Lene Jensen (født 26. september 1964 i København) er en dansk politiker og tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Baggrund Lene Jensen er datter af blikkenslager Eilif Gunnar Jensen og rengøringsassistent Ebba Gudrun Jensen. Lene Jensen gik i Øresundsvejen Skole fra 1970 til 1979 og tog en HF på Nørrevold i 1986. I 1993 blev hun cand.polit. på Københavns Universitet. Herefter arbejdede hun i Kvindeligt Arbejderforbund 1993-2001 og blev retsmedlem i Landsskatteretten i 1998.

Politisk karriere Lene Jensen var medlem af forretningsudvalget i Socialpolitisk Forening 1992-96, næstformand i Socialdemokratiet fra 1996 til 2002 og medlem af hovedbestyrelsen for Party of European Socialists fra 1997 til 2001. Hun var også formand for Frit Forum København 1990-92.

Jensen var partiets kandidat i Nykøbing Falster-kredsen fra april 1999 indtil august 2006 og blev valgt ind som folketingsmedlem for Storstrøms Amtskreds d. 20. november 2001. Hun var partiets skatteordfører 2005-2006. Hun gik af i 2006 og blev afløst i Folketinget af suppleant Vibeke Grave.

Lederposter Efter sin tid i Folketinget blev Lene Jensen direktør i Danmarks Bløderforening samt Sjældne Diagnoser fra 2006. Hun var medlem af Det Etiske Råd 2008-2010 og formand for Middelaldercentret ved Nykøbing Falster indtil 2007.

Referencer

Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne Kategori:Folketingsmedlemmer i 2000'erne Kategori:Personer fra København Kategori:Økonomer fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog