Danske Skoleelever (DSE) er en tværpolitisk interesseorganisation for skoleeleverne i Danmark, på både frie grundskoler, ungdomsskoler, efterskoler og folkeskoler.
Danske Skoleelever har siden april 2004 virket som den eneste landsdækkende interesseorganisation for de danske skoleelever, hvor skoleeleverne tidligere (fra 1978 til 2004) havde flere forskellige elevorganisationer til at varetage deres interesser.
Fra maj 2003 til april 2004 var Danske Skoleelever betegnelsen for en fælles overbygning for elevorganisationerne FLO og DEO.
Organisationen ledes af en bestyrelse bestående af grundskoleelever fra hele landet. Madicken Luther er foreningens nuværende formand. Samson Paepke er den nuværende næstformand.
Om DSE DSE er en interesseorganisation, der udover at repræsentere landets skoleelever i forskellige relevante fora, også arbejder med udbredelse af elevdemokratiet. Blandt andet vha. aktiviteter for elever og elevråd som f.eks. det årlige weekendkursus. Organisationens demokratiske struktur bygger på kollektivt medlemskab – hvor elevrådene på skolerne melder sig ind. Det er dog også muligt at være personligt medlem af DSE.
Organisationen har 939 kollektive medlemmer (slut 2017).
DSE er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
Danske Skoleelever har en foreningssang der hedder Med et hav af hænder og er skrevet af Janne Wind til DSE's 15 års jubilæum i 2019. "Med et hav af hænder" (syng med version med vokal og tekst) - DSE 2019 - YouTube
DSE's struktur Danske Skoleelever er rent organisatorisk struktureret således: Generalforsamling Landskonference Bestyrelsen DSE LedelseDSE Ledelse består af DSEs sekretariatschef og DSEs Souschef samt formanden og næstformanden for Danske Skoleelever.
Generalforsamling (GF) Alle landets grundskoleelever er inviteret, ligeledes med bestyrelsen, sekretariatet samt indbudte gæster. Generalforsamlingen er DSE's højeste myndighed, og kan derfor træffe beslutning om alt i organisationen, og typisk stilles der (ændrings)forslag til resolutioner, principprogrammet samt styringssættet. Det er også muligt at stille både in- og eksterne udtalelser, men disse er kun gældende i ét år ad gangen. Generalforsamlingen afholdes i første halvår iht. kalenderåret.
Landskonference (LK) thumb|Et blik fra DSE's landskonference i efteråret 2010 afholdt i Horsens. Alle landets grundskoleelever er inviteret, ligeledes med bestyrelsen, sekretariatet samt indbudte gæster. Landskonferencen er DSE's næsthøjeste myndighed, og der kan kun vedtages in- og eksterne udtalelser, såfremt at de ikke modstrider noget vedtaget på en generalforsamling. På Landskonferencen fremfører bestyrelsen (oftest er det formanden der rent fysisk aflægger den) også sin halvårsberetning.
Hovedbestyrelsen (HB) Hovedbestyrelsen administrerer organisationen imellem stormøderne (generalforsamlingen og landskonferencen). I DSE's bestyrelse kan der sidde 38 Lokalvalgte (én lokalbestyrelsesformand og 1 lokalbestyrelsesnæstformand pr. Lokalafdeling), 1 formand og 1 næstformand. Hovedbestyrelsen kan træffe og overtrumfe alle beslutninger, på nær dem taget af en generalforsamling eller en landskonference.
Centrale personer i DSE samt sekretariat Formanden og bestyrelsen for DSE vælges på generalforsamlingen (GF) for en etårig periode.
Den nuværende formand for Danske Skoleelever er Madicken Luther. Hun overtog fra Magnus Strange Herrmann.
DSE's sekretariatschef siden 2023 er René Gade. Sekretariatschefen for Danske Skoleelever var gennem en længere årrække (2005-2022) Robert Holst Andersen, der havde været involveret i organisationen siden starten i 2003/2004.
Danske Skoleelever har siden d. 23. februar 2017 haft sekretariat på Sindalsvej 9 i Risskov
Fra 2013 til 2017 havde Danske Skoleelever sekretariat på Agerskellet 3 i Randers.
