Akademisk Boldklub Gladsaxe (forkortet AB) er en dansk fodboldklub fra den københavnske forstad Gladsaxe, som i sæsonen 2025/2026 spiller i Danmarksturneringens 2. division. Klubben blev stiftet den 26. februar 1889 ved en sammenslutning af Fredericia Studenternes Kricketklub og Polyteknisk Boldklub. AB har vundet det danske mesterskab i fodbold ni gange, det københavnske mesterskab i fodbold otte gange, landspokalturneringen én gang og Københavns pokalturnering seks gange, og klubben er dermed en af de mest vindende i dansk fodbold.
Klubben har trænings- og klubfaciliteter i Bagsværd nord for København og afvikler sine hjemmekampe på Gladsaxe Stadion, der også kaldes "Stade de Lundberg", opkaldt efter en af klubbens koryfæer, Knud Lundberg.
Siden stiftelsen har AB spillet i grønne og hvide klubdragter og haft en ugle som maskot. Klubbens officielle fanklub hedder AB Forever og blev stiftet i 1995.
AB er blandt de ældste fodboldklubber i Danmark og er oprindeligt fra København. Her havde klubben fra 1903–1922 træningsanlæg på Tagensvej på Østerbro. Fra 1923–1965 havde klubben træningsanlæg på Nørre Allé på Nørrebro. I 1965 rykkede AB til Gladsaxe, hvor klubben i dag hører til. Størstedelen af klubbens titler blev vundet i tiden i København, især i 1890'erne og i 1940'erne.
Klubben var med til at stifte DBU i 1889 og har i tidens løb opfostret mange fodboldspillere, som har spillet på det danske landshold, herunder Harald Bohr, Karl Aage Hansen, Knud Lundberg, Kresten Bjerre og René Henriksen.
Historie Stiftelsen Akademisk Boldklub blev stiftet 26. februar 1889 ved en fusion mellem de to akademiske sportsklubber Fredericia Studenternes Kricketklub og Polyteknisk Boldklub. Fredericia Studenternes Kricketklub var en cricketklub stiftet i 1884 af tilflyttende studerende fra Den Fredericianske Latinskole, som spillede cricket på ridebanen i Fredericia. Da de blev studenter i 1883 flyttede de til København for at studere på Københavns Universitet, hvor de året efter stiftede klubben, så de igen kunne spille cricket. Klubben spillede i den første tid på de gamle fælleder i København (Nørre Fælled, Øster Fælled, Blegdamsfælleden og Lammefælleden).
Fredericia Studenternes Kricketklub havde som de fleste andre klubber på den tid oprindeligt kun cricket på programmet, men fra omkring 1887 slog fodbolden igennem i Danmark, da Frederik Markmann, bestyrelsesformand for Københavns Boldklub, tog initiativ til at oversætte lovene for det engelske fodboldforbund til dansk i samarbejde med tre klubkammerater samt stud.med. Holger Forchhammer fra Fredericia Studenternes Kricketklub. Klubben fik fra da af også fodbold på programmet, og deltog året efter i KB's Medaille Fodboldkonkurrence.
Holger Forchhammer og broderen Johannes Forchhammer var centrale personer i Fredericia Studenternes Kricketklub og fodbolden på den tid. Klubben indledte således med Holger Forchammer i spidsen et samarbejde med Herlufsholm Kostskole, hvor Holgers far var rektor, om rekruttering af talentfulde spillere fra skolen. Holger blev desuden bestyrelsesmedlem i AB's første bestyrelse samt formand for Dansk Idrætsforbund fra 1897–1899, mens Johannes blev formand for Dansk Boldspil-Union fra 1894–1897.
