thumb|300px|Tre mindetavler (på dansk, svensk, og engelsk) på "Danmarks Plads" i Jerusalem. Den danske tekst lyder "I oktober 1943 trodsede det danske folk og modstandsbevægelsen nazisternes besættelse af deres land ved at redde deres jødiske landsmænd. I løbet af ti nætter blev næsten alle danske jøder – over syv tusinde mennesker – sendt i sikkerhed over Øresund til Sverige i fiskerbåde og andre småskibe. Den danske modighed og den svenske gæstfrihed gav et uudsletteligt bevis på menneskelige værdier i en barbarisk tid. Israel og verdens jøder vil aldrig glemme." Den danske modstandsbevægelse var dels et civilt baseret modsvar til den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig, dels et militært koordineret modsvar, inspireret af engelsk militær. Modstandsbevægelsen i Danmark havde indtil 1942, hvor krigslykken skiftede, kun få medlemmer. Modstandsbevægelsen foretog sabotage af industri, jernbaner og likvidering af stikkere. thumb|Churchill-klubbens unge medlemmer Modstandsbevægelsen blev aldrig stor og overtog ikke kontrollen af nogen områder fra tyskerne. Alligevel var den med til at præge indtrykket af besættelsen. Blandt de største bedrifter var redningsaktionen for de danske jøder til Sverige, en aktion der betragtes som en af de største aktioner gennemført af en modstandsbevægelse i et land besat af Nazi-Tyskland. Resultatet var, at langt størsteparten af den dansk/jødiske befolkning overlevede besættelsen. Modstandsbevægelsen bestod af grupper fra alle dele af landet.
Blandt de tidligste var Thomas Sneum, Churchillgruppen og Hvidstengruppen. De største modstandsgrupper var Holger Danske, Ringen og BOPA. I Sverige samledes Den Danske Brigade, der kom i aktion i maj 1945.
Den tidlige modstand 1940-1942 I de tidlige besættelsesår var modstandsbevægelsen ustruktureret, og aktioner forekom sporadisk. Et af de tidlige eksempler på denne type modstand var Churchill-klubben, som blev dannet i 1940 af en gruppe drenge i Aalborg. Gruppens sabotageaktioner bestod af ildspåsættelse, hærværk og våbentyveri.
Modstanden bliver organiseret Efter Tysklands invasion af Sovjetunionen i 1941 blev Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) forbudt i Danmark. Partiet begyndte i løbet af 1942 at organisere væbnede modstandsgrupper vendt imod den tyske besættelsesmagt og den danske regerings samarbejdspolitik. Samtidig begyndte partiet at udgive den illegale avis Land og Folk, som blev et af de største illegale blade under besættelsen.
En af de kommunistiske modstandsgrupper, som blev dannet i løbet af 1942, var KOPA (Kommunistiske Partisaner). KOPA's aktiviteter bestod primært af mindre angreb med hjemmelavede bomber, hærværk og ildspåsættelser. I 1943 skiftede gruppen navn til BOPA (Borgerlige Partisaner). BOPA var under besættelsestiden med en lille kreds af aktive modstandsfolk i stand til at gennemføre adskillige store sabotageaktioner og likvideringer. BOPA stod bl.a. bag en af besættelsestidens største enkeltsabotager: sprængningen af radiofabrikken Torotor i Ordrup 2. januar 1945. Sprængstoffet til aktionerne skaffede BOPA sig ved tyverier, f.eks. fra Faxe Kalkbrud i december 1942.
Den anden store modstandsgruppe var Holger Danske, som blev stiftet i foråret 1943. Holger Danske var en ægte "borgerlig" modstandsgruppe i modsætning til BOPA.
De væbnede modstandsgrupper blev organiseret i kompagnier og mindre delinger. BOPA bestod i gennemsnit af 5-6 grupper á 6-7 mand. Udskiftningen var stor: de fleste var del af det praktiske arbejde i ca. 3-4 måneder, hvorefter de måtte flygte til Sverige, hvis de ikke var arresteret eller dræbt. I løbet af krigen var der ca. 300 mand i BOPA's kamp- og sabotagegrupper. Holger Danske eller HD var opdelt i gruppe I, II, III, IV og V. Grupperne kendte ikke hinanden på grund af den løse struktur; og blev en gruppe afsløret, kunne de andre fortsætte. Denne struktur var med til at sikre grupperne mod at blive optrævlet, men det skete alligevel i flere tilfælde. thumb|Mindesten over Hvidstengruppen Ved siden af de egentlige kampgrupper blev der organiseret grupper, som stod for transport af våben/flygtninge og våbenopsamling. En af de bedst kendte af denne type er Hvidstengruppen, som blev oprettet af Marius Fiil i 1943 på opfordring af den jyske modstandsbevægelses leder Flemming Juncker, som samarbejdede med den britiske enhed SOE om opbygningen af den jyske modstandsbevægelse.Gads Leksion -Hvem Var Hvem, Gads forlag 2005: side 188-89 SOE havde væsentlig indflydelse på opbygningen af den danske modstandsbevægelse og nedkastede allerede tidligt faldskærmssoldater over Danmark.
