Jesus & Josefine er en dansk julekalender, der blev sendt på TV 2 i december 2003. Julekalenderen blev genudsendt i december 2009.TV 2 genudsender 'Jesus & Josefine' | Tv-guide, 25. juni 2009, hentet 27. oktober 2015Jesus og Josefine | Juleweb, hentet 27. oktober 2015 Serien har manuskript af Bo Hr. Hansen og Nikolaj Scherfig og blev instrueret af Carsten Myllerup. Musikken blev skrevet af Martin Brygmann, og seriens titelnummer, "Jesus & Josefine", blev sunget af Brygmann og Julie Berthelsen.

Julekalenderen blev efterfulgt af filmen Oskar & Josefine fra 2005.

Handling Julekalenderen handler om pigen Josefine, som ikke kan lide jul. Hun kommer ind i en butik, der ejes af den mystiske Thorsen, hvor hun finder et lille krybbespil, som fungerer som en slags tidsmaskine. Den bringer hende tilbage i tiden til Nazaret omkring år 12. Der møder hun Jesus som barn. Det ene visit bliver til flere, og løbende forandrer hendes besøg Jesu liv og griber ind i de beretninger, som Bibelen har om Jesus.

Skuespillere Josefine: Pernille Kaae Høier Jesus: Sebastian Aagaard-Williams Oskar: Rasmus Ott "Razz" Louise, Josefines mor: Andrea Vagn Jensen Jesper, Josefines far: Nikolaj Steen Lukas, Josefines lillebror: Jonathan Werner Juel Josef: Martin Brygmann Maria: Camilla Bendix Jytte: Bodil Jørgensen Thorsen/Satan: Kjeld Nørgaard

Produceret af COSMO FILM.

Referencer

Eksterne henvisninger TV 2 Jul

Kategori:Børneserier fra Danmark

Kategori:TV2 familie-julekalendere Kategori:Julekalendere Kategori:Danske tv-serier fra 2000'erne