Lidenskab eller passion er en stærk optagethed. Det kan være i erotisk eller andre sammenhænge.
Dorothy Tennov's lidenskab Lidenskab, eller måske kærlidenskab (engelsk: limerence) som det anvendes af psykologen Dorothy Tennov, er en ufrivillig kognitiv og følelsesmæssig tilstand hvor en person føler et intenst romantisk begær for en anden person (kærlidenskabens objekt). Lidenskab kan ofte være hvad man mener når man udtrykker at nogen er "brændt varm" på en anden. Det er karakteriseret ved tvangsbetinget tænkning og udpræget sensitivitet overfor udefrakommende hændelser som indvirker på hvordan objektet for kærlidenskaben forholder sig til den påvirkede person. Det kan opleves som intens glæde eller ekstrem desperation afhængigt af om følelserne er gengældte eller ej. Mens brugen af ordet er sjælden bruges teorier om lidenskab i psykologien når man studerer den romantiske kærlighed og diskuteres ofte af dem som er interesserede i Tennov's arbejde.
Tennov beskriver kærlidenskab som en i starten næsten umærkelig følelse af øget interesse for objektet for kærlidenskaben som, hvis begunstiget af betingelserne, kan vokse til at have en enorm intensitet, selvom det ofte falder ned til et lavere niveau efter et stykke tid. I dette stadie ændrer lidenskaben karakter ved gengældelse eller overføres til en anden person som så bliver det nye objekt for kærlidenskaben. Under gode betingelser forsvinder kærlidenskaben ved gengældelse og ændres til hvad der bedst kan kaldes kærlighed.
Oprindelse
Dette koncept af kærlidenskab opstod i forbindelse med Tennovs undersøgelser i midten af 60'erne. Hun interviewede over 500 mennesker om emnet kærlighed i håb om at forstå og afgrænse den type af intens og voldsom kærlighed som beskrevet i den franske romantiker Stendhal's afhandling Om kærlighed, hvori forfatteren fremlægger sin opfattelse om udkrystallisering. Tennov skabte sit udtryk "kærlidenskab" i 1977 og offentliggjorde det det i sin bog "Kærlighed og kærlidenskab: At være forelsket". Udmøntningen af ordet var tilfældig og (i dets engelske form; limerence) ikke affødt af noget eksisterende ord; Tennov besluttede simpelthen at bruge ordet fordi det lød godt og "passende" for hende og hendes to studerende.
Afvigelse fra kærlighed og andre følelser
Tennov skelner mellem kærlidenskab og andre følelser ved at fastslå at:
Kærlighed indebærer omsorg for den anden persons velfærd og følelser, mens kærlidenskab ikke indebærer dette.
Hengivenhed og "at være glad for" nogen eksisterer kun som en forholden sig til en anden person, irrespektivt af hvordan disse følelser gengældes, hvorimod kærlidenskab forlanger gengældelse.
Sex med objektet er hverken vigtigt eller tilstrækkeligt for en person som oplever kærlidenskab, ulig én som oplever seksuel tiltrækning.
Kærlidenskab er meget længerevarende end følelser som forgabelse, romantisk lidenskab, og ungdommelig forelskelse. Den kan vare ved igennem måneder og selv år.
Kærlidenskab kan have lav-intensitets perioder som ikke kan betragtes som forgabelse.
