Bjørnemose er en tidligere sædegård og herregård ved Skårupsund i Tved Sogn, Sunds Herred, i Svendborg Kommune på Fyn. Gården nævnes i skriftlige kilder fra 1531. Den begyndte som en gård under Kronen og blev senere et gods med fæstegårde, skove og rettigheder ved Tved Kirke. Blandt besidderne var Jakob Ulfeldt, Henning Valkendorf, Margrethe Blome, familien Skeel og familien Ahlefeldt-Laurvig.Jens Holmgaard m.fl.: Tved sogn, Sunds herred, i J.P. Trap, Danmark, 5. udgave, afsnittet om Bjørnemose og Tved Kirke, s. 673–675 (digital udgave ved Lex).Bjørnemose, Dansk Center for Herregårdsforskning, Aarhus Universitet, afsnittene »Ejerhistorie«, »Bygninger«, »Tjenestefolk« og »Gårdens stamdata gennem tiden«.
Den tidligere hovedbygning blev væsentligt ændret i 1700- og 1800-tallet. Under en brand den 4. januar 2021 blev store dele af hovedbygningen beskadiget. Bygningen blev efterfølgende genopbygget.Historie, Bjørnemose Gods, besøgt 17. oktober 2026 (ejernes egen historiske fremstilling og oplysninger om genopbygningen).Bjørnemose, Tved Sogn Lokalhistorisk Forening, arkivregistrering A91, herunder registreringer af avisudklip 2021–2022.
Historie Kronens gård i 1500-tallet Bjørnemose omtales første gang i 1531 i formen Biørnæmoszegordt. I 1550 overlod Christian 3. gården på livstid til dens daværende beboer Hans Ottosen. Han skulle istandsætte og forbedre gården, betale den sædvanlige landgilde og føre tilsyn med Kronens skove. Hans Ottosens ret var dermed en brugsret under Kronen, ikke et dokumenteret arveligt ejerskab.
I 1559 opstod en strid mellem kirkeværgerne ved Vor Frue Kirke i Svendborg og Tved Kirke om Bjørnemose og to møller ved Ørkild. Lensmanden på Nyborg afgjorde i 1563 spørgsmålet til fordel for Vor Frue Kirke. Mellem 1574 og 1579 indgik Frederik 2. et mageskifte med Geske Brockenhuus, enke efter Erik Bille, hvorved hun mod afgivet gods i Koldinghus Len overtog Bjørnemose. Ejendommen kom senere tilbage under Kronen.
Adelige ejere og tilknytningen til Glorup I 1618 overdrog Kronen Bjørnemose til rigskansleren Jakob Ulfeldt ved et mageskifte. Overdragelsen omfattede også skov med græsningsmulighed for svin. Hans datter Birgitte Ulfeldt bragte gården ind i sit ægteskab med Otto Krafse, som i 1638 afhændede den til Henning Valkendorf, besidder af Glorup. Bjørnemose blev således en del af samme ejerkreds som Glorup, men de to godser havde hver sin senere historie.
Det er usikkert, hvornår Bjørnemose definitivt blev en selvstændig herregård. Dansk Center for Herregårdsforskning anfører, at der endnu i 1619 var flere beboere på gården; dette er blevet tolket som et tegn på, at den på dette tidspunkt stadig kan have haft karakter af en større bondegård.
Margrethe Blome og svenskekrigenes tid Henning Valkendorf fik i 1655 patronatsretten til Tved Kirke knyttet til Bjørnemose. Han døde i 1658 under Karl Gustav-krigene. Hans enke, Margrethe Blome (1616–1679), overtog efter aftale med arvingerne Glorup og ansvaret for en betydelig gæld, men måtte i 1661 afstå godset til kreditorerne. Bjørnemose kom i kreditoren Hans von Ahlefeldts besiddelse. Opgøret om gælden fandt sted i en tid, hvor krig og besættelse havde belastet det fynske godslandbrug, men størrelsen af krigenes konkrete økonomiske betydning for Bjørnemose er ikke fastslået.Svend Larsen: »Bjørnemose«, i Aage Roussell (red.), Danske Slotte og Herregårde, bind 8, 2. udgave, København, 1960'erne, s. 69–76. Digitalisering hos Danskernes Historie Online.
