Løvbjerg Supermarked A/S er en dansk supermarkedskæde i Jylland og på Fyn. Kæden har rødder tilbage til 1926. I 1959 blev det til en egentlig kæde, som i dag omfatter 17 butikker.

Historie Løvbjerg startede med en lille købmandsforretning i Torsted ved Horsens, som Christian Løvbjerg åbnede i 1926. I 1959 etableredes en egentlig kæde, da Christians to sønner, Knud Løvbjerg og Carsten Løvbjerg, åbnede Jyllands første supermarked på Torvet i Silkeborg. Det var en kæmpe succes og brødrene åbnede forretninger flere steder i Jylland og som nogle af de første startede de i slutningen af 1960'erne små discountbutikker under navnet Prisa. I 1994 indledte Løvbjerg og Rema1000 i Norge et samarbejde, der betød, at alle Prisa-butikkerne og flere af Løvbjerg-butikkerne blev konverteret til Rema1000-butikker. De største Løvbjerg-butikker blev dog i selskabet Løvbjerg Supermarked A/S. Efter 10 år blev Løvbjerg-familiens andel af Rema1000 i Danmark solgt til Rema1000 i Norge, og familien koncentrerede sig herefter udelukkende om de tilbageværende Løvbjerg-butikker.

Senest har kæden åbnet butikker i Aabenraa, Fredericia (13. marts 2011), Frederikshavn (18. november 2022), Esbjerg (17. november 2023) og Viborg, Sct. Mathias Centret (2. maj 2025), og kæden består i dag af 18 butikker.

Butikker

Referencer

Eksterne henvisninger

Løvbjergs hjemmeside

Løvbjerg Krøniken (historie)

Kategori:Supermarkedskæder i Danmark Kategori:Etableret i 1926 Kategori:Virksomheder i Horsens