En anden type var de politiske modstandsgrupper. I 1942 blev bevægelsen Frit Danmark, som bl.a. udgav det illegale blad af samme navn, dannet. Organisationen var et tværpolitisk initiativ, og blandt stifterne var den konservative politiker John Christmas Møller og kommunistpartiets leder Aksel Larsen. thumb|Fra venstre: Erik Husfeldt, Alfred Jensen, Frode Jakobsen, Børge Houmann, Mogens Fog, Aage Schoch, Ole Chievitz of C.A. Bodelsen. Arne Sørensen er udenfor billedets ramme. Fraværende: Erling Foss, Niels Banke og Hans Øllgaard I begyndelsen af besættelsen blev der dannet foreninger, der fokuserede på folkeoplysning. Modstandsgruppen Ringen ønskede at skabe et åndeligt modspil til nazismen.Besættelsens Hvem Hvad Hvor, Politikens forlag 1979: side 218 I 1943 var foreningen med til at danne Danmarks Frihedsråd sammen med Dansk Samling, Frit Danmark og DKP, og fra 1944 blev modstandsgruppen Holger Danske tilknyttet foreningen.
Det samme gjaldt det politiske parti Dansk Samling stiftet i 1936, som under besættelsen fordømte samarbejdspolitikken. Fra 1943 gik partiets netværk af lærere, præster og landmænd ind i den aktive modstandskamp primært i Holger Danske.
Ved siden af den civile modstandskamp var der et ønske fra de allierede om, at der skulle etableres en undergrundshær inden 1. marts 1944,Besættelsens Hvem Hvad Hvor, Politikens forlag 1979: side 185 som kunne bistå de allierede tropper ved en invasion. Organiseringen af undergrundshæren skete uden større koordinering indtil nytåret 1943/44. Her indgik Den lille Generalstab, som blev oprettet under den tyske internering af hærens officerer under Operation Safari 29. august 1943, i et samarbejde med frihedsrådet i M-udvalget. M-udvalget inddelte Danmark i seks regioner og senere syv med Bornholm, med regional ledelse. Oprindelig tillod Generalstaben ikke, at officererne søgte over i det civile illegale arbejde på egen hånd, men fra foråret 1944 accepteredes det, at officerer indgik i dannelsen af militærgrupper eller M-grupper. Betegnelsen O-grupper betød officersgrupper på Sjælland. Den lille Generalstab var loyal over for det etablerede Danmarks repræsentanter, politikerne og kong Christian 10.
Grupperne
Gruppe Aktiv Geografiske område Modstandsaktiviteter Medlemmer Faldne Væsentlige aktioner Politisk observans BOPA (tidligere KOPA) 1942- 1945 Hele landet Udgivelse af illegale blade, sabotage, organisering af ventegrupper ca. 400, 125-175 ved krigens afslutning. ca. 40 Sprængning af radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften den 2. januar 1945, samt diverse andre sprængninger af industrianlæg. Samt 20 likvideringer. Kommunistisk Churchill-klubben 1940 - 1942 Aalborg Mindre sabotage 11 0 Diverse hærværk, våbentyverier og ildspåsættelser. Borgerlig Holger Danske 1943-1945 Primært København Sabotage, likvideringer ca. 350 (1945) 64 Sprængningen af Forum-hallen på Frederiksberg 24. august 1943 og angrebet på B&W i 1944. Udførte desuden ca. 100 stikkerlikvideringer. Borgerlig L-gruppe 1940-1945 Jylland Tidligt sabotage, senere likvideringerca. 100 3+ Udførte 18 likvideringer. Studenternes Efterretningstjeneste 1942-1945 Primært København Illegal transport til Sverige, udgivelse af illegale blade. ca. 5005+Organiserede flugtruter for jøder til Sverige, udgav illegalt blad, indsamlede efterretning, som blev sendt til London, sabotage, våbensmugling, likvidering af stikkere. Konservativ, antikommunistisk Ringen 31. oktober 1941 - 22. oktober 1945 Hele landet Folkeoplysning, udgivelse af illegale blade, organisering af ventegrupper. ca. 10000 Deltagelse i Danmarks Frihedsråd Socialdemokratisk Grupper omkring Dansk Samling 1941 - 1945 Hele landet Våbenmodtagelse, sabotage, illegale blade, rekrutteringsmiljø. ca. 140 aktive 40 Tidligt kontaktnetværk for SOE, rekruttering, jernbanesabotage. Grundtvigiansk nationalt borgerlig Hvidstengruppen 1943 - 1944 Himmerland VåbenmodtagelseI alt 25Medlemmer af Hvidstengruppen 8Modtagelse af våbenleverancer til Hvidsten KroNationalt, Borgerligt
Modstandsbevægelsens ledelse Danmarks Frihedsråd
Danmarks Frihedsråd blev dannet af fem danskere på et møde 16. september 1943 i en lejlighed på Nørrebrogade i København. Det var det nærmeste, Danmark kom til en alternativ regering under besættelsen.
