Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer er den anden roman i serien om Harry Potter, der er skrevet af J. K. Rowling. Historien følger Harrys andet år på Hogwarts, hvor en række beskeder dukker op på skolens vægge. Beskederne fortæller, at "Hemmelighedernes Kammer" er blevet åbnet og at "Slytherins arvetager" vil dræbe alle de elever, som stammer fra Muggler-familier. Disse trusler bliver efterfulgt af angreb, hvilket efterlader ofrene forstenede. Gennem året undersøger Harry og hans venner, Ron Weasley og Hermione Granger, angrebene og Harry står til sidst ansigt til ansigt med Romeo G. Detlev Jr., som er Lord Voldemort, der forsøger at genvinde sin fulde styrke.

Romanen blev udgivet i Storbritannien den 2. juli 1998 af Bloomsbury og i USA den 2. juni 1999 af Scholastic Inc. Selvom Rowling havde svært ved at færdiggøre romanen, blev den meget rost og vandt flere priser af anmelderne, unge læsere og af bogindustrien, selvom nogle anmeldere mente, at historien måske var for voldsom for mindre børn. Nogle religiøse autoriteter har fordømt romanen på grund af dens magiske elementer, mens andre har rost, at den lægger stor vægt på selvopofrelse og hvordan en persons karakter er et resultat af personens valg.

Flere anmeldere har noteret, at personlig identitet er et stærkt emne i romanen, og at den tager problemerne med racisme op gennem brugen af ikke-magi, ikke-menneskelige og ikke-levende karakterer. Nogle anmeldere så dagbogen som en advarsel imod ukritisk accept af informationer fra kilder, hvis motiver og pålidelighed ikke kan tjekkes, samt at institutionelle autoriteter er selviske og inkompetente.

Filmversionen af samme navn fra 2002, blev den tredje film til at overskride 3,5 mia. kr i internationale billetindtægter og modtog generelle rosende anmeldelser. Videospil, som frit blev baseret på Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, blev udgivet til forskellige platforme og modtog for det meste rosende anmeldelser.

Handling

Efter at have tilbragt en elendig sommer hos sin Dursley-familien, bliver Harry, under et middagsselskab arrangeret af hans tante og onkel, opsøgt af husalfen Dobby. Dobby fortæller, at det er hans skyld, at Harry ikke har modtaget breve fra sine venner Ron og Hermione i håb om, at han ville tro, at de havde glemt ham og derfor ikke vil tage tilbage til Hogwarts. Ifølge Dobby vil skoleåret byde på forfærdelige ting. Harry afviser høfligt advarslen, hvilket får Dobby til at skabe ravage i køkkenet, hvilket gør Dursleyerne rasende. Som straf for ydmygelserne til middagsselskabet, låser Dursleyerne Harry inde på hans værelse. Harry bliver reddet af sin ven Ron Weasley og hans brødre Fred og George i en flyvende bil og tilbringer resten af sommeren i Weasleyernes hjem.

Da Harry bruger Susepulver for at komme til Diagonalstræde, ender han i Tusmørkegyden. Mens der foretages indkøb i Diagonalstræde med Weasleyerne, møder Harry Glitterik Smørhår, en troldmand der er kendt for heltemodige bedrifter samt den nye lærer i Forsvar mod Mørkets Kræfter på Hogwarts, der forlanger at få taget et billede sammen med Harry. Harry støder derefter ind i Lucius Malfoy, et Hogwarts-bestyrelsesmedlem og far til Harrys skolefjende, Draco, som kommer op og skændes med Rons far, da han fornærmer Weasley-familien. Som Harry er ved at gøre sig klar til at vende tilbage til Hogwarts, finder han og Ron ud af, at de ikke er i stand til at gå igennem den hemmelige indgang til Perron 9¾, så de tager Weasleyernes flyvende bil til Hogwarts. De lander uheldigvis i skolens slagpoppel, hvilket de med nød og næppe slipper levende fra. De får efterfølgende eftersidninger af Professor McGonagall for at have vist sig i det flyvende køretøj for mugglere.