Underopdelinger
Kærlidenskab har visse grunddele:Tennov, D. Love and Limerence: the Experience og Being in Love, New York: Scarborough House 1999
tvangsbetingede tanker om objektet for kærlidenskaben akut længsel efter gengældelse nogen varierende og forbipasserende lettelse fra uhæmmet kærlidenskab gennem levende forestillinger om gengældelse fra kærlidenskab-objektets side frygt for afvisning og urolig genérthed i kærlidenskab-objektes nærhed intensivering ved modsætning akut sensitivitet overfor enhver handling, tanke, eller omstændighed som kan tolkes fordelagtigt, og en ekstraordinær evne til at opfinde eller skabe "rimelige" forklaringer på hvorfor neutrale handlinger er tegn på skjulte følelser hos kærlidenskab-objektet en smerte i brystet eller maven når følelse af uvished er stærk opløftethed (følelse af at gå på skyerne) når gengældelse ser ud til at være nær en generel intensitet i følelsen som gør andre bekymringer uvæsentlige en bemærkelsesværdig evne til at understrege hvad der er beundringsværdigt hos objektet for kærlidenskaben og til at undgå fokus på negative sider, evt. ændre det til noget positivt
Opfattelse af kærlidenskabens objekt
Udkrystallisering, fra Stendhals værk fra 1822 Om kærlighed, er en proces hvori kærlidenskab-objektet attraktive karaktertræk understreges og uattraktive karaktertræk nedtones, eller ses som tiltrækkende. Karaktertrækkene er ikke rent opspind; objektets faktiske træk underlægges forstørrelse. Objektivt set trivielle træk eller adfærd godtages og de gode sider underlægges uophørlig genoplevelse i den kærlidenskab-ramtes bevidsthed. Neutrale aspekter hos kærlidenskab-obkjektet opfattes som charmerende og dejlige. Ligegyldigt hvad objektet gør kan det fortolkes positivt, i det mindste til en hvis grad. Der er en forbløffende evne til at reagere positivt på mangler. Reaktionen fra den kærlidenskab-ramte fejlbedømmer fuldstændigt de vigtige træk og ignorerer alvorlige problemer hos objektet.
Tvangsmæssig tænkning
Under højdepunktet af kærlidenskaben er tanker om kærlidenskabs-objektet både vedholdene og tvangsbetingede. Kærlidenskab er først og fremmest et fænomen af kognitiv besættelse. Alle hændelser, associationer, stimuli og erfaringer vender med usvigelig sikkerhed tankerne i retning af objektet. De konstante tanker om kærlidenskabs- objektet definerer alt andet. Hvis en tanke ikke har forbindelse til objektet skabes øjeblikkeligt en.
Kærlidenskabelige fantasier er utilfredstillende med mindre de har rod i virkeligheden, grundet det faktum at den fantaserende ønsker at fantasien er realistisk og opnåelig. Fantasier som er forbundet med urealistiske idéer forkastes øjeblikkeligt. Til tider er de retrospektive og fantasierne afspilles fra hukommelsen. Denne form dominerer når det opfattes, at der er mulighed for gengældelse. Andre gange er fantasierne præget af forventningsfuldhed; begynder i en hverdagssituation og ender i klimaks ved opnåelse af objektet for kærlidenskaben. En kærlidenskabelig fantasi kan også indeholde en usædvanlig, ofte tragisk, hændelse.
Den forventningsfulde fantasi danner bro mellem den kærlidenskabsramtes ordinære liv og til det intenst efterstræbte ekstatiske højdepunkt. Længden og kompleksiteten af en fantasi afhænger af mængden af tid til rådighed og graden af distraktion. Glæden ved det forestillede øjeblik for klimaks er større hvis det som går forud er realistisk, men ofte indeholder fantasien grove afvigelser fra det realistiske.
Fantasierne er ikke altid glædelige og når muligheden for afvisning er tilstede præges tankerne af desperation. Graden af glæde virker ikke knyttet til reaktionens-intensiteten. Selvom følelsens retning kan skifte hurtigt, fx fra glæde til desperation, skifter intensiteten af de tvangsbetingede tanker kun i mindre grad, og ændres kun i respons til erfaringer med objektet for kærlidenskaben.
For eksempel kan fantasier indeholde idéer om at 'redde' objektet fra en farlig situation og inkludere en belønning som antyder en gengældelse af følelser. Et andet eksempel på en fantasi er hvor objektet på en klimaktisk måde proklamerer sin kærlighed, fx i et dødsøjeblik.
Fantasier kan også drømmes af objektet for kærlidenskaben og indeholder stærke følelser og glæde, men ender ofte med frustration når søvnen ophører. Drømme kan vække tidligere stærke følelser for objektet efter at de er falmet.
Frygt for afvisning
Sammen med fokus på positive egenskaber hos objektet, og optagetheden af om følelserne vil blive gengældt, er der en frygt for at blive ramt det modsatte af tilnærmelse; afvisning. Der opleves betydelig usikkerhed og tvivl og medfører smerte – men forøger samtidigt begæret.