Med indførslen af fodbold på programmet åbnede klubben samtidig for optag fra andre studier og skoler end Den Fredericianske Latinskole, og klubben voksede sig deraf større. Efterhånden blev tilgangen af københavnere i klubben større, og da man ikke mente, at navnet længere repræsenterede medlemmerne, indkaldtes 26. februar 1889 til et fællesmøde for medlemmerne af Fredericia Studenternes Kricketklub og Polyteknisk Boldklub på restauranten La Reine på Søtorvet ved Dronning Louises Bro i København. Polyteknisk Boldklub var en noget yngre klub fra 1885, som holdt til i Sølvgade og bestod af studerende og dimittender fra Polyteknisk Læreanstalt. Resultatet af mødet blev en fusion mellem de to klubber og stiftelsen af Akademisk Boldklub.
I forbindelse med fusionen blev nye adgangskrav for at blive medlem af AB indført. Adgangskravet var, at man havde en adgangseksamen fra et skandinavisk universitet eller fra Polyteknisk Læreanstalt. Der kunne dog gives dispensation for dette krav, hvis bestyrelsen enstemmigt besluttede at optage et medlem, eller hvis 15 medlemmer af klubben anbefalede en person.
Ved stiftelsen af AB fik klubben et logo med en ugle som maskot. Uglen er et symbol på visdom og lærdom og har været klubbens maskot siden stiftelsen. Den nystiftede klub spillede fra starten i grønne og hvide klubdragter som også Fredericia Studenternes Kricketklub gjorde det.
Opbygningen af en ny klub Kort efter stiftelsen, den 1. april 1889, flyttede AB til nye lokaler i Helgesensgade 5 på Østerbro i København, hvor klubben i løbet af året voksede til at have 104 aktive medlemmer og 15 passive medlemmer med et kontingent på 50 øre om måneden.
Den 5. marts 1889 spillede AB sin første officielle fodboldkamp. Kampen blev spillet på Blegdamsfælleden, og AB vandt 2-0 over modstanderen BK Frem.
I 1889 deltog AB desuden i DBU's stiftende generalforsamling sammen med 21 fodboldklubber fra København og fem fra provinsen. 27. april 1889 blev AB vinder af DBU's første turnering, da AB slog hidtil uovervindelige KB. I 1890 spillede AB den første dansk-svenske fodboldkamp i historien, da Halmstads BK blev besejret 3-0 på udebane.
I perioden 1890–1900 havde AB stor sportslig succes og vandt således københavnsmesterskabet otte gange.
Fodboldspillet var i klubbens tidlige år endnu ikke udbredt til skolerne, og AB startede derfor en juniorafdeling med hensigt at kunne rekruttere talentfulde unge spillere. Afdelingen måtte dog lukke igen allerede i 1897 grundet medlemmernes dårlige opførsel. I 1899 forsøgte klubben sig igen, og denne gang havde tiltaget større succes, da afdelingens medlemstal steg til 70 medlemmer i løbet af det første år. De to første medlemmer af den nye juniorafdeling var brødrene Niels Bohr og Harald Bohr, som begge senere kom på AB's førstehold og prægede klubben i en stor del af dens første år. Harald Bohr debuterede på AB's førstehold allerede som 16-årig, hvor han blev kendt som den første dribler i dansk fodbold og af pressen blev døbt Lille Bohr. Han spillede altid med et hvidt lommetørklæde som han inden kampstart holdt op i vejret for at måle vindretningen og -styrken. Harald nåede i løbet af sin karriere at spille fire landskampe. Niels Bohr blev mere kendt uden for fodbolden som nobelprismodtager og i sit virke som professor, hvilket en situation fra en kamp mod tyske Mittweida Tecnicum illustrerer. Her spillede Niels Bohr målmand, og da bolden sjældent kom ned mod AB's mål, fik han tiden til at gå ved at læne sig op ad den ene målstolpe. Pludselig blev der trillet en lang bold op mod AB's mål, som publikum forventede, at Niels Bohr ville løbe ud og samle op, men han reagerede først, da en tilskuer råbte ham op, og bolden gik i mål. Efter kampen måtte han erkende, at hans tanker var omkring et matematisk problem, som han havde forsøgt at løse ved at foretage nogle udregninger på indersiden af den ene målstolpe.
