thumb|Borgmester Finn Aaberg og miljøkonsulent Anita Monnerup Pedersen fra Albertslund Kommune modtager Nordisk Råds miljøpris i Oslo i 2007 Nordisk Råds Miljøpris uddeles hvert år i forbindelse med Nordisk Råds session.

Formålet med Miljøprisen er at styrke bevidstheden om natur- og miljøarbejdet i Norden.

Prisen tildeles en nordisk erhvervsvirksomhed, organisation eller person som har formået at integrere hensynet til natur og miljø i sin virksomhed, i sit virke eller på anden måde har udøvet en ekstraordinær indsats for natur og miljø.

Vinderen af prisen vælges af en bedømmelseskomite på tretten sagkyndige personer der repræsenterer de fem nordiske lande og de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Hvert år udvælger komiteen et tema for prisen. Bedømmelseskomiteen træffer beslutning om tildeling af prisen på baggrund af indstillinger. Hver national komite kan højst foreslå to mulige prismodtagere, og hvert selvstyrende område kan højst foreslå én mulig prismodtager.

I 2019 blev Nordisk Råds Miljøpris tildelt til Greta Thunberg, men hun har valgt ikke at tage imod prisen. Det gjorde hun som protest mod manglende klimahandling.

Prisen blev uddelt første gang i 1995 og er i 2025 på 300.000 danske kroner.

Prismodtagere

1995: Torleif Ingelög (Sverige) 1996: Inuit Circumpolar Conference (Grønland) 1997: Institut for Produktudvikling på Danmarks Tekniske Universitet (Danmark) 1998: Projektet Jarðvegsvernd og leder Ólafur Arnalds (Island) 1999: Ålands Natur & Miljö (Åland) 2000: Miljøorganisationen Bellona (Norge) 2001: Mats Segnestam (Sverige) 2002: Arne Næss (Norge) 2003: Ungdomsorganisationen Luonto-Liitto ry (Finland) 2004: Coalition Clean Baltic 2005: Ann-Cecilie Norderhaug (Norge) 2006: Bogi Hansen (Færøerne) 2007: Albertslund Kommune (Danmark) 2008: Marorka (Island) 2009: Friluftsfrämjandets virksomhed I Ur och Skur (Sverige) 2010: Merkur Andelskasse (Danmark), Ekobanken (Sverige) og Cultura bank (Norge) 2011: Scandic Hotels (Norge) 2012: Olli Manninen (Finland) 2013: Selina Juul (Danmark), for Stop Spild Af Mad bevægelsen 2014: Reykjavik Kommune (Island) 2015: SEV (Færøerne) 2016: Steen Olesen og Klaus Pedersen, Danmark, for appen "Too Good to Go" 2017: Jonne Hellgren, direktør for firmaet RePack, Finland, for med deres produkt at gøre miljø til en god forretning. 2018: PISUNA Naturressourcerådet i Attu, Grønland.Andersen, E.Ø (2. november 2018). Miljøpris til grønlandske fangere. Deres viden kan bruges på linje med forskernes. https://politiken.dk/indland/art6807991/Deres-viden-kan-bruges-på-linje-med-forskernes 2019: Greta Thunberg (Sverige) 2020: Jens-Kjeld Jensen (Færøerne) 2021: Concito (Danmark) 2022: Mariehamn (Åland) 2023: Renewcell, Sverige 2024: Byplanlæggeren Arnhildur Pálmadóttir, Island 2025: Grønne Nabofællesskaber, DanmarkHer er vinderne af Nordisk Råds priser 2025! Nyhed på norden.org 21. oktober 2025.

Referencer

Se også Nordisk Råds Filmpris Nordisk Råds litteraturpris Nordisk Råds Musikpris

Ekstern henvisning Miljøprisen på Nordisk Råds webtsted Om Miljøprisen på Nordisk Råds webtsted

Miljøpris Kategori:Miljø og samfund Kategori:Etableret i 1995