Bryggebroen er en bro i Københavns sydhavn og er en 190 meter lang kombineret cykel- og gangbro gående øst-vest. Broen går mellem Havneholmen (vest) og Islands Brygge (øst) og forbinder sammen med Cykelslangen Vesterbro på Sjælland og Amager.

Broen, der åbnede 14. september 2006, er 5,5 meter bred og virker som svingbro for, at større sejlende fartøjer kan passere igennem. Navnet på broen blev fundet efter en konkurrence i Politiken, hvor mere end 200 forslag blev indsendt. Navnet Bryggebroen blev valgt, fordi broen forbinder Kalvebod Brygge med Islands Brygge.

Ved broens indvielse var Havneholmen stadig en byggeplads, og for at sikre adgangen til broen var det nødvendigt at bygge en kort træbrygge mod syd. Ligeledes skulle brugere syd om Fisketorvet.bryggebladet.dk, 7 2007 Om de midlertidige adgangsveje Det ekstra byggeri medførte en ekstraudgift på ca. 8 mio. kr. men sikrede til gengæld, at åbningen af broen ikke skulle udskydes i 2 år.www2.kk.dk Københavns kommune om ekstrabevilling til Bryggebroen

Broen, der var den første nye bro i 50 år i Københavns Havn, er i dag desuden blevet et populært sted at ophænge de såkaldte "elskovslåse".

Referencer

Ekstern henvisning

Se mere på Copenhagen X

Kategori:Broer i København Kategori:Svingbroer Kategori:Gangbroer Kategori:Amager Kategori:Vesterbro Kategori:Islands Brygge Kategori:Etableret i 2006