thumb|Faxe Kalkbrud

thumb|Faxe Kalkbrud i slutningen af 1800-tallet Faxe Kalkbrud er et kalkbrud lige øst for Faxe by. Brydningen startede i begyndelsen af 1200-tallet. I 1600-tallet suppleredes med kalkbrænding. Kalkbruddet er ca. 150 hektar (1,5 (nord-sydlig retning) X 1 (øst-vest) kilometer) stort og 45 m dybt.

Siden 1884 er brydningen drevet af Faxe Kalk A/S, som i dag (2015) ejes af belgiske Lhoist Group, der har produktion i 25 lande. Der produceres bl.a. brændt kalk, kalk til teknisk brug, jordbrugs- og foderkalk.

Kalken er ca. 63 millioner år gammel og stammer fra en hævet havbund fra Danientiden i begyndelse af Palæogen. Der er rig mulighed for at finde fossiler.

Ved Faxe findes en egentlig koralbanke, hvor et åbent netværk af grenede koraller har samlet slam og andre sedimenter. Bjergarten er generelt stærkt hærdnet, men kan være meget porøs. Koralkalken dækker et område på ca. 2 km², hvor den veksler med bryozobanker, der har vokset ind mod og over små koralbanker eller rev. I kalkbruddet ved Faxe kan man finde fossiler af de mange havdyr, der levede her som hajer, blæksprutter, krabber, fisk, søpindsvin, muslinger og snegle. Der er fundet mere end 500 arter havdyr.

Rollotårnet 1938-1950 Rollotårnet blev opført 1938 opkaldt efter vikingen Rollo, der blev hertug af Normandiet i 900-tallet. Tårnet var 25 m højt og stod på Faxe Bankes højeste punkt. Da Faxe kalkbrud skulle udvides, måtte tårnet opgives. Det danske militær stod for sprængningen maj 1950.

Faxe Kalkbrud som filmlocation Kalkbruddets unikke karakter har gjort det til en yndet lokation for optagelse af danske og udenlandske filmproduktioner. Allerede i 1913 blev stumfilmen Karen fra Gruben optaget i kalkbruddet, og senere er der på lokationen foretaget optagelser til bl.a. filmene Præriens skrappe drenge (1970), Jeg så Jesus dødanskefilm.dk om Faxe Kalkbrud (1975) og VinterbrødreFaxe kalkbrud med i film med topskuespiller på rollelisten, tv2east.dk (2017). Julekalenderen Jesus og Josefine (2003) indeholder også optagelser fra kalkbruddet.

Se også Geomuseum Faxe Faxekalk, dokumentarfilm fra 1930'erne Industribygninger i Danmark

Referener

Litteratur . Digitalisering i Danmarks Tekniske Kulturarv

Eksterne henvisninger

Østsjællands Museum om Faxe Kalkbrud Fakse Kalk, Fix Faxe Kort over Danmark Luftoptagelser fra 1929 fra Faxe Kalkbrud på danmarkpaafilm.dk

Kategori:Mineselskaber i Danmark Kategori:Virksomhedshistorie Kategori:Kalkminer i Danmark Kategori:Faxe Kommune