Ove Verner Hansen (født 20. juli 1932, død 20. februar 2016dr.dk: 'Bøffen' fra Olsen Banden er død, hentet 21. februar 2016) var en dansk operasanger, skuespiller og kogebogsforfatter.

Liv og karriere Ove Verner Hansen blev født i Helsingør på Kongensgade 7 ST. Han var søn af maskinsnedker Evald Verner Hansen og hans hustru Anna Tora, f. Nielsen. Forældrene var kort forinden blevet viet den 14. maj 1932.Opslag Nr. 46 - Fødte Mænd Kirkebog 1931 - 1935 Helsingør Skt Olai Sogn, set på Danish Family Search Hansen blev selv boende i Helsingør indtil sin død. Han var kontoruddannet og arbejdede som sømand, minearbejder, Falck-redder og skovhugger. På grund af sin markante stemme begyndte han dog også at uddanne sig som sanger hos Christian Riis og Stefán Íslandi, og senere på Det Kongelige Teaters Operaskole. I 1958 blev han optaget i Det Kongelige Teaters operakor, og han debuterede der som solist i 1964. Han var i adskillige år teatrets buffobas (dvs. "komiske bas"), bl.a. i Don Juan og En Skærsommernatsdrøm.

Hans komiske talent blev opdaget af filminstruktøren Erik Balling, og han medvirkede i en række af hans film. Han blev mest kendt for rollen som skurken Bøffen i Olsen-banden-filmene. Han var den eneste danske medvirkende, der ikke kun medvirkede i de danske Olsen-Banden-film, men som også deltog i nogle af de norske. Herudover deltog han i en række andre danske film.

Han var forfatter af en lang række kogebøger som Mandemad (1974) og Fiskekogebog (2001), og optrådte også som tv-kok.

Udvalgt filmografi

Film ÅrTitelRolleNoter1971Tandlæge på sengekantenpatient1972Olsen-bandens store kupkøbmandManden på Svanegårdentysk forretningsmand1973Olsen-banden går amokgorillaMig og MafiaenMøkker 'Klumpen' - håndlanger1974Olsen-bandens sidste bedrifterBøffen1975Olsen-banden på sporet1976Olsen-banden ser rødtFrits, lensbaronens chauførEt isoleret tilfældeBøffenreklamefilmStrømerMax Thorsen1977Pas på ryggen, professorhr. AndersenOlsen-banden deruda'BøffenOlsen-banden & Dynamitt-Harry på sporetudenlandsk Olsen-banden-film1978Olsen-banden går i krigOlsen-banden + Data Harry sprenger verdensbankenudenlandsk Olsen-banden-film1979Krigernes børnBondeOlsen-banden overgiver sig aldrigBøffen1980Undskyld vi er herlagerchef1981Jeppe på bjergetbaronOlsen-bandens flugt over plankeværketBøffen, vagtmandOlsen-banden over alle bjergeBøffenOlsen-banden gir seg aldri!udenlandsk Olsen-banden-film1982Olsenbandens aller siste kupp1984Men Olsen-banden var ikke død1985Smuglerkongendansk smugler1998Olsen-bandens sidste stikBøffen

Serier ÅrTitelRolleNoter1970-77Huset på Christianshavnsælger tulipanerafsnit 19, 35, 42, 43, 53, 59, 66, 801972Livsens OndskabKæmner Lassen1977-80En by i Provinsenbagermester Nilssonafsnit 151984Anthonsenhr. Lorentzen, ægtemand der skyggesafsnit 1 & 2

Bibliografi Ove Verner Hansens udvalgte fiskeretter (2003) Ove Verner Hansens hver dags mad (2002) Ove Verner Hansens Fiskekogebog (2001) Ove Verner Hansens vildtkogebog (2000) Barbecue - på grillfod med Ove Verner Hansen (1979) God mad fra det gode køkken - opskrifter (1979) Fra en sangers køkken (1977) Mandemad - 66 opskrifter for far i køkkenet (1974)

Noter

Eksterne henvisninger

"En kunstner med mange talenter", i: Kristeligt Dagblad, 19. juli 2012.

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Operasangere fra Danmark Kategori:Personer fra Helsingør Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Kogebogsforfattere fra Danmark