Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (født 28. november 1700 i Schönberg ved Lauf, død 27. maj 1770 på Christiansborg Slot "Sophie Magdalene" (Gravsted.dk)) var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og blev via ægteskab med Christian 6. dronning af Danmark-Norge. Sophie Magdalene var af den mægtige Hohenzollern-fyrsteslægt.
Sophie Magdalene blev i samtid og eftertid især kendt for sin tilbagetrukne tilværelse og for sin ombygning af Hirschholm Slot. Mindre kendt, men med større perspektiv var det, at hun blev landboreformernes pioner, da hun fra 1759 til 1761 gjorde bønderne under Hirschholm Slot til arvefæstere: hun sikrede dem mod opsigelse og fratrædelse af deres gårde ved død og skifte.
Det satte præg på hende, at hun kom fra et fattigt fyrstehus. Hun kompenserede ved at opføre sig og bygge både fornemt og dyrt. Hun gjorde, hvad hun kunne for at hjælpe sin familie, blandt andet til fremtrædende stillinger i Danmark. Ligeledes satte det præg på hende, at hun - som kongen - var pietist og lagde vægt på en kristen levevis. Det betød, at der ingen fester og baller var ud over det mest nødvendige. Helligdagslovgivningen blev stærkt overholdt.
Sophie Magdalene fik aldrig sat det præg på sine børn, som hun ønskede. Til gengæld lykkedes det hende at få et godt forhold til sit barnebarn, den senere Christian 7.
Fødsel og opvækst
Prinsessen blev født på slottet Schönberg som den 9. af 14 søskende, og i sin ungdom ydede hun hoftjeneste hos en fjern slægtning, August den Stærke af Sachsen-Polens hustru, dronning Christiane Eberhardine af Polen. Denne var overbevist lutheraner og levede adskilt fra sin katolske ægtefælle i Dresden."Sophie Magdalene (1700 - 1770)" (Kvinfo.dk)
Ægteskab thumb|Sophie Magdalene portrætteret 1737.
Den danske kronprins fik af sin livsglade far, Frederik 4., lov til selv at finde en hustru. Under en rejse gennem Europa ledsaget af storkansler Ulrik Adolph Holstein fandt kronprinsen hende i hoftjeneste hos den sachsisk-polske dronning på slottet Pretzsch. Prinsessen stammede fra et lille (faderens markgrevskab var ikke meget større end Lolland-Falster), ubetydeligt, fattigt og meget børnerigt fyrstehof. Hun havde 13 søskende og regnedes for et "dårligt" parti for Danmark. Kronprinsen var i juli 1721 rejst til slottet Pretsch i Sachsen, hvor Sophie Magdalene den gang opholdt sig. Det indtryk, han fik af hende, var så fordelagtigt, at han straks skrev til faderen, at han var bestemt på at leve og dø med hende, og Frederik IV samtykkede uden tøven i forbindelsen.E. Holm: "Sophie Magdalene" (Dansk biografisk Lexikon; XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup; Kjøbenhavn 1902; s. 176 I Christian 6.'s breve står, at han faldt for prinsessens intense religiøsitet, som mindede om hans egen. Den skulle påvirke hans regeringstid.
De blev gift 7. august 1721, mens Christian var kronprins. Brylluppet blev afholdt på Pretzsch i Sachsen. I forbindelse med kroningen blev der lavet en ny dronningekrone, som blev en formindsket udgave af kongekronen. Diamanterne genbrugt, hvorfor udgiften til den nye krone var mindre end til kongens nye skospænder og strømpebånd. Til salvingen anskaffedes juveler, et spisestel af guld til 60 personer, og året efter fik hun et guldtoilette på 56 dele.
En fransk udsending ved det danske hof sendte en beskrivelse hjem af den 20-årige kronprinsesse: "... er en stolt, imponerende kvinde, skønt hun ikke er høj af vækst eller af junoniske former. Hun er ikke egentlig smuk, men af majestætisk holdning og med knejsende hoved. Hendes hudfarve er meget hvid, ansigtstrækkende fine, livlige og åndfulde, øjnene lyseblå; de skøntformede læber kruses undertiden af et hånligt smil. Hun er klædt med største pragt og funkler af diamanter og andre ædle stene".Ellen B. Danstrup – Christian 6., Sophie Magdalene og Norgesrejsen 1733, 1989, s. 12.