Frygten for afvisning viser sig primært ved skyhed når objektet er tilstede, men det kan også sprede sig til situationer som involverer andre potentielle objekter for kærlidenskab, men generelt influerer det ikke på andre dele af livet.
Selvom det virker som om at kærlidenskab blomstrer under modgang er skyhed og ekstrem forsigtighed baseret på frygt for, at give objektet et uønsket opfattelse af den kærlidenskabs-ramte som evt. kan forhindre en tilnærmelse, selvom begge parter er interesserede.
Håb
Kærlidenskab udvikles og vedligeholdes når der er en vis balance mellem håb og usikkerhed.
Udgangspunktet for håbet er ikke baseret på objektive realiteter, men på virkeligheden som den opfattes. Der findes en tilbøjelighed til at gennemgå nuancer i udtalelser og små ændringer i adfærd som kan begrunde et håb. Detaljer bemærkes og analyseres gennemgående. Opfattelsen af at objektet ikke kan eller vil gengælde følelserne trænger kun vanskeligt igennem. Kærlidenskab kan drives vidt før en afvisning accepteres som værende reel.
Den intense fokus på detaljer er ikke nødvendigvis grundløs. Kropssprog kan indikere gengældelse af følelser og hvad objektet har sagt og gjort genkaldes med stor klarhed. Alternative betydninger af adfærd og tale fastlægges. Ethvert ord og gestus er konstant til rådighed for vurdering, særskilt hvis der opfattes en mulighed for gengældelse af følelserne. Når ting, mennesker, steder, konfronteres med objektet huskes det klart.
Fysiske virkninger
De fysiologiske virkninger af kærlidenskab er hjerteflimren, rysten, bleghed, rødmen, pupil-udvidelse og generel følelse af svaghed. Akavethed, stammen, skyhed, og forvirring dominerer adfærden. Der er anspændthed, og nervøsitet forbundet med bekymringen om at enhver handling kan medføre katastrofe. Mange af de almindeligt kendte fysiske reaktioner er resultater af kærlidenskabelig frygt.
Denne hypersensitivitet som opnås ved frygt for afvisning kan forstyrre tolkningen af objektets kropssprog, lede til inaktivitet, og betyde spild af muligheder for tilnærmelse. Kropslige signaler kan udsendes som forhindrer muligheden for at opnå tilnærmelse til objektet.
En situation af vedvarende agtpågivenhed, en skærpelse af sanserne, og en enorm kilde af energi mht. at forfølge kærlidenskabens mål opstår. Følelsen af kærlidenskab er placeret midt i brystpartiet, og kan lede til ekstase ved gengældelse af følelser, og til desperation ved afvisning.
Spillet
Ligegyldigt hvor meget gengældelse af følelser ønskes er det ikke muligt bare at spørge efter det. At spørge betyder en risiko for for tidlig blottelse. Spillet mellem parterne er delikat, hvor den ene parts reaktioner er tæt forbundet med den anden parts adfærd. Fremskridt mod fælles gengældelse involverer ikke nødvendigvis ydre vanskeligheder, men finter og paréring, tricks og bevist forkerte signaler. Usikkerheden forbundet med kærlidenskabens spil er ofte kun et spørgsmål om opfattelse.
Trods idealer og filosofi begynder en proces som umiskendeligt minder om et spil. Gevinsten er ikke ubetydelig; gengældelse betyder ekstatiske følelser. Hvad enten spillet vindes, deles, og hvad det endelige resultat bliver, afhænger af det af dygtighed. Afvigelser fra ligefrem ærlighed er en integreret del af en kærlidenskabelig strategi.
Frygt for afvisning leder til en fremgangsmåde som forventes at beskytte mod katastrofen. Forskellige grunde til at håbe og frygte holder følelserne på et feberagtigt højt niveau, og hvis objektet for kærlidenskabeligheden er for nem at få fat på kølnes følelserne. En åben erklæring om de sande følelser vil stoppe processen. Usikkerheden og projektion af følelser kan ses som konsekvensen af den kærlidenskabs-ramte tilbøjelighed til at skjule sine følelser.