Smørhår viser sig hurtigt at være en inkompetent lærer, som hellere vil undervise sine elever i hans personlige bedrifter end den egentlige undervisning. Ved Halloween har nogen forstenet Filchs kat Madam Norris og har skrevet med blod på væggen, at "Hemmelighedernes Kammer" er blevet åbnet. Kort tid før angrebet på katten, hører Harry en mystisk stemme, som han ikke er i stand til at finde ud af hvor kommer fra. Første gang er under en eftersidning, anden gang under en fest få øjeblikke før katten bliver angrebet og tredje gang før en Quidditch-kamp. Efter angrebet på katten bliver alle på skolen alarmeret og sendt tilbage til deres kollegier. Harry, Ron og Hermione Granger finder ud af, at en af Hogwarts' grundlæggere, Salazar Slytherin, forlod skolen efter at have erklæret at han ikke ville undervise i muggler-fødte børn i magi. Ifølge legenden havde Slytherin i skjul bygget Hemmelighedernes Kammer, hvilket højst sandsynlig holder et monster indespærret, som kun Slytherins arvetager kan styre.

Fordi trioen mistænker Draco for at være Slytherins arvetager, begynder de at lave Polyjuice-Eliksir, en drik som gør det muligt for dem at skifte udseende. Under skoleårets første Quidditch-kamp bliver Harry jagtet af en Smasher. Harry falder af sin kost og brækker armen, og Smørhår kommer efterfølgende ved et uheld til at fjerne knoglerne i hans arm i stedet for at hele dem. Om natten overnatter Harry på skadestuen, Dobby kommer og besøger ham. Dobby indrømmer, at det var ham, der havde blokeret indgang til Perron 9¾, samt fået Smasheren til at jagte Harry under dagens kamp, blot for at få ham til at forlade Hogwarts. Kort efter bliver en førsteårselev, Colin Creevy, angrebet.

Som en del af undervisningen starter Smørhår en duelleringsklub: Under det første møde skræmmer Harry både sig selv og sine kammerater ved at tale Slangehvisken til en slange. Harrys evne skræmmer de andre fordi Salazar Slytherin også var i stand til tale Slangehvisken, og hans rette arvetager ville have samme evne. Harry kommer under nærmere mistanke, da han snubler over Justin Finch-Fletchley og Næsten Hovedløse Nicks forstenede kroppe.

Til jul bruger Harry og Ron den færdige Polyjuice-Eliksir til at forvandle dem selv til Dracos venner Crabbe og Goyle. Hermione skulle have været Polly Pitbull, men var kommet til at tage nogle kattehår i stedet, så hun er ikke i stand til at gå ud. Harry og Ron finder ud af, at Draco er ikke Slytherins arvetager, men han afslører dog at kammeret har været åbnet før. I en kort periode sker der ikke flere angreb, før Valentins Dag, hvor Harry finder en dagbog på et oversvømmet pigetoilet. Han skriver i den, hvilket får den til at svare ham tilbage. Gennem denne dialog møder Harry Romeo G. Detlev Jr., en dreng som mange år tidligere havde anklaget Hagrid, Hogwarts' pedel, for at have åbnet Hemmelighedernes Kammer og lukke et enormt monster frit, der dræbte en pige. En dag da Harry vender tilbage til sin sovesal, finder han sin seng gennemrodet og dagbogen er væk.

Senere bliver Hermione og en Ravenclaw-pige, Penolope Clearwater, fundet forstenede. Harry og Ron opsøger nu Hagrid for at udspørge ham om Hemmelighedernes Kammer. Men førend de når det, er Hagrid blevet sendt til Azkaban af ministeren for magi, Cornelius Fudge, under anklagen at have åbnet kammeret; Imens lykkes det Lucius Malfoy at få Hogwarts' rektor Albus Dumbledore fjernet fra sin post, for ikke at kunne have stoppet angrebene. På sin vej væk når Hagrid at fortælle drengene, at de skal "følge edderkopperne", også vil de løse mysteriet. Harry og Ron sniger sig ind i Den Forbudte Skov for at følge edderkopperne. De finder ud af, at det monster, som dræbte en pige 50 år tidligere, ikke var en edderkop og at Hagrid derfor er uskyldig. Drengene bliver næsten dræbt af en koloni af kæmpeedderkopper. Godt hjulpet på vej af familien Weasleys flyvende bil, lykkes det dem at flygte og da drengene kommer tilbage på skolen, indser de, at må være spøgelset Hulkende Hulda, der hjemsøger pigetoilettet, der er den dræbte pige.