Indtil 2015 havde DSE også andel i kontorfællesskabet med resten af elevbevægelsen, nemlig Elevbevægelsens Hus (EH), men DSE valgte i 2015 at sælge sin andel fra. Tidligere havde man sekretariat i Århus, SEKTORIndenfor på SEKTOR sammen med Vera Rosenbeck - DR Ultra, Ultra Nyt, 18. april 2013 på Mejlgade 30B, som fungerede som DSE's hovedsekretariat fra 2005 og indtil udgangen af april 2013 (SEKTOR havde dog været benyttet til diverse sekretariatsfunktioner indenfor elevbevægelsen siden 1990). Denne ejendom blev også solgt fra i 2015.
DSE's lokale arbejde DSE er på lokalt plan delt op i 18 Lokalafdelinger.
På lokalt basis ledes organisationen af 1 lokalformand og 1 lokalnæstformand som sidder i Hovedbestyrelsen for organisationen. Herudover findes der i alle lokalafdelinger bestyrelser med 11 medlemmer i hver, samt lokalformanden og lokalnæstformanden
Danske Skoleelever 2003-2004 I weekenden den 10.- 11. maj 2003 holdt bestyrelsen for Danmarks Elev Organisation og hovedbestyrelsen for Folkeskoleelevernes Landsorganisation et fælles møde, hvor de skulle beslutte retningslinjerne for arbejdet frem mod én samlet elevorganisation for de danske skoleelever. Resultatet blev, at de to organisationer dannede en fælles overbygning, som de kaldte Danske Skoleelever, DSE, til fremover at repræsentere eleverne udadtil. FLO's og DEO's politiske og til dels også organisatoriske virke blev "fastfrosset" gennem en synkroniseringsplan til fordel for det fælles virke gennem DSE (de vigtigste dele af aftalen trådte i kraft d. 12. maj 2003Martin Justesen: "Da splittelsen blev til samling og styrke", Elev-Nyt, nr. 1, 31. årg., maj 2008. (s. 10)). DSE blev frem til april 2004 ledet af en styrelse sammensat af medlemmerne af FLO's hovedbestyrelse og DEO's bestyrelse og udadtil repræsenteredes DSE af 4 talsmænd, Martin Justesen (FLO), Henrik Thing Mortensen (DEO), Robert Kjellerup Andersen (FLO) og Jonathan Simmel Olsen (DEO).
Kommunikationsmæssigt blev "FLO's nyhedsbrev" til "DSE's nyhedsbrev" og FLO's blad Elev-Nyt, blev nu udgivet i DSE's navn, ligesom alle øvrige udgivelser efter 12. maj 2003 skete i DSE's navn. DSE fik egen hjemmeside i november 2003 og en række administrative opgaver blev lagt over til FLO's landssekretariat (der også efter den endelige sammenlægning i 2004 forventedes at skulle fungere som sekretariat).
FLO's 27. landsmøde, DEOs 20. kongres og DSE's 1. ordinære generalforsamling blev afholdt i weekenden d. 16.- 18. april 2004, hvor DEO enstemmigt blev nedlagt og den endelige sammenlægning blev konfirmeret. https://web.archive.org/web/20050505011837/http://www.skoleelever.dk/filer/1088451051.doc
DSE's historie thumb|Thorkild Simonsen holdt åbningstalen ved Danske Skoleelevers første generalforsamling i 2004 afholdt i Århus. Thorkild Simonsen holdt også åbningstalen i 1969, da den daværende elevorganisation LOE holdt deres første generalforsamling. thumb|En del af DSE's LK07 blev brugt til at fremstille bannere til demonstrationerne for bedre fysisk undervisningsmiljø for skoleeleverne ('Giv os lov' kampagnen) d. 6. november (2007). thumb|Et mindre udsnit fra DSEs generalforsamling 2022 afholdt på Østervangskolen i Hadsten.
Af DSE's virke fremhæves herunder en række begivenheder fra DSE's historie siden starten i 2003, bl.a.:
2003 På et møde i København i weekenden d. 10.-11. maj 2003 besluttedes det at oprette Danske Skoleelever, DSE som en ny fælles overbygning til elevorganisationerne FLO og DEO. DSE repræsenteres udadtil ved fire talsmænd, to fra hver af organisationerne. I efteråret afholdes det første DSE-stormøde Landskonferencen 2003 – LK'03 (fælles stormøde mellem FLO og DEO).
2004 DSE bliver til en selvstændig organisation ved en fusion mellem Folkeskoleelevernes Landsorganisation og Danmarks Elev Organisation, formanden Teis Volstrup vælges.
2005 På generalforsamlingen 2005 (GF'05) vælges en ny formand for organisationen, Alexander Grandt Petersen. Først på året flyttes sekretariatet fra København til Århus.