En anden central skikkelse i AB's første tid var departementschef Charles Buchwald, som spillede på landsholdet i både fodbold og cricket og var med til at sikre AB københavnsmesterskabet i fodbold i 1899 og 1900.
Baneejende på Tagensvej I 1902 nedsatte AB et arbejdsudvalg, som havde til formål at gøre AB til en baneejende klub, som KB og B93 kort forinden var blevet. Udvalget skaffede 60.000 kr. til finansieringen af anlægget, som primært kom fra rentefri obligationslån fra supportere af klubben. I efteråret 1902 lejede klubben seks tønder land på Lammefælleden ved Tagensvej i København af Københavns Kommune til etableringen af et nyt anlæg, som blev taget i brug allerede i 1903.
Kort efter etableringen af det nye træningsanlæg fik AB også en ny hjemmebane. Interessen for idræt var tiltagende i begyndelsen af det 20. århundrede, og af den grund fremlagde Københavns borgmester Jens Jensen i 1906 et forslag til etableringen af en idrætspark, hvilket Københavns Borgerrepræsentation året efter fik bevilget 1.264.450 kr. til anlæggelsen af. I 1911 stod Københavns Idrætspark færdig, og anlægget blev hjemmebane for det danske fodboldlandshold samt de københavnske fælledklubber, herunder AB.
AB's fodboldspil udviklede sig drastisk, da man gik fra den ujævne jord på de gamle fælleder til gode baner på et rigtigt træningsanlæg. De gode resultater AB havde opnået hidtil i københavnsmesterskabet udeblev dog i perioden efter flytningen til Tagensvej, og det blev til en lang række placeringer som nummer to, tre og fire. Et højdepunkt i perioden efter flytningen til de nye baner var dog, da holdet i 1907 spillede 2-2 mod professionelle Middlesbrough F.C. fra England. I 1912 nåede de dårlige resultater et nyt lavpunkt, da AB endte sidst og måtte spille nedrykningskamp mod ØB. AB vandt dog nedrykningskampen 3-1 og reddede sig dermed fra nedrykning.
I 1910'erne begyndt resultaterne at blive bedre igen, og i 1914 deltog AB i sin første pokalfinale, der dog blev tabt med 3-4 til KB. I 1919 vendte heldet omsider, da AB vandt sit første danmarksmesterskab efter at have besejret B1901 3-0 i finalen i Idrætsparken i København. KBU's turnering, som førte til finalen i danmarksturneringen, blev vundet på overbevisende manér med 11 sejre og kun ét nederlag, og en målscore på 46-16. I 1921 vandt AB igen danmarksmesterskabet, da AGF blev besejret 3-0 i Aarhus Idrætspark af et hold bestående af mange af de samme spillere, som havde vundet danmarksmesterskabet to år tidligere.
I årene på Tagensvej etablerede AB og BK Frem et samarbejde om at arrangere såkaldte "englænderkampe", som også KB og B93 havde gjort det med stævnet, hvor professionelle udenlandske klubhold blev inviteret til en fodboldturnering i København. Englænderkampene genererede store tilskuerindtægter for de arrangerende klubber i kraft af den store interesse for at se de professionelle engelske hold.
Flytning til Nørre Allé I 1919 opsagde Københavns Magistrat lejemålet til AB's anlæg på Tagensvej per 1. oktober 1919, og AB blev derfor sat i udsigt pludseligt at stå helt uden et træningsanlæg efter at have haft træningsanlæg på Tagensvej i 16 år. AB fik dog forhandlet en ændring af aftalen, som betød, at klubben måtte acceptere en nedsættelse af opsigevarslet for anlægget til én måned, og at AB derfor kunne bruge anlægget frem til, at grunden skulle tages i brug. Den 1. januar 1922 opsagde magistraten endeligt lejemålet, da der skulle bygges på grunden. AB var fra da af henvist til igen at spille på fælleden, og fik i den forbindelse lov til midlertidigt at benytte et stykke af Rigshospitalets grund, hvor omklædning måtte foregå i et skur uden bad.