I 1661 pantsatte Hans von Ahlefeldt Bjørnemose for 5.000 rigsdaler. Den 1. februar 1662 overdrog han ifølge et referat af tingbøgerne Bjørnemose med patronatsretten til Tved Kirke, Skovmøllen, fem gårde og nogle huse til Margrethe Blome. Den samlede sum var 2.360 rigsdaler. Et referat af et dokument fra 14. november 1672 fortæller desuden, at Margrethe Blome pantsatte Tved Kirke for 284 rigsdaler. Oplysningerne viser, at hun handlede og disponerede over ejendom og kirkelige rettigheder i eget navn under sin enkestand.Valckendorferne paa Klingstrup, deres Donationer og Stiftelser: med Bidrag til Gaardens Historie 1530–1880, ældre historisk fremstilling, s. 60 ff., med uddrag af tingbøger om skødet 1. februar 1662 og pantsætningen 14. november 1672. Det originale tingbogsmateriale er ikke selvstændigt gennemset her.
Margrethe Blome beholdt Bjørnemose til sin død i 1679. Dette årstal fremgår af Trap Danmark og den historiske ejerliste hos Dansk Center for Herregårdsforskning. Sidstnævntes løbende tekst angiver et andet dødsår (1676); årstallet 1679 støttes imidlertid af de øvrige nævnte fremstillinger.
En retssag i Højesteret i 1681 om kommissærernes forretninger efter Margrethe Blomes død er registreret i Højesterets dombog. Sagens udfald er ikke fastslået i de gennemgåede kilder.Elith Olesen: »3 brødre Scheel og deres nærmeste efterslægt«, Personalhistorisk Tidsskrift (1978), notehenvisning til Rigsarkivet, Højesterets dombog 1681, s. 620 ff. Digitaliseret udgave.
Urne-, Skeel- og Sehested-slægterne Efter Margrethe Blomes død overgik Bjørnemose til Knud Urne til Juulskov. I 1701 giftede han sig med Anna Beate Valkendorf (1662–1720), som var barnebarn af Henning Valkendorf. Efter Knud Urnes død i 1705 og hendes ægteskab med Erik Skeel i 1707 kom Bjørnemose ind i Skeel-slægtens besiddelser. Under Erik Skeel blev godsets jordtilliggende udvidet, blandt andet ved erhvervelsen af Thurø i 1723 med auktionsskøde i 1724. Gården havde dermed en direkte økonomisk forbindelse til øen på den anden side af sundet.
Ved Erik Skeels død i 1729 gik Bjørnemose efter hans testamentariske bestemmelser kortvarigt til broderen Mogens Skeel og derefter til deres søster Ide Skeel (død 1749), enke efter Wulff Sivert von Holsten. I 1742 solgte Ide Skeel godset til sin svigersøn Erik Christian Sehested, der lod opføre en ny hovedbygning. Købet omfattede betydelige ejendoms- og kirkerettigheder.
Familien Juel og Ahlefeldt-Laurvig thumb|Kobberstik af greve Christian Ahlefeldt-Laurvig (1732–1791), der boede på Bjørnemose sammen med Elisabeth Juel.Wikimedia Commons: Christian Ahlefeldt-Laurvigen, kobberstik fra Norsk portrettarkiv. Registreret som public domain. Efter Erik Christian Sehesteds død i 1757 købte etatsråd Jens Juel til Hverringe i 1758 Bjørnemose på vegne af sin datter Elisabeth Juel (1742–1803). Hun blev i 1759 gift med Christian Ahlefeldt-Laurvig (1732–1791), og ægteparret boede på Bjørnemose. De fik fjorten børn.
thumb|Portræt af Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760–1832), født på Bjørnemose. Ukendt kunstner, omkring 1810.Wikimedia Commons: Frederik Ahlefeldt-Laurvigen. Maleri, ukendt kunstner, ca. 1810; registreret som public domain.
På Bjørnemose blev blandt andre deres sønner Frederik Ahlefeldt-Laurvig (1760–1832), senere kendt som Generalen og besidder af grevskabet Langeland, og Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig (1764–1794), politisk forfatter, født. Sidstnævnte udgav under indtryk af oplysningstidens politiske ideer skrifter om lovgivning, landbrugsreformer, privilegier og pressefrihed. Den anden søns samfundssyn stod dermed i kontrast til faderens udtalte modstand mod landboreformerne.Hans Jensen: »Jens Ahlefeldt-Laurvig«, Dansk Biografisk Leksikon.K.C. Rockstroh: »Frederik Ahlefeldt-Laurvig«, Dansk Biografisk Leksikon.
Efter Christian Ahlefeldt-Laurvigs død i 1791 fulgte sønnen Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig. I 1804–1805 blev gården solgt til Albrecht Christoph von Heinen. Kilderne anvender lidt forskellige årstal for dette salg.
Udstykning og skiftende ejere i 1800-tallet Albrecht Christoph von Heinen solgte i 1811 Bjørnemose til Peter Johansen de Neergaard. Sidstnævnte frasolgte i løbet af 1811–1812 66 af godsets fæstegårde, før han overdrog hovedgården til Adam Gottlob Josva von Bülow. Hans søn Rasmus Hartvig von Bülow fulgte som besidder fra 1825. Efter yderligere ejerskifter overtog Jens Christian Harreschou gården i 1848.