2006 Landets skoleelever demonstrerer mod regeringens afskaffelse af gruppeeksamen. DSE får igen ny formand, Anemone Birkebæk.
2007 I forbindelse med folketingsvalget afvikler DSE kampagnen 'Giv os lov' – for et bedre undervisningsmiljø og bedre lovgivning på området. Blandt andet afholdes demonstrationer tirsdag d. 6. november 2007, en uge før folketingsvalget.
2008 DSE får igen ny formand Troels Boldt Rømer bliver valgt på Generalforsamlingen 2008 (GF'08). Som 13-årig 7. klasses elev bliver han den hidtil yngste formand for foreningen.
2009 DSE deltager i kampagnen Ungvalg09 – en kampagne under Dansk Ungdoms Fællesråd i forbindelse med prøvevalgene til Kommunalvalget 2009. DSE modtager i september 2009 Stinusprisen fra Danmarks Lærerforening. Formanden Troels Boldt Rømer og de tidligere formænd Anemone Birkebæk, Alexander Grandt Petersen og Martin Justesen møder op for at modtage DLFs hæder.
2010 DSE er markant til stede i pressen og er en meget aktiv medspiller i regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen.Jacob Fuglsang i Altinget.dk, 2. juni 2010: "Elever viser skolevejen for de voksne" Den 25. maj afholdt DSE et topmøde for folkeskolen med blandt andet daværende undervisningsminister Tina Nedergaard som deltager. I forbindelse med lanceringen af regeringens visioner for folkeskolen – der også indeholdt et forslag om en fjernelse af loftet over klassekvotienten, aktiverede DSE på få dage flere tusind elever med kampagnen Drop Megaklasserne og fik på meget kort tid regeringen til at trække forslaget tilbage.Facebookside: Drop Megaklasserne (etableret 04-12-2010)B.T., 9. december 2010 – Søren Mortensen: "De gør oprør, men kan ikke stave"Adresseavisen Syddjurs, 20. december 2010 – Anette Bonde: "Elevrådsformand glad for at loftet ikke forsvinder"Top Local Places: Drop Megaklasserne (Mejlgade 30 B, Aarhus, Denmark)Kristian Scharling - LinkedIn profil (Nu' det nok - eleverne siger stop)
2011 Det første 'Weekendkursus' i organisationens historie afholdes i januar. Der vælges en ny formand på Generalforsamlingen 2011 (GF'11) nemlig Vera Rosenbeck
2012 Med foreningsårets fokus på elevdemokrati afvikler DSE en 'Speak-Up' kampagne med start i begyndelsen af 2012. Fokus var hvorvidt eleverne bliver hørt nok ude på skolerne, og kampagnen indledtes med dialogmøde afholdt på Christiansborg.
2013 DSE får nyt sekretariat i Randers. I maj måned etableres Elevtelefonen en telefonrådgivning for skoleelever der drives af DSE.
2014 Landskonferencen i efteråret blev afholdt med 486 deltagende elever (det største antal deltagere ved et DSE-møde indtil da). Med et medlemstal på 919 elevråd tilsluttet DSE (mod 861 elevråd i 2013), når DSE for første gang over 900 elevråd som medlemmer.
2015 Organisationens største stormøde (landskonferencen i efteråret), bliver afholdt med over 500 deltagende elever.
2016 Jens Vase vælges som formand, og det var dermed første gang, at DSE valgte en formand fra en privat-, lille- eller friskole.
2017 DSE's sekretariat flytter til Risskov ved Aarhus. Med en ændring af loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø sikres det, at alle skoler skal have klare antimobbestrategier, at skolerne er underlagt krav om at handle, når mobning konstateres og at der oprettes et nationalt klagenævn for eleverne. Disse ændringer opfyldte i høj grad, hvad Danske Skoleelever gennem mange år har bedt politikerne om at sikre som rettigheder for eleverne.STORT TILLYKKE TIL ALLE LANDETS ELEVER! - "mobbeloven"Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen - Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. marts 2017 DSE var stort set den eneste af organisationerne på folkeskoleområdet, der ønskede loven vedtaget, men trods pres fra en række andre organisationer, valgte Folketinget at imødekomme elevernes ønsker.Altinget, 26. januar 2017 - Efter kritisk brev: Elever til forsvar for mobbeklagenævn Ved DSE's generalforsamling er der for første gang kampvalg om den øverste post i organisationen, idet to kandidater var opstillet som formand. Formandsvalget blev vundet af Jakob Bonde Nielsen fra København.