Målet var at koordinere de forskellige modstandsgruppers arbejde mod den tyske besættelse. Rådet holdt normalt ugentlige møder på forskellige adresser i København, og det nedsatte en række underudvalg til at tage sig af områder som
våbenfordeling, der især vedrørte fordeling af de våben, som allierede flyvemaskiner nedkastede til modstandsbevægelsen illegal presse udarbejdelse af lovforslag til et retsopgør efter krigens afslutning kontakt med politikerne
Organisationen oprettede også repræsentationer i udlandet.
Frihedsrådet opløstes i juli 1945 og erstattedes af Frihedsbevægelsens Samråd, som fungerede til oktober 1946.
thumb|250px|Kystforsvarsskibet Peder Skram ligger sænket ved Mastekranen på Holmen. Billedet blev et symbol på ophøret af samarbejdspolitikken Den lille Generalstab
Den lille Generalstab blev oprettet som konsekvens af tyskernes internering af Hæren under Operation Safari den 29. august 1943. Generalstaben blev ledet af kaptajn Viggo Hjalf bistået af unge officerer som kaptajn P.V.T. Ahnfeldt-Mollerup, der skulle organisere hærens officerer og befalingsmænd på baggrund af de nye tilstande. Formålet var, at fastholde et kontaktnetværk mellem Hærens officerer. Staben blev etableret under general Ebbe Gørtz, og den etablerede relationer til alle grupper inden for det danske illegale miljø, samt til lederne af det illegale arbejde i Danmark, Sverige og England.
Gennem udpegning af regionsledere og militære by- og afsnitsledere fik Generalstaben placeret officerer på nøgleposter i modstandsbevægelsen. Herved sikrede den sig loyalitet over for Hæren i store dele af bevægelsen.
Den lille Generalstab var repræsenteret i Frihedsrådet – senest i K-udvalget – men i marts 1945 kom Den lille Generalstab i konflikt med dele af Frihedsrådet, samt med faldskærmschefen Ole Lippmann. Striden gjaldt primært våbenfordelingen mellem modstandsgrupperne, og Generalstaben blev mistænkt for at tilgodese Hærens modstandsgrupper gennem våbenforsyninger, mens de ofte kommunistisk dominerede civile sabotagegrupper kom i anden række. Den skæve våbenfordeling bundede i den mistro, der herskede mellem det etablerede Danmark og de kommunistiske cirkler inden for modstandsbevægelsen. Sabotagegruppen BOPA ytrede, at den ikke fik de nødvendige våben pga. organisationens kommunistiske oprindelse. Historien udmøntede sig efter befrielsen i en intens offentlig debat bl.a. i Land og Folk, hvor Viggo Hjalf blev udskældt. Det kom til et injuriesøgsmål, som Land og Folk tabte. Hjalf fik ikke mulighed for at fortsætte som hærens øverstbefalende.
Modstandsbevægelsens arbejdsområder
Sabotage
Under besættelsen udførte modstandsbevægelsen sabotage på fabrikker, vognparker, forlægninger og jernbaner for at skade og påvirke tyskerne. På den måde forsøgte modstandsfolkene at hjælpe de allierede, som var i krig mod Tyskland. Samtidig ville modstandsfolkene også bremse den danske regerings samarbejde med den tyske besættelsesmagt.