I 1854 købte baron Erik Carl Bille Brahe ejendommen og lod anlægget gennemgå en omfattende ombygning. Han døde i 1866. Året efter solgte hans enke Hedvig Charlotte Amalie Schaffalitzky de Muckadell, gift Bille Brahe, Bjørnemose til Jens Hansen. Gården forblev derefter i familiens besiddelse gennem flere generationer, indtil den i 1995 overgik til et selskab.
Bjørnemose efter 1995 Fra 1995 til 2017 blev Bjørnemose drevet under Bjørnemose ApS ved Heidi Sommer. I denne periode blev ejendommen omtalt i pressen i forbindelse med en længerevarende strid om godsets forhold. I 2017 blev Bjørnemose overtaget af Bjørnemose, Svendborg ApS. Efter overtagelsen blev der blandt andet udviklet aktiviteter med ferieophold, selskaber og arrangementer. Oplysninger om nutidig anvendelse bygger på ejernes egen beskrivelse og bør ikke forveksles med en historisk frednings- eller matrikelregistrering.
Bygninger og kulturmiljø thumb|Bjørnemose gengivet af Ferdinand Richardt i Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker, udgivet 1865–1867. Billedet viser hovedgården inden de senere ombygninger og nedrivninger.Wikimedia Commons: Fyn 04 Bjørnemose SV 1866.jpg, J. F. Richardt, fra Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker (1865–1867); public domain. Hovedbygningen blev opført i flere omgange. En ældre hovedfløj blev bygget mellem 1745 og 1756 under Erik Christian Sehested, blandt andet med sten fra ruinerne af Ørkild. Under Erik Carl Bille Brahe blev dele af anlægget erstattet eller ombygget i 1850'erne. Den ældre vestfløj fra 1700-tallet blev revet ned omkring 1980. Beskrivelser fra før nedrivningen omtaler et tofløjet, hvidkalket bygningsanlæg med kamtakkede gavle og frontispicer. Senere stod kun den sydlige hovedfløj tilbage.
Sydfløjen er i to etager og har en fremspringende, gennemgående frontispice med kamtakker. Mod sydvest står en åben hjørnepavillon i to etager med spir. Nord for hovedbygningen ligger avlsgården, hvor dele tidligere var bindingsværksbygninger fra 1700-tallet, mens nyere længer er tilføjet. Historiske fotografier og registreringer viser således et anlæg, der gennem tiden er blevet kraftigt omformet.
Haven strækker sig mod Skårupsund. I beskrivelser af anlægget nævnes beplantede partier, dam, pavillon og bådebro. Bjørnemose ligger i en historisk enklave af Tved Sogn ved sundet, omgivet af andre sogne- og byområder; beliggenheden har sat sit præg på godsets forhold til skov, møller, færdselsveje og Thurø.
Branden i 2021 og genopbygningen Den 4. januar 2021 udbrød en omfattende brand i Bjørnemoses hovedbygning, hvor blandt andet taget og en gavl blev stærkt beskadiget. Ingen mennesker eller dyr kom til skade. Ejeren oplyser, at hovedbygningen siden er blevet genetableret, og Tved Sogn Lokalhistorisk Forening registrerer avisomtale af genopbygningen i 2021 og indflytning efter renoveringen i 2022.
Brandårsagen er ikke fastslået i de gennemgåede historiske kilder.
Tved Kirke, gravkapel og patronatsret Bjørnemoses besiddere havde i århundreder forbindelse til Tved Kirke. Fra 1655 var den såkaldte jus patronatus, patronatsretten til kirken, knyttet til Bjørnemose. Ved ejerskiftet i 1662 blev retten overdraget til Margrethe Blome sammen med hovedgården og andet gods. Retten havde betydning for valg eller kald af præst og kirkens økonomiske tilknytning til godset.
I Tved Kirkes sydkapel findes et adeligt gravkapel fra begyndelsen af 1700-tallet. Her omtaler Trap Danmark et egetræsepitafium med en portrætbuste af Anna Beate Valkendorf og skulpturer af hendes to ægtemænd, Knud Urne og Erik Skeel. Gravkapellet rummer desuden kister og mindesmærker for flere familier med forbindelse til Bjørnemose, herunder Sehested- og Holsten-slægterne. En del af gravkapellets kister blev ved en istandsættelse i 1910 nedsat under kirkegulvet.P. Frederiksen: Det adelige Gravkapel i Tved Kirke, Svendborg, 1910 (digitaliseret udgave).