Laktose (fra latin lactis, "mælk" + -ose, et suffiks for sukkerarter) eller mælkesukker er en naturlig bestanddel af mælk. Laktose er opbygget af to monosakkarider, glukose og galaktose, bundet sammen af en beta-1,4-glykosidbinding. Laktose har den kemiske formel og er dermed en isomer til sucrose, dog er laktose mindre sødt og mindre opløseligt. Det gennemsnitlige indhold af laktose i dansk komælk er ca. 4,5 %, og laktosen er vigtig i mælkeindustrien i forbindelse med syrning af mælk ved fremstilling af ost, smør og syrnede mælkeprodukter. Diverse mælkesyrebakterier omdanner nemlig dette mælkesukker til mælkesyre.

Laktosetolerans Børn kan metabolisere laktose, dvs. tolerere mælk. Evnen til at metabolisere laktose ses kun hos nogle voksne, især nordlige europæere og visse østafrikanereNikhil Swaminathan, "African Adaptation to Digesting Milk Is 'Strongest Signal of Selection Ever'", Scientific American, 11. december 2006.. Evnen skyldes genetiske mutationer, der højst sandsynlig er opstået i forbindelse med husdyrbrug med køer. Et arkæologisk DNA-studium indikerer, at laktosetolerans ikke var udbredt i neolitiske europæiske landbrugere, og at udbredelsen af laktosetolerans sandsynligvis har været en konsekvens af landbruget.J. Burger, M. Kirchner, B. Bramanti, W. Haak, og M. G. Thomas, "Absence of the lactase-persistence-associated allele in early Neolithic Europeans" , PNAS, 104(10):3736, 6. marts 2007..

Det enzym, der sørger for metaboliseringen, kaldes laktaseflorizinhydrolase (LPH). Genet LCT udtrykker dette protein, og findes på det andet kromosom (2q21). En finsk forskergruppe har associeret laktosetolerans hos nordeuropæere til SNP'en C/T-13910Nabil Sabri Enattah og andre, "Identification of a variant associated with adult-type hypolactasia", Nature Genetics, 30, 233-237, 2002. Andre mutationer (G/C-14010, T/G-13915 og C/G-13907) er uafhængigt af hinanden ansvarlige for laktosetolerans hos østafrikanere.<ref>Sarah A. Tishkoff og andre, "Convergent adaptation of human lactase persistence in Africa and Europe", Nature Genetics, Publiseret online den 10. december 2006.</ref>.

Det manglende laktosemetaboliseringsevne kaldes også hypolaktasi eller laktoseintolerans.

Se også

Henvisninger Generelle Torben Nathan og Ove Schaffalitzky de Muckadell, "Mælkesukker-intolerans (Laktoseintolerans)", Netdoktor.dk'', 22. november 2006. Mutationer der ændrede mennesket, Videnskab.dk

Noter

Kategori:Biokemi Kategori:Sødemidler Kategori:Disakkarider