasmanien. Central på kysten ligger den næsten lukkede bugt, Port Phillip, hvor de to største byer Melbourne og Geelong ligger. Umiddelbart mod øst ligger en anden bugt Western Port, som domineres af de to øer French Island og Phillip Island.

Victoria har mange topografisk, geologisk og klimatisk forskellige områder. I sydøst ligger Gippsland, et regnfyldt område med tempereret klima, mod nordøst de Victorianske Alper, som er snedækkede om vinteren med Mount Bogong på 1.986 meter som det højeste punkt. Bjergene udgør den sydligste del af Great Dividing Range. Mod vest og nordvest er der udstrakte stepper. Der er også flere flodsystemer i Victoria med Murray River-systemet som det største.

Byer