Christian 6. fik af den franske diplomat en lidet flatterende beskrivelse: "... er en lille, spinkel, sygeligt udseende herre. Hans ansigt er langagtigt, blegt, noget indfaldent, næsen meget stor. Øjnene er stærkt fremstående og munden trukket op i et tvungent, stereotypt smil".
Det er blevet sagt, at dronningen omgav sin med hofdamer, der var "mindre skikkede til at indgyde kærlighed end til at give afsmag derpå." At dronningen omgav sig med mindre tiltrækkende kvinder, skyldtes formodentlig, at hun ikke ønskede at give sin ægtefælle "nogen anledning til at falde i fristelse".Munk-Jørgensen, s. 25
Familie og religion |thumb|Vallø slot anno 2003. Slottet har ikke forandret sig meget siden Sophie Magdalenes tid. Dronningens religiøsitet og stærke påvirkning fra pietismen kom til udtryk, da hun i 1737 oprettede Vallø Kloster, et hjem for aldrende, adelige jomfruer.
Hjælp til familien
Dronningen glemte aldrig, at hun kom fra et fattigt fyrstehus, og hun glemte aldrig sin familie. Som dronning fik hun flere af sine slægtninge til Danmark. Således blev hendes unge søster, enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland (1707-1764) indsat som abbedisse på Vallø Kloster, med en årlig pension på 16.600 rigsdaler Signe Prytz – Sorgenfri Slot, 1979, s. 31. – et stort beløb i datiden.
På rigsarkivet opbevares et dokument fra kongen til Sophie Magdalene. Hun har bedt ham udvise sin søster til Ostfriesland. Grunden skulle være, at dronningen var voldsomt jaloux på hende, og var sikker på, at enkefyrstinden og kongen havde en affære. Christian 6. svarede, "... at han af hele sit hjerte var villig til at lade hende rejse, for at han kunne vinde sin hustrus tillid og hele hjerte, men det ville gøre ham ondt for fyrstinden." Signe Prytz – Sorgenfri Slot, 1979. Sophie Caroline blev ikke udvist.
thumb|Sorgenfri slot set fra nordvest i 1865. Tegning fra Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker. To af dronningens brødre blev danske admiraler, og Sophie Magdalenes moder, markgrevinde Sophie Christiane af Kulmbach, som meldte sin ankomst under dronningen første graviditet i 1723, blev indlogeret på Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby, hvor hun blev resten af sit liv.
Forholdet til børnene
thumb|Kongeparret Christian 6. og Sophie Magdalene, omgivet af Kronprinsparret Frederik 5. og Louise.
Det må have pint dronningen, at ingen af hendes to børn slægtede deres forældre på, når det kom til idealer og livsførelse. Frederik V kom under sin kammerpage Moltkes uheldige indflydelse og blev mere og mere afhængig af denne. Straks efter sin tronbestigelse udnævnte Frederik Moltke til sin overhofmarskal, en stilling der i de følgende 20 år skulle sikre hans position som kongens favorit.Feldbæk, s. 217
Prinsesse Louise var en livlig og frisk natur, som udviste lede ved den stive hoftone ved hendes forældres hof, hvilket gjorde, at hun ikke stod dem meget nær. Under Frederik V.'s regering ser det stærkt ud til, at der var ved at udvikle sig en gensidig kærlighed imellem hende og en kammerjunker Ahlefeldt, men det var upassende, og Ahlefeldt måtte bøde for sin dristighed med nogle års fængsel på Munkholm, mens prinsessen snart efter blev gift med hertug Ernst Frederik Carl af Sachsen-Hildburghausen.E. Holm: "Louise" (Dansk biografisk Lexikon; X. Bind. Laale - Løvenørn; Kjøbenhavn 1896; s. 403
Fjernt slægtskab Dronningen var meget langt ude i familie med Christian 7.'s elskerinde, Anne Cathrine Benthagen, den berygtede Støvlet-Cathrine. Cathrine var uægte datter af prins Georg af Braunschweig-Bevern, hvis søster var gift med en af dronningens brødre.Ulrik Langen – Den Afmægtige, 2008, s. 210 f.
Efterkommer af Christian 3. Dronning Sophie Magdalene var efterkommer af kong Christian 3. af Danmark–Norge (regerede 1534–1559).
Hun var datter af regerende markgreve Christian Henrik af Brandenburg-Kulmbach (1661–1708), sønnedatter af Marie Elisabeth af Glücksborg (1628–1664), oldedatter af afdelt hertug Philip af Glücksborg (1584–1663), tipoldedatter af afdelt hertug Hans den Yngre af Sønderborg (1545–1622) og tiptipoldedatter af Christian 3. af Danmark–Norge (1503–1559).
