X-Files (engelsk: The X-Files) er en amerikansk tv-serie der kørte på Fox fra 1993 – 2002, og igen fra 2016 - 2018. Serien blev sendt første gang i Danmark fra midten af 1990'erne, under navnet Strengt Fortroligt. Dette navn valgte TV 2 dog ikke at bruge fortsat i genudsendelserne nogle år senere.

Serien følger to FBI-agenter – Fox Mulder, spillet af David Duchovny, og Dana Scully, spillet af Gillian Anderson – i deres undersøgelser af usædvanlige sager, der ofte er af en paranormal natur. F.eks. sager om folk, der er blevet bortført af rumvæsener, eller folk der har været i kontakt med overnaturlige mennesker og andre skabninger. Serien er skrevet af Chris Carter og strækker sig over 11 sæsoner.

Der er også lavet to film, den ene i 1998 med titlen "The X-Files: Fight The Future", den anden i 2008 med titlen "The X-Files: I Want To Believe". Hovedpersonerne spilles af de samme som i serien. Handlingen i den første film foregår mellem den femte og sjette sæson i serien, og er derfor en vigtig del af seriens historie. Den anden film har derimod ikke noget med serien at gøre, og kan ses uden at man har set noget af serien.

Eksterne henvisninger

Kategori:Science fiction-tv-serier fra USA Kategori:Amerikanske tv-serier fra 1990'erne Kategori:Amerikanske tv-serier fra 2000'erne Kategori:Amerikanske tv-serier fra 2010'erne Kategori:Tv-programmer fra Fox Broadcasting Company