Et par dage senere finder Ron og Harry et stykke papir med beskrivelsen af en basilisk, en gigantisk slange, som dræber alt der ser den direkte i øjnene, i Hermiones forstenede hånd. De udleder af dette, at monstret i Kammeret er en basilisk, og den har bevæget sig rundt på skolen via rør i væggene, hvilket også forklarer hvorfor Harry har kunnet høre dens slangehvisken flere gange. Angrebenes ofre er stadig i live, men forstenede, fordi de ikke så basilisken direkte i øjnene. Før drengene kan nå at fortælle om deres viden til lærerne, kommer det frem at Rons søster, Ginny er blevet taget ind i Kammeret. Smørhår ankommer og presset af de andre lærere, indvilliger han i at gå ind i kammeret og kæmpe mod det ukendte monster. Harry og Ron fortæller ham, hvad de ved, kun for at indse, at han er en bedrager, der blot har løjet om sine bedrifter. De tvinger ham med ind i kammeret for at redde Ginny.

Trioen finder ud af, at indgangen til Kammeret findes på Huldas toilet og at Harrys Slangehvisken åbner det. Inde i kammeret stjæler Smørhår Rons tryllestav og forsøger at slette de to drenges hukommelse, for at kunne bevare sine hemmeligheder. Rons tryllestav er dog ødelagt, hvilket gør, at det er Smørhår, som bliver ramt af hukommelsestabsforbandelsen. Et stenskred adskiller Harry fra Ron og Smørhår, så Harry må fortsætte resten af vejen alene.

Harry finder Ginnys bevidstløse krop, som den næsten fysiske form af Romeo Gåde. Gåde forklarer, at Ginny har talt med ham gennem dagbogen og på den måde har kunnet besætte hendes krop og bruge hende til styre basilisken. Ginny bliver efterhånden mistroisk overfor dagbogen og prøver at slippe af med den ved at putte den i et toilet, hvor den bliver fundet af Harry. Ginny har senere stjålet dagbogen fra Harry, fordi hun var bange for Harry skulle finde ud af, at det var hende, som stod bag angrebene. Gåde tvang hende til at gå ind i Kammeret, og på den måde besætte hendes krop for at få en fysisk form. Gåde afslører, at Romeo G. Detlev Jr. er et anagram, selvom det er hans rigtige navn "Jeg er Voldemort", som er den troldmand, der dræbte Harrys forældre elleve år tidligere, og han sætter basilisken efter ham.

Lige som det ser ud som om Harry er ved at blive dræbt af basilisken, dukker Fawkes, Dumbledores kælefønix, op og blinder basilisken og fratager den dets dødelige blik. Fawkes taber også skolens Fordelingshat, fra hvilken Harry trækker et sværd og bruger det til at dræbe basilisken med. I dødsstødet gennemborer en af hugtænderne Harrys arm og Harry bliver reddet af Fawkes' tårer, da en fønix' tårer har helende kræfter. Harry gennemborer derefter dagbogen med basiliskens hugtand, hvilket dræber Gåde og redder Ginny. Harry og Ginny finder Ron og Smørhår og bliver alle fløjet ud af Kammeret af Fawkes. Da de vender tilbage til skolen, finder de ud af, at Dumbledore er blevet genindsat som rektor.

Efter at Harry har forklaret alt til Dumbledore, braser Lucius Malfoy ind på Dumbledores kontor. Der hentydes, at det var ham, der havde puttet Gådes dagbog ned i Ginnys kedel den dag i Diagonalstræde, i håb om at sætte Dumbledore og Weasleyerne i et dårligt lys. Efter at have fundet ud af, at Mr. Malfoy er Dobbys herre, narrer Harry ham til at løsgive Dobby ved at gemme en sok i dagbogen (givent tøj er det eneste der kan sætte en husalf fri). Alle de forstenede ofre bliver kureret af en mandrakeeliksir, Smørhår bliver sendt til et troldmandshospital, mens han genfinder sine minder og Hagrid vender tilbage til skolen.

Hemmelighedernes Kammer Hemmelighedernes Kammer er et kammer, der ligger skjult under Hogwarts. Det blev bygget af Salazar Slytherin, der var en af de fire stiftere af Hogwarts.