Tilbagetrukken dronning thumb|Sophie Magdalene ligefrem lyser af enevældig værdighed på dette smukke portræt, som på enhver måde fremhæver hendes fyrstelige status. Trods deres pietisme elskede kongeparret pragt og luksus. Solkongen, Ludvig 14. af Frankrig, var tidens store fyrstelige forbillede. Der har været gisninger om, hvorvidt den unge, fattige Sophie Magdalene lod sig inspirere til et liv i luksus af kong Frederik 4. Da hun kom til Danmark i 1721 som kronprinsesse, kunne hun se, hvorledes kongen overøste sin dronning, Anna Sophie Reventlow, med juveler og andre gaver.
Det er blevet hævdet, at Sophie Magdalene førte en ekstravagant livsstil – trods Danmarks vaklende økonomi.Salmonsen, s. 881 Dette misvisende billede er til dels skabt af Charlotte Dorothea Biehl.
Da Frederik 4. døde i 1730, skulle Christian 6. og Sophie Magdalene krones. Hun havde fået gjort en ny krone, da hun nægtede at bære den krone, som enkedronnning Anna Sophie havde båret. Sophie Magdalene omtalte Anna Sophie som 'die Hure..!' Det er Sophie Magdalenes krone, der i dag kan ses på, Rosenborg Slot, og langt de fleste kronjuveler stammer fra hendes samling, som hun testamenterede ' til den til enhver tid siddende dronning af Danmark '.
Kongeparret blev aldrig populære. I overensstemmelse med dets pietisme indførtes forbud, blandt andet imod forlystelser om søndagen, og i 1735 indførtes helligdagsforordningen om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i gabestokken. Samtidig lod de sig yderst sjældent se offentligt, og var så menneskesky, at de lod sig transportere igennem byen i karet med tildækkede vinduer. Det nye kongepar levede et tilbagetrukket liv i ophøjet luksus, gemt bag et af Danmarkshistoriens stiveste hoffer.
Dronningen var især upopulær, både blandt folket, adelen og ved hoffet. Hendes tyske følge fik særdeles gunstige stillinger i Danmark; hendes brødre fik højere rang end "prinserne af blodet", og hendes overhofmesterinde fik rang over alle rigets grevinder.
Dronningen lærte sig dansk, men tysk var det talte sprog ved hoffet og i finere kredse. Først Sophie Magdalenes oldebarn, Frederik 6., der blev konge i 1808, talte dansk frem for tysk. Hendes foragt for alt dansk var så udtalt, at da hun engang besøgte Valløs adelige jomfrukloster, hvor der i overvejende grad boede tyske kvinder, udbrød hun på vej ind i værelset til den danske frk. Rosenkrantz: "Es riecht hier so dänisch!" (= Her lugter så dansk!) Joh. Nordahl-Olsen: Ludvig Holberg i Bergen (s. 17-18), John Griegs forlag, Bergen 1905.
L'union parfaite thumb|L'union parfaite. På sin bryllupsdag i 1732 stiftede Sophie Magdalene Ordenen de l'Union Parfaite som minde om sit smukke og lykkelige ægteskab. Kongeparrets ægteskab havde rødder i ægte forelskelse og kærlighed. Da kongen var død i 1746, nedskrev hun i sit testamente en tak til Gud, fordi han, som hun udtrykte sig, "har givet mig en saadan uforlignelig Konge og Ægtefælle, med hvem jeg i 25 Aar har levet i uforanderlig Kjærlighed og Glæde". Blot blev denne kærlighed og glæde ikke udstillet offentligt.
Ordenen var den første danske orden som måtte bæres af kvinder.
Kongeparrets byggerier thumb|Lille Versailles, Christian 6.'s smukke Christiansborg
Kongeparret byggede Eremitagen, Sophienberg Slot det første Christiansborg (som erstatning for det forældede Københavns Slot). "Smukke bygninger gør dog et land ære" skrev Sophie Magdalene i sit testamente. Dronning Sophie Magdalene stod alene, uden kongen, for opførelsen af Hirschholm Slot, i det nuværende Hørsholm.Munk-Jørgensen, s. 20-25
Hirschholm slot thumb|J.J. Bruuns maleri af Hirschholm fra 1740 viser slottet set